Gå i de blodige fodspor af Bonnie & Clyde: Det forelskede forbryderpar

Bonnie og Clyde var af ordensmagten kendt som beregnende og frygtede forbrydere, mens de levede. I eftertiden er de blevet dyrket som glamourøse rebeller, i moderne popkultur. Men virkeligheden er nok nærmere, at de var stakler, der aldrig havde en ambition om at blive jaget vildt som ‘samfundsfjender’. Sandheden er, at Bonnie Parker og Clyde Barrow var et ungt forelsket par fra slummen i sydstaterne. De drømte om at undslippe den fattigdom, de befandt sig i, og blive berømte. Og det blev de. Bonnie og Clyde blev henholdvis 23 og 24 år. De blev dræbt af politiet – og hurtigt derefter martyrer. 

Bonnie Elizabeth Parker og Clyde Chestnut Barrow var ganske unge, da de i 1930’ernes USA blev berygtet og eftersøgt for en række røverier. Det var ikke ligefrem professionelle røverier, og beløbene ikke at sammenligne med andre kendte røveres på den tid – men medierne begyndte hurtigt at dyrke det unge forbryderpar. Uden medierne, var Bonnie og Clyde aldrig blevet til de ikoner, de er i dag.

Da Bonnie og Clyde blev født, i starten af 1900-tallet, var mange amerikanere i syden ansat i produktionen af bomuld. Det var et hårdt arbejde, og på mange måder, ikke meget bedre end tilstandene under slaveriet. De penge man tjente på bomuldsproduktionen, gik til ren fornødenheder. I 1920 indførte man alkoholforbuddet, der forbød al salg og transport af spiritus. Det fik spritten til at flyde ind i USA fra Sydamerika, og spritsmuglerne havde kronede dage.

Da Første Verdenskrig sluttede, begyndte de amerikanske landbrugspriser at falde – som produktionen i Europa blev genoptaget. Mange måtte flytte fra landet og ind til byerne, hvor industrien var blomstrende. Men da Wall Street-børsen krakkede i 1929, fik det voldsomme konsekvenser for stort set hele verdenen.

Parret fik pludselig en bizar heltestatus i et samfund præget af den voldsomme økonomisk recession. Folket var presset, og de opfattede ordensmagten som korrupte, fjendtlige og respektløse over for de folk, der havde mistet alt under Depressionen. For mange var den amerikanske drøm død.

Men Bonnie og Clyde sked på ordensmagten, og gjorde mildest talt oprør. De repræsenterede den marginaliserede underklasse, hvor de socialt udstødte og fattige havde mistet de fleste af deres helt basale rettigheder i det amerikanske samfund. Det unge par endte simplethen med at blive symbolet på et opgør med det system, og lig med en ung kærlighed, der var sexet, farlig og forførende.

Clyde Barrows baggrund

Clyde blev født den 24. marts i 1910, i Texas. Han var det femte barn i en søskendeflok på syv. Clyde klarede sig godt i skolen, men havde et voldsomt temperament, og kom tit op at sloges med de andre drenge. Clydes far, Henry, var ansat i bomuldsproduktionen, men som så mange andre, blev Henry hårdt ramt, da bomuldspriserne begyndte at falde, og familien måtte flytte til West Dallas, der var det værste slum i Texas på den tid. Her var fugtigt og åbne kloakker. Folk boede i telte, og levede under kummerlige forhold. Familien Barrow levede af almisser og de få penge, som faderen kunne tjene på at indsamle og sælge skrot, inden de flyttede ind i baghuset på en tankstation1

Clyde blev fascineret af alle byens muligheder – den moderne luksus, det smarte tøj, de flotte piger og musik- og bylivet. Han drømte, naturligvis, om at kunne gå i pænt tøj og have råd til et meget bedre liv end det han havde. For at tjene penge til et luksusliv, supplerede Clyde sit arbejde på fabrikker med et liv som småtyv med sin bror, Buck og dennes bande: Barrow-banden. Politiet fik hurtigt kendskab til brødrene, og Clyde følte sig hurtigt forfulgt af ordensmagten. Han blev gentagende gange afhørt i forbindelse med forbrydelser, han ikke havde nogen viden om, og det gav ham endnu mere mistro til hele det etablerede system. Clyde indså, at han ikke kunne arbejde sig op på ærlig vis og opnå sin amerikanske drøm, uden forbrydelser. Herfra begyndte han at stjæle biler, og i 1929 stjal de to brødre et pengeskab. Buck blev idømt fire års fængsel i Huntsville – Texas’ ældste fængsel.

Bonnie Parkers baggrund

Bonnie blev født den 1. oktober i 1910, i Texas, som den mellemste af tre søskende. Bonnies far tjente gode penge som murer, men da han døde, da Bonnie var blot fire år, måtte familien flytte. De flyttede ind hos bedsteforældrene i West Dallas, i et betonbyggeri. Bonnies mor forsørgede sin familie med et arbejde som syerske. Men moderen havde svært ved at glemme det gode liv, som hun og familien havde haft, før faderen døde.

Bonnie var familiens sorte får, og hun lavede tit ballade for at få opmærksomhed. Hun var tit i slagsmål, og hun søgte opmærksomhed hos drengene ved at synge og gå med make-up. Bonnie blev opsat på at blive berømt, og hendes drøm var at optræde på Broadway. Det virkede fra starten af helt urealistisk. Det lå i kortene, at en fattig slumpige skulle drømme om et bedre liv, men i sidste ende, ende med at blive gift i en ung alder, få nogle børn og leve den vante trummerum. Sådan gik det også for Bonnie, til at starte med. Bonnie mødte Roy Thornton i high school. De to droppede ud af skolen og blev gift. Bonnie var 16 år. Men Roy var voldelig, og blev i 1926 fængslet for røveri. Bonnie flyttede tilbage til sine bedsteforældre, og hun så aldrig Roy igen. De to blev dog aldrig skilt, og da Bonnie døde, bar hun stadig sin vielsesring.

Bonnie ville gerne have haft børn, men hun var blevet steril, som følge af et fejlslagen gynækologisk indgreb. Bonnie arbejdede som servitrice.2, men da hun gik klædt i ret dyrt tøj, gik rygterne på, at hun bijobbede som prostitueret. Præcis som sin kommende partner in crime, drømte Bonnie om et bedre liv, fyldt med materielle goder, og hun var villig til at gå langt for at opnå den drøm.

Bonnie og Clyde møder hinanden

De to unge kommende storforbrydere mødte hinanden gennem en fælles ven, i januar 1930. Bonnie var 19 år, Clyde var 20 år. Bonnie havde sværget, at hun ikke ønskede endnu mand, der risikerede at skulle bag tremmer. Clyde var allerede en dømt forbryder – men alligevel begyndte de to med det samme at tilbringe tid sammen, til stor ærgrelse for Bonnies mor, der aldrig billigede forholdet.

Bonnie blev tiltrukket af den nydelige Clyde, der gik pænt klædt og kørte i en flot bil. Clyde faldt for den spinkle Bonnies sødme. De blev hurtigt uadskillige, og nærede begge et stort ønske om at forlade slummen, og leve et liv fyldt med glamour og berømmelse. Men, deres romance blev hurtigt afbrudt, da Clyde blev anholdt for en række forbrydelser, blandt andet biltyveri.

Den kriminelle løbebane tager fart

Clyde blev i marts 1930 idømt to års fængsel. Kort tid inde i sin afsoning, bad Clyde sin nye kæreste om at smugle en pistol ind i fængslet. Bonnie var forelsket og indvilligede. Clyde og hans cellekammerat flygtede herefter fra fængslet, men friheden var ganske kortvarig. Efter en uge blev de to fanget, og Clyde blev sendt til Eastham Prison Farm, hvor han skulle afsone 14 års fængsel.

Clyde begik sit første mord, mens hans afsonede. Han knuste kraniet på en indsat, Ed Crowder, der gennem længere tid havde sexuelt forulempet Clyde. En helt tredje indsat tog dog skylden: han afsonede i forvejen en livstidsdom.

Forholdene i fængslet arbejdslejr var brutale, og indsatte kunne finde på at skære i sig selv, for at undgå det ekstreme arbejde. Clyde Barrow var også godt træt af det fysisk drænende arbejde, så han overtalte en medindsat til at hugge to Clydes tæer af med en økse. Resten af livet måtte Clyde humpe, men han slap for det hårde arbejde på Eastham. Clyde skulle dog have slået koldt vand i blodet, for blot seks dage efter han havde mistet to tæer, blev han prøveløsladt fra fængslet, efter hans mor havde bønfaldt den texanske guvernør. Den 2. februar, 1932 var Clyde igen en fri mand, men familien kunne ikke kende ham. Han var som forvandlet, og det var tydeligt for dem, at han måtte have oplevet noget grusomt i fængslet. De så ikke længere en sød skoledreng, men en slange. Straks Clyde var en fri mand, blev han genforenet med Bonnie, og de to tog fat på næste kapitel af deres korte liv.

Tiden med Barrow-banden

Bonnie var lykkelig – for endelig kunne de elskende være sammen. Men det betød også, at Bonnie måtte blive en del af Clydes kriminelle liv i Barrow-banden, som han straks blev en del af efter løsladelsen. Clyde havde svoret, at han ikke ville leve et almindeligt liv med fast arbejde som lønslave. Den eneste vej til rigdom var, for ham, gennem et kriminelt liv. Clyde blev leder af banden, og han havde flere planer.

Hurtige biler og vilde våben

USA var som bevidst midt i en voldsom økonomisk krise, med skyhøj arbejdsløshed, delstater uden penge, og med en politistyrke, der mestendels bestod af almindelige mennesker, der fik $15 om måneden for at agere politibetjente. De måtte selv skaffe de våben og køretøjer, som de skulle bruge i erhvervet. Arbejdet forgik uden radioer, og de havde ingen jurisdiktion uden for deres amt eller stat. Det ville Clyde og Barrow-bandenudnytte. Ford havde lanceret deres helt nye V8-model3, der var hurtigere end stort set alle andre biler. Militærdepoterne lå inde med rigtig mange automatiske rifler, der var meget kraftigere end de revolvere, som ordensmagtens havde. Efter en række smårapserier gennemførte banden dens første succesfulde bankkup i Lawrence, Kansas, i marts 1932. Bankrøveriet gav et sjældent kæmpe udbytte, og Clyde investerede en del af pengene i våben og skudsikre veste, som dog viste sig at være af dårlig kvalitet eller decideret defekte. Der udover stjal Clyde de hurtige biler og de vilde våben, og dermed havde han altid overhånden over ordensmagten. Men det fik han også brug for.

Politimordere

I starten nøjedes Barrow-banden med at røve småbutikker for småbeløb. Det er lidt ironisk, at folket opfattede Bonnie og Clyde som en slags moderne Robin Hood-figurer, der stjal fra de banker.4, som folk naturligvis gav skylden for den elendighed, som folk levede i. I virkeligheden røvede Barrow-banden stort set kun små tankstationer og lokale købmænd.

Efter et røveri i april 1932, blev Bonnie fanget af politiet, og idømt tre måneders fængsel. Under sin fængsling, skrev Bonnie digte, blandt andet om en ung pige, der bliver lokket ind i et kriminelt liv af sin kæreste. Hun følte sig svigtet og efterladt af Clyde, og hun svor til sin mor, at hun var færdig med Clyde. Det løfte holdt dog kun i to uger. Bonnie kunne ikke holde sig fra Clyde, men svigtet sad i hende resten af hendes liv.

Barrow-banden fortsatte deres kriminelle hærgen, mens Bonnie ruskede tremmer. Men politiet jagede dem vildt, og under et røveriforsøg mod en butik i Hillsboro, Texas, dræbte banden vel et uheld ejeren. Det satte endnu mere fokus på Bonnie og Clyde. Nu var de nemlig eftersøgt for mord.

Da Bonnie kom ud fra fængslet, tog Barrow-banden til Oklahoma, hvor de besøgte det lokale halbal5 , i den lille by Stringtown, for at fejre et succesfuldt kup. Den lokale sherif, og dennes assistent, var også tilstede, og de lagde hurtigt mærke til en mistænkelig bil, der holdt parkeret. Da de nærmede sig bilen, så de to mænd på forsæderne med en flaske whiskey. Sheriffen fortalte dem, at de var anholdte – men i stedet for at makke ret, åbnede Clyde og Raymond Hamilton ild mod ordensmagten. De to betjente døde, og Barrow-banden var nu for alvor jaget vild.

National jagt på Bonnie og Clyde

Den 13. april, 1933 ankom fem betjente til Barrow-bandens opholdssted i Joplin, Missouri6 . Naboerne mistænkte, at de nytilkomne var spiritussmuglere. Da betjentene bankede på døren med ransagningskendelsen, blev de mødt af en kugleregn fra Barrow-bandens rifler. To af betjentene omkom, og banden flygtede i den stjålne Ford V8. Senere ankom et stort opbud af betjente og gennemsøgte huset. Her fandt de, de mange stjålne militærvåben, og adskillige ruller film. Da filmrullerne blev fremkaldt, blev en legende født. Fotografierne viste nemlig to personer, Bonnie og Clyde, der poserede foran en Ford V8. Kvinden var en lille spinkel sag med cigar i mundvigen og en revolver i hånden. Manden ved siden af havde et smalt ansigt, og en riffel ved sin side. Aviserne fik hurtigt fat i billederne, og med ét fik Bonnie og Clyde et ønske opfyldt: De var nu landskendte berømtheder.

Bonnie og Clyde, og de andre bandemedlemmer var på konstant flugt, og naturligvis af højprioritet af politiet. Banden bestod af udskiftende medlemmer, og kæresteparret havde intet problem med at finde nye kriminelle, der ville være en del af deres hurtige liv. Efter billederne var blevet offentliggjort, var Bonnie og Clyde nemlig allemandseje i hele USA. Men det gjorde Clyde nervøs. Han sørgede for at bilerne blev udskiftet ofte, og nummerpladerne altid passede til den delstat, som de kørte i. De sov i bilen, og kørte hvileløse rundt i USA.

Men selvom kæresteparret var på flugt, besøgte de også regelmæssigt deres familier. De møder blev arrangeret ved, at der blev kastet flasker med små kryptiske sedler ind i familiernes haver.

Nettet strammes om Bonnie og Clyde

I sommeren 1933 begyndte det for alvor at gå ned ad bakke for de to turtelduer. Efter Joplin, søgte banden tilflugt i Platte City, Missouri. Men også her blev politiet snart mistænksomme, og de indledte et bagholdsangreb, hvor storebror Buck blev ramt af skud i hovedet, og Bucks kone, Blanche blev fanget7 . Buck døde på hospitalet, mens Blanche blev idømt 10 års fængsel. De resterende medlemmer – Bonnie, Clyde og W.D. Jones blev også skudt, og W.D. besluttede herefter at forlade banden. Nu var Bonnie og Clyde helt alene.

Den 10. juni den sommer kørte kæresparret galt i deres Ford V8. Som konsekvens blev Bonnie alvorligt forbrændt på hendes højre ben, og resten af hendes liv haltede hun – i øvrigt ligesom sin kæreste.

Clyde havde ikke glemt, hvor dårligt han havde haft det i Eastham Prison Farm, og derfor besluttede han at arrangere en fangeflugt, for at befrie fanger. Clyde var en sand helt blandt forbrydere og kriminelle. Mange så op til rebellen, der dræbte de svinske betjente, og snød det etablerede system. Fem fanger slap fri, men undervejs i flugten blev en fængselsbetjent dræbt. Det fik fængselinspektøren, Lee Simmons, til at presse den texanske guvernør, Ma Ferguson, til at hyre den tidligere Texas Ranger, Frank Hamer til at fange og dræbe Bonnie og Clyde.

Ganske vist var Bonnie og Clyde langtfra de koldblodige mordere, som medierne gjorde dem til. Man mener faktisk, at Clyde kun skød når han var presset, og at de fleste af Barrow-bandens drab simpelthen var panikhandlinger. Men da mange af deres ofre var politimænd, var myndighederne ekstra opmærksom og opsatte på at fange banden. De to blev derfor udråbt til “samfundsfjender” – et prædikat, der ellers var forbeholdt Al Capone og de andre store gangstere.

Hamer fik nys om, at forbryderparret havde hvervet et nyt medlem, Henry Merthin, der var en af de fem undslupne fanger. Da Hamer kontaktede Henrys far, Ivy, fik han faderen overtalt til at hjælpe ham med at fange Bonnie og Clyde, mod hans søn slap for tiltale og fik fuld benådning.

Det endelig opgør

Den 23. maj 1934 skjulte Hamer og fem andre lovhåndhævere sig i tre dage langs vejen8 til Methvin-familiens hus, i Bienville Parish i Louisiana, hvor Henry Methvin, ifølge Ivy, havde aftalt at mødes med Bonnie og Clyde. Ivy parkerede sin bil på vejen, som om han havde fået motorstop, for at få Bonnie og Clyde til at stoppe. Bonnie og  Clyde fik mulighed for at overgive sig, men da de ikke gjorde det med det sammen, blev de mødt af en voldsom skudsalve fra de seks bevæbnede mænd. Clyde blev ramt af en kugle i tindingen og døde øjeblikkeligt. Der blev affyret omkring 150 skud under aktionen, og det efterlod parret og bilen9fyldt med bly og skudhuller. Ivy Methvin overlevede kun, fordi han nåede at dukke sig og rulle ind under sin bil. USA’s mest berømte forbryderpar var endelig blevet stoppet efter adskillige mord i fire delstater – og utallige røverier i omkring 20 delstater.

Der gik ikke lang tid, efter at Frank Hamer og hans fem kolleger havde gjort det af med det kendte forbryderpar, før åstedet blev overrendt af en folkemængde på jagt efter souvenirs.10,11,12 Nogle gravede vildfarne projektiler ud af træstammerne, mens andre forsøgte at skære Clydes øre og hans ”aftrækkerfinger” af. Politiet gjorde, hvad de kunne for at holde menneskemængden væk, men det lykkedes alligevel nogen af ’souvenirjægerne’ at klippe noget af Bonnies hår  og dele af hendes blodige kjole af.

Den sønderskudte bil med de to lig i blev bugseret væk på en ladvogn, der undervejs brød sammen foran en skole, hvor hundredvis af børn blev vidner til det uhyggelige syn. Da ligene af Bonnie og Clyde blev kørt til obduktion, var medierne dukket op, for at forevige de historiske lig.13

Bonnie elskede som beskrevet at digte. To uger inden sin død, sendte hun et digt til sin mor, hvor der blandt andet stod:

Some day they’ll go down together;
And they’ll bury them side by side,
To a few it’ll be grief—
To the law a relief—
But it’s death for Bonnie and Clyde.

Bonnie skrev, at hun ønskede at blive begavet side om side med sin store kærlighed. Det modsatte Bonnies mor sig dog – hun sørgede for, de to var adskilt i døden.

15,000 mennesker deltog i Bonnie Parkers begravelse. 10,000 var mødt op for at deltage ved Clyde Barrrows’ dagen efter. På Clydes gravsten står der, efter eget ønske: Gone but not forgotten. Clyde ville bare ikke glemmes – heller ikke i døden. Clyde blev begravet på Western Heights Cemetery i Dallas14 . Bonnie blev begravet på Fishtrap Cemetery, men senere flyttet til Crown Hill Memorial Park15– begge i Dallas.

Lovgivningen ændres

Med historien om Bonnie og Clydes , kom der også en række lovændringer. Nu var bankrøveri ikke længere et anliggende for delstaten, men overgik til føderal niveau. Det var for at undgå, at bankrøvere kunne krydse delstatsgrænser, og dermed undgå forfølgelse. Med hjemmel i den nye lov, skød og dræbte politiet mere hårdkogte bankrøvere, som John Dillinger og Pretty Boy Floyd. Man gjorde det også  Lovgivningen betød også, at det blev strafbart at skjule kriminelle. Derfor blev mange af Bonnie og Clydes familiemedlemmer og venner fængslet. De fik op til to års fængsel, for at have skjult det legendariske par i løbet af deres korte, men travle karriere.

Skildringer af Bonnie og Clyde

Efter deres død var der fuld blus på sensationshistorierne. Medierne dannede et nærmest mytisk billede af de to, og fremstillingen var i de første år, alt andet end realistiske og ikke særlig sandfærdig. Der skulle sælges aviser, og det gjorde man bedst ved at overdrive. Som nævnt er det aldrig bevist, at Bonnie dræbte nogen, men hun blev alligevel fremstillet som en sand ganstertøs med løs skydefinger. Medierne havde først portrætteret parret som frygtløse og lovløse mordere – senere som helteagtige ikoner. Medierne havde været med til at skabe Bonnie og Clyde, både mens de levede og efter deres død. Uden medierne var Bonnie og Clyde aldrig endt hvor de gjorde. De kunne ikke stå for presset fra medierne, de var uforberedte på den berømmelse de fik, og deres smårøverier blev pludselig til politimord, for at undslippe politiafspæringer.

Senere er der producerede et væld af dokumentarfilm og spillefilm om det berygtede par – og sandheden har det med at blive udvandet, når der skal fortælles en god historie. Oftes ser publikum Bonnie og Clyde som et glamourøst gansterpar, der forfører og snyder, og er snedige og udspekulerede.

Sandheden er nok den, at det unge par kæmpede en kamp mod fattigdommen og slummen, og de drømte om et bedre liv. Deres amerikanske drøm. Det endte med at være et mareridt for dem. De levede på flugt, og levede et meget meget kort liv. Det var ikke for mordere og røvere, at de to havde drømt om at blive berømte.

En ting der dog altid går igen i fortællinger om Bonnie og Clyde, er historien om deres kærlighed. Der er ingen tvivl om, at de var meget forelsket. De var meget unge, og meget hengivne overfor hinanden. De ville tydeligvis dø for hinanden, og man kan blot gisne, om det var deres kærlighed der i sidste ende var katalysatoren bag deres kriminelle liv. Ønskede de hinanden alt godt af rigdom og materielle goder, koste hvad det ville? Blev de grebet af hinandens jagt på et bedre liv? De vil i hvert fald for altid stå som noget legendarisk og ganske mytisk.

Gå i Bonnie og Clydes fodspor

Bonnie og Clyde elskede deres berømmelse, og deres vilde skyderier, mange røverier og lange køreture tiltrækker mange til museer og historiske steder. I mange mange år var Bonnie og Clyde – heltedyrkelse totalt off limits. I dag er de accepteret som historiske figurer, som man kan mindes – men i USA vil man gerne have, at man husker på, at der var tale om voldelige forbrydere og mordere.

Bonnie og Clydes fjender havde nok gerne set, at de gik i glemmebogen. Men film (blandt andet Bonnie og Clyde fra 1967), dokumentarfilm, tegneserier og vandrehistorier har gjort, at de er blevet legender. Senest er historien skildret i filmen Higwaymen fra 2019, hvor man følger Frank Hamers jagt på Bonnie og Clyde.

Derfor kan man besøge alverdens museer med Bonnie og Clyde – ting, samt opsøge steder, hvor de to forbrydere havde deres gang.

  1. Clydes barndomshjem: Huset hvor familien flyttede hen, da de endelig havde fået sparet nok penge. Dengang var det en lille tankstation, hvor familien boede bagved. Kan findes her: 1221 Singleton Blvd., Dallas, Texas.
  2. Hartgraves Café: Stedet hvor Bonnie arbejdede som servitrice efter hendes mand kom i fængsel. Findes her: 3302 Swiss Circle, Dallas, Texas.
  3. Clydes brev til Ford: Clyde var svært glad for Fords V8. Så glad, at han i april i 1934 skrev et brev til Henry Ford. I brevet beskrev Clyde hvor entusiatisk han var over den nye bil. Da Clyde døde seks uger efter, nåede man aldrig at få sikkerhed om, det i virkeligheden var ham, der havde skrevet brevet. Man kan se brevet på Henry Ford Museeum: 20900 Oakwood Blvd, Dearborn, Michigan.
  4. Bank der blev røvet: Ude foran First National Bank kan man se et skilt hvor der står, at Bonnie og Clyde røvede denne bank den 16. april, 1934. Adresse: N. Division St., Stuart, Iowa.
  5. Skyderiet i Stringtown: Stedet Barrow-banden skød og dræbte en betjent til et halbal. Kan besøges her: N. Mississippi Ave., Stringtown, Oklahoma.
  6. Gemmested i Joplin: Stedet hvor Bonnie og Clyde gemte sig. Det var her to betjente blev skudt, da de ville gennemsøge stedet, og det var her man fandt de berygtede billeder. Find lejligheden her: 3347 Oak Ridge Drive, Joplin, Missouri. I Joplin kan man også se udstilling af nogle af de ting, man fandt i lejligheden. Blandt andet er her Bonnies smykker og nogle af de billeder man fandt. Det kan man se her: 504 S. Schifferdecker Ave., Joplin.
  7. Dexfield Park: Hvor alle blev ramt, og Blanche blev fanget. Står man og kigger op fra indgraveringen, ser man præcis det sted, hvor kuglerne fløj. Adresse: Dexfield Rd, Dexter, Iowa.
  8. Stedet hvor Bonnie og Clyde blev dræbt: I 1972 rejste man en mindesten på stedet for det famøse bagholdsangreb. I byen nærved kan man besøge en såkaldt ‘bagholds-museum’. Stenen har gennem årene var udsat for grafitti, skud og økser. Der er også mange indgraverede hjerter – nok af andre forelskede par. Findes på  Hwy 154, Gibsland i Louisiana.
  9. Bonnie og Clydes dødsbil: Den Ford V8, som parret blev dræbt i, kan man besøge hos Whiskey Pete’s Casino i Primm, Nevada. Ved siden af er der også udstillet Clydes iturevne skjorte. Adressen er 100 W Primm Blvd, Jean, Nevada.
  10. Bonnie og Clydes sidste hatte: På Historic Auto Attractions (13825 Metric Drive, Roscoe, Illinois) kan man se de hatte, de to unge havde på da de blev dræbt. Da der ikke er tegn på skudhuller eller blod, kan det være, at hattene lå på bagsædet. På museet kan man også se en af de mange kopier af dødsbilen.
  11. Bonnies revolver: I skødet på Bonnies lig fandt man en Colt. 45 – den kan man se på Texas Prison Museum. Bonnie havde også en revolver, der sad tapet fast på hendes inderlår. Den blev solgt til en privat samler i 2012 for omkring $250,000. Adresse: 491 TX-75 N., Huntsville, Texas.
  12. Våben og Clydes ur: På Texas Ranger Hall of Fame and Museum (100 Texas Ranger Trail, Waco, Texas) kan man se det lommeur, man tog fra Clydes lig. Her kan man også se nogle af de våben man tog fra Bonnie og Clydes bil, samt nogle af de våben, der blev brugt til at skyde dem.
  13. Historisk tankstation: Efter at have været med til at skyde og dræbe Bonnie og Clyde, kørte Frank Hamer ind til Gibstown, for at finde en telefon. Den fandt han uden for en lille tankstation. Herfra ringede han til sin chef og fortalte, at jobbet var gjort. Her er en platte med teksten; “The real story will live forever!” Findes her: S. 1st St., Gibsland, Louisiana. Gibsland har flere museer med Bonnie og Clyde.
  14. Clyde Barrows gravsted: Clyde ligger samme sted som sin bror, Buck på Western Heights Cemetery. På stenene er der placeret mønter, patroner og kapsler. Ligger her: 1617 Fort Worth Ave., Dallas, Texas.
  15. Bonnie Parkers gravsted: Bonnie ligger begravet på Crown Hill Memorial Park. På hendes gravsten kan man finde kapsler, mønter og cigaretter. På stenen står der: “As the flowers are all made sweeter by the sunshine and the dew, so this old world is made brighter by the lives of folks like you.” Findes ved 9718 Webb Chapel Rd, Dallas i Texas.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Læs også

Back to top button
Close