Ting du måske ikke vidste om Alabama

1. Byen Mobile blev bosat af franskmænd i 1702. Ialt har seks forskellige flag vajet over byen: det franske, det spanske, det britiske, Alabamas, det amerikanske, og Konføderationens.

2. Alabama var den første amerikanske delstat, der erklærede, at julen skulle være en helligdag. Det gjorde man i 1836.

3. Alabama er den eneste stat, der har en alkoholdrink som dens officielle drink: Conecuh Ridge Whiskey

4. Det er ulovligt at klæde sig ud som præst til Halloween, i Alabama. Bryder man loven, kan det koste en en bøde på $500 eller et år i fængslet.

5. Brydekampe mellem bjørne er strengt forbudt i Alabama.

6. I dag fejres Mardi Gras i New Orleans, men den første Mardi Gras blev afholdt i Mobile, Alabama, i 1703. I Mobile har man dog stadig et pænt stort karneval til Mardi Gras, med parader og fester.

7. Til nytår oplyser byen Mobile en 600 pund tung MoonPie (rund kage med skumfiduser), for at ringe det nye år ind.

8. Det allerførste 9-1-1 opkald blev foretaget i Haleyville, Alabama i 1968. For at teste det nye system, ringede Ranking Fite til Tom Bevill, fra byens rådhus. De to lokalpolitikere udvekslede hilsner, lagde på, og gik hen for at få en kop kaffe og en doughnut. På rådhuset kan man se den røde telefon, hvorfra det allerførste 9-1-1 opkald blev foretaget. Byen har endda et velkomstskilt med teksten: Haleyville – hvor 911 begyndte.”

9. Hvert år afholder Alabama verdens største fiskekonkurrence – Deep-Sea Fishing Rodeo. Flere end 75,000 gæster det tre-dage lange event, der blandt andet har en kategori, der hedder ‘mest usædvanlige fangst’.

10. I Scottsboro kan man besøge en butik, der sælger glemt bagage. Unclaimed Baggage Center sælger den bagage, som flyselskaberne ikke har kunne finde ejeren af, inden for tre måneder. Den ene del af den indleverede bagage bliver doneret til velgørenhed, den anden halvdel bliver solgt.

11. I Huntsville, Alabama har man muligheden for at finde sin indre astronaut frem, også selvom man ikke længere er barn. Hos U.S. Space Center & Academy kan man tilmelde sig to dage på voksen-lejr, hvor man får et væld af rum-oplevelser. Der er et stort museum med raketter og rum-relaterede objekter, man kan bygge og affyre sin egen rum-model, og træne i en simulator, for en sand måneoplevelse. Rumvidenskab er stort i USA, i Alabama er det oplagt at kigge forbi rumcenteret, hvis man – som de fleste – har interesse og fascination for rumraketter, månelandinger og rumvidenskab.

12. Da Miss Baker blev den første abe, der overledes en rumrejse I 1959, blev hun en helt i Huntsville. Den berømte abe er begravet ude foran U.S. Space Center. Nogle gange ligger folk bananer på gravstenen.

13. I Magnolia Springs kommer postmanden forbi med breve og pakker, via båd. Året rundt. Det tager ham fire timer hver dag, at levere breve til de 180 hustande.

14. Før europæerne bosatte sig på de amerikanske bredder, var den øvre del af det der i dag er Alabama hjem for indianerstammen Alabama (Albaamaha på oprindeligt sprog). Alabama og Alabama-floden har altså deres navne fra denne stamme. Hernando de Soto var en af de første, der fik kontakt med stammen – herefter fulgte andre spanske, franske og britiske opdagelsesrejsende. Blandt disse blev stammen kaldt noget så forskelligt som Albama, Alebamon, Alibama, Alibamou, Alibamon, Alabamu, Alibamo og Alibamu.

15. Selvom Rosa Parks beslutning, om ikke at flytte sig fra sit sæde i en bus i Montgomery, på mange måder var startskuddet til Borgerrettighedskampen, var hun ikke den første der nægtede netop det. Ni måneder tidligere havde den 15-årige, Claudette Colvin nemlig også nægtet. Hun blev smidt i fængsel.

16. Det findes rent faktisk et Sweet Home Alabama. Arkitekten, William Benns stod bag det specialbyggede hus til H.W. Sweet i 1906. Huset findes i Bessemer, og kostede Hr. Sweet $10,000.

17. Milliardæren, George Barber elsker forvoksede ting. Så meget, at han har fået kunstneren, Mark Cline til at bygge fire dinosaurer, en kæmpe edderkop og en kopi af Stonehenge. Alle de store ting står på Babers grund ved Barber Marina i Elberta.

Tags

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Back to top button
Close