Borte med blæsten – bestseller og blockbuster

Borte med blæsten – Gone with the Wind – er en af det 20. århundrede mest sælgende bog, og mest sete film. Bogen, der udkom den 30. juni i 1936, blev skrevet af Margaret Mitchell.

I 1926 var Margaret nødsaget til at forlade sin reporter-job på Atlanta Journal, for at komme sig over en række fysiske skader. Men Margaret var ikke skabt til at gå hjemme, og hun begyndte hurtigt at kede sig. Derfor satte hun sig ned med sin skrivemaskine – som hun havde fået af sin anden husbond, John R. Marsh. På den begyndte hun at fortælle sin historie om en skønhed fra Atlanta, der hed Pansy O’hara.

I søgen efter oplysninger om livet i sydstaterne før, under og efter Den Amerikanske Borgerkrig, brugte Mitchell de historier hun havde hørt fra sin familie og fra sydstatssoldater, som hun havde mødt som ung pige.

Historien er et romantiseret syn på livet i Konføderationen, og kommer ikke ind på slaveriets rædsler. Afroamerikanerne bliver tværtimod skildret som værende tilfredse med deres rolle i livet. Det har sidenhen kastet en skygge over Margarets ellers fremragende fortælling – og i 2020 besluttede streamingtjenester, at der skulle medfølge en intro, hvori der gøres opmærksom på den, til tider, meget ukorrekte fremstilling af afroamerikanernes liv i det sydlige USA, på denne tid.

Hattie McDaniel blev den første afroamerikanske kvinde, der vandt en Oscar.

Margaret var først meget hemmelighedsfuld med sine skriverier, men hun endte dog med at vise manuskriptet til en redaktør fra New Yorks MacMillan Publishing – Harold Latham. Latham opfordrede hende til at forsætte med sin roman – men han havde en vigtig ændring. Hovedrollen skulle skifte navn til Scarlett.

Da bogen blev udgivet i 1936, blev det straks en kæmpe succes og en stor sensation i Atlanta. Millioner af kopier af Borte med blæsten er senere blevet solgt. Men det er ikke kun filmen, der har har fået kritik for sin skildring af race i USA. Bogen blev også kritiseret for sin whitewashing. Uanfægtet kritikken vandt Margaret en Pulitzer Prize i 1937, for sit mesterværk. Samtidig var man godt i gang med at udfærdige et filmmanuskript. Mitchelle fik $50,000 for filmrettighederne. Det svarer til $1 million i nutidspenge.

Til at spille den smukke heltinde, Scarlett, afprøvede man hundredvis af skuespillerinder, inden valget faldt på den britiske Vivien Leigh.

Margaret Mitchell havde intet at gøre med produktionen af filmen, men hun var naturligvis med til premieren i 1939. Ti år efter blev Mitchell kørt ned af en bil i Atlanta, og døde af sine skader.

Filmen fortsatte sin succes, modtog 10 Oscars, og har i dag indtjent $3 milliarder. Man anser den for at være den mest succesfulde film, nogensinde.

Du kan købe bogen her*

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Læs også

Back to top button
Close