Beyoncé – Booty og Black Panthers

Knap var balloner fra søndagens Super Bowl-fest blevet slatne, før eftervirkninger ramte den politiske kampzone i USA. I år er det hverken anklager om snyd i selve kampen, el-nedbrud på stadion eller vindernes trumpf og tabernes skuffelse, der diskuteres. Jovist der er memes med Broncos overraskende sejr, på de sociale medier, og enkelte husker nok også kampen, men i disse dage er det Beyoncé, der stjæler overskrifterne, og ikke mindst dét mange amerikanere nu tager stilling til, og har en mening om.

SB50 blev den tredje mest sete TV-udsendelse i USA’s historie – med et peak på 115,5 millioner seere under halftime-showet.

Men hvordan kan Beyoncés performance overgå både selve kampen samt halftime-showets egentlig hovednummer, Coldplay?

Fordi, Beyoncé  brugte sine minutter med hele verdenens bevågenhed, til at sende politiske budskaber under opførelsen af sin nye singe, Formation. Der er generelt enighed om, Beyoncés sceneshow, hendes tøj og dansernes tøj refererede til De Sorte Pantere. Iført sort lædertrikot, sorte baretter, afrohår og attitude var det nærmest en hyldest af det kontroversielle parti fra 1960’erne. Beyoncé selv var en næsten tro kopi af Michael Jackson fra 1993

beyonce-dancers-superbowl-halftime-show-black-panthers-2016
Under showet danner Beyoncé og danserne et X med armene. Eftersigende en reference til Malcom X

Efter showet poserede danserne backstage med hævede knytnæver og et håndskrevet skilt med ordene “Justice 4 Mario Woods”. Mario Woods, en 26-årig sort mand, der blev skudt og dræbt af politiet i San Francisco, den 2. december 2015. Ifølge officielle oplysninger, blev Mario omringet af en større gruppe betjente efter han nægtede at smide en kniv. Efterfølgende er der dukket mobiloptagelser frem fra et vidne, og det forlyder, at Woods blev skudt i omegnen af 15 gange. Mario Woods havde, ifølge rygterne, knivdræbt en mand en time førend han selv blev dræbt af politiet, men protesterne i den sorte del af befolkningen lyder på, at politiet godt kunne have overmandet og neutraliseret Woods, uden at dræbe ham. Det amerikanske justitsministerium indleder nu en undersøgelse af San Francisco politi (SFPD).

mario-woods
Mario Woods skydes og dræbes af politiet, 2. december 2015.

Februar er Black History Month – en måned hvor de sorte amerikaneres historie og kultur fejres. Samtidig er 2016 året, der markerer The Black Panther Party’s 50 års jubilæum – et parti der dengang blev dannet for at bekæmpe politivold og uretfærdighed, samt yde social beskyttelse og hjælp på græsrodsniveau for de svageste og fattigste sorte borgere.

Hvorfor har Beyoncés show så skabt så meget røre? Hvorfor er amerikanerne igen så delte over spørgsmål om nationalisme, race og retfærdighed? Fordi, på den ene side var Beyoncés optræden en provokation, med hendes sorte lædertrikot og baretterne lige durk ned in hypernationalismens højborg – Super Bowl. På den anden side var det en hyldest til sorte medborgere, et velkommen og stærkt bidrag til #BlackLivesMatter – bevægelsen

Reaktionerne på de online (sociale) medier har da også været umiddelbare, differentieret og stærke.

DeRay Mckesson, en leder blandt BLM-bevægelsen tweeted således; “The #Formation shout-outs to Malcolm X & MJ were excellent.”

Andre så det anderledes, her har klummeskribent, Michelle Malkin, tweetet; “Cuz nothing brings us all together better than angry @Beyonce shaking her ass & shouting ‘Negro’ repeatedly.”

Læs også Super Bowl Sunday

Twitter var rødglødende efter Beyoncés show, med et output på 147.000 tweets i minuttet, og også på Facebook har der (naturligvis) været reaktioner. Jeg har både sorte og hvide, republikanske og demokratiske, søde og vrede, religiøse og ateistiske samt østkyst- og vestkystvenner på Facebook. Tendensen er den samme. Enten synes de, Beyoncé er the bomb, som her hvor min sorte kammerat skriver; “I thought black history was a part of American history? So why is everyone upset that the Super Bowl halftime show celebrated American history? I don’t hear anyone complaining about Coldplay’s opening tribute to the LGBT community…. I mean the rainbow was in full effect until Beyonce and Bruno took the stage.”

De efterfølgende dage flød mine sorte venners Facebooksider med billeder, citater, opråb og støtte til deres nye heltinde.

 

12687840_10207600961235455_5946422258432336671_n
Miley Cyrus burde måske også tænke lidt mere på etikette

12645078_1285470004803326_7785317172814555292_n

12644893_543810439110314_3435024550574811188_n
Til dette skriver en sort bekendt; “How about stop doing fucked up shit to people and you won’t get blamed for it

….. ellers synes de, at de sorte klynker, Beyoncé er dobbeltmoralsk og enkelte mener, at hun bør undersøges for om hun yder finansiel støtte til BPP, der i nogle medier, og af nogle personer, tilsidesættes med KKK.

New Yorks tidligere borgmester, Rudy Guiliani har bl.a. udtalt , at han finder showet “outrageous” og et angreb på politiet, og der er hurtigt blevet skabt endnu et “os” imod “dem”. Igen. Eller, der er nærmere blevet pustet nyt liv i denne (kan de virke) evige kamp om historik, racisme, ligestilling og ligeværd.

Jeg er stødt på

Cat-ssQUkAAWBbv
Beyoncé anklages for dyb dobbeltmoral

12729263_1669727513312956_6960020145481308126_n

Pludselig er Lady Gaga en stjerne, og Beyoncé er affald.

11218684_10153380086417596_1788721369840194658_n

12705608_1082010978485804_6441381121976314547_n
“Flag-gate” kan stadig bruges

Forskelligheden er slående. Og det er umådeligt svært at forstå begge sider, for en ikke-amerikaner. Men vi skal måske heller ikke forstå. Det har jeg i hvert fald svært ved, som jeg skrev engang – og også dengang var der raceuroligheder pga. politivold. Også dengang var der stor uenig blandt de hvide og de sorte amerikanere. På nogle kan det måske virke som om, konflikten eskalerer, og at den endda er blevet værre og skarpere efter Obama satte sig i det Ovale kontor.

Lige om lidt er det tid til endnu en stor amerikansk begivenhed (nej, venner. Ikke Valentines Day), the Oscar Show. Debatten har raset siden nomineringerne blev offentliggjort: ingen sorte iblandt.

Når Oscar’erne er uddelte, tager bloggen fat i spørgsmålet om positiv forskelsbehandling. Friend or foe?

Tags

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs også

Back to top button
Close