Cheerleaders i USA – facts og historie

Cheerleaders forbinder de fleste med noget meget amerikansk. Og det er det også. Cheerleading er en sport, letpåklædte damer – der hepper på og motiverer et sportshold, benhård konkurrence og ringe vilkår, prestige, og en sand amerikansk aktivitet. I denne artikel dykkes der ned i historien bag cheerleaders, og så vil der være et hovedfokus på cheerleading i NFL.

Cheerleading begyndte i USA, og det er fortsat primært udbredt i Guds eget land. Selvom erhvervet er under stigende pres – især grundet #MeToo – tider – er der omkring 1,5 millioner professionelle cheerleaders i dag i USA. Ialt er der knap fire millioner cheerleaders i USA. I 1997 indtog sportsgrenen den internationale scene, da sportskanalen, ESPN sendte fra den internationale cheerleader-konkurrence. Samtidig gjorde filmen Bring It On cheerleading endnu mere kendt verden over. Udenfor de amerikanske grænser, er der i omegnen af 100.000 udøvere.

Dengang cheerleaders var mænd

I dag er det næsten udelukkende kvinder, der er cheerleaders, men kvinder var faktisk ikke velkommen i cheerleading, før 1923.

Man kan spore cheerleading helt tilbage til 1883. Her opstod en trend med at forene tilråb og hyldester ved sportsbegivenheder, men det var Princeton University, der performede den allerførste officielle cheer i 1884. De studerende dannede en mande-heppeklub, der skulle begejstre tilskuerne, og heppe på deres universitetshold med denne slagsang, der i store træk, stadig bruges på universitet, og sangen er nu kendt som “lokomotivet”:

Ray, Ray, Ray!
Tiger, Tiger, Tiger!
Sis, Sis, Sis!
Boom, Boom, Boom
Aaaaah! Princeton, Princeton, Princeton!

Få år senere nåede nyheden om den nyopfundne trend University of Minnesota, hvor Johnny Campbell studerede medicin.

Campbell samlede en mandegruppe, der skulle opmuntre universitetsholdet, når der var brug for det.

Under en kamp, den 2. november i 1898, tog Johnny en megafon, og med den første organiserede cheer, ansporede han holdet til sejr:

“Rah, Rah, Rah!
Ski-U-Mah!
Hoo-Rah! Hoo-Rah!
Varsity! Varsity!
Minn-e-so-
tah

Lige siden, har man anset Johnny Campbell som verdens første officielle cheerleader. Tilråbet bruges stadig i dag, når University of Minnesota spiller kamp.

Som en feber, spredte den nye hyldestsport sig blandt de amerikanske universiteter. Det blev prestigefyldt at være cheerleader. Selv de kommende præsidenter, George W. Bush, Ronald Reagan, Dwight D. Eisenhower og Franklin Delano Roosevelt var cheerleaders, da de gik på universitet.

Kvinderne kommer ind i faget

Først i 1923 kom der kvindelige cheerleaders, da Campbells universitet optog de første kvinder. I starten iklædte de sig sweaters og lange nederdele. Da anden verdenskrig brød ud, blev der, ligesom i andre sportsgrene som baseball, plads til de kvindelige udøvere. Mange mænd droppede cheerleading og drog i krig. Kvinderne overtog herefter fuldstændig cheerleading, som de tog til et helt nyt niveau. Udover de fængende tilråd, kom der nu også dans, gymnastik, spark og stunts med hos cheerleaderne.

I 1930’erne kom de famøse pom-poms med (de hed oprindeligt pompons.) Cheerleading udviklede sig hastigt, og gik fra at være et heppekor på sidelinien, til at være en decideret konkurrencesport. I 1948 oprettet Lawrence “Herkie” Herkimer the National Cheerleaders Association (NCA). I dag er NCA stadig en af de ledende indenfor cheerleader-organisationer.

Herkie opfandt mange af de elementer, som man kender fra cheerleaders i dag. Han fandt på, at der skulle være uniformer, specielle kast og koreografi. Han er kendt som ‘cheerleadernes godfather’.

Man anslår, at 97% af nutidens professionelle cheerleaders er kvinder. I skolerne er sporten dog stadig ligeligt fordelt mellem kønnene.

I 1960 havde alle universiteter og high schools et cheerleader-hold. Det hele blev så populært, at man i slutningen af 1960’erne introducerede heppesporten til NFL. Det var Dallas Cowboys, der som det første NFL-hold fik professionelle cheerleaders, i 1972. Baltimore Colts var de første med cheerleaders, men det var Dallas Cowboys, der først fik et organiseret og officielt hold. Med dansende og letpåklædte damer, gik man direkte efter den mandelige målgruppe, og cheerleading blev synonym med NFL.

Dallas Cowboys cheerleaders – de første cheerleaders i NFL

Cheerleaders i NFL

Det der adskiller amerikansk football fra andre sportgrene, er cheerleading. Det er slet ikke fordi, de andre sportsgrene ikke har opbakning og heppekor – basketball har da også cheerleaders – men i NFL er de smukke, letpåklædte og dansende damer en stor del af hele kampen. I hvert fald i halvlegen, hvor de giver et brag af et show.

NFL-hold med cheerleaders

Der er 32 NFL-hold. Seks af dem har ikke nogen cheerleaders. Der drejer sig om; Buffalo Bills, Chicago Bears, Cleveland Browns, New York Giants, Green Bay Packers og Pittsburgh Steelers. Hos Los Angeles Rams og New Orleans Saints har man desuden mænd i truppen. Når Green Bay Packers spiller på hjemmebanen har de en collegetrup, der hepper på dem. Disse seks hold kan sagtens have cheerleaders, men så er de uofficielle, og må ikke optræde ved kampene eller på vegne af holdet i officielle sammenhæng.

Meget af det handler nok om, at #MeToo-bevægelsen også har ramt NFL. Disse hold mener simpelthen ikke, at de dårligt betalte, halvnøgne piger hører hjemme på banen. Og det er da heller ikke ligefrem de bedste vilkår man har som cheerleader i NFL.

Vilkårene og reglerne

Mange af NFL-holdene har regler for, hvor meget pigerne må veje. Hos Cincinnati Bengals gælder det for eksempel, at en cheerleader ikke må veje mere end 1,5 kilo over hendes idealvægt. Hos Baltimore Ravens, skal pigerne jævnligt vejes, for at sikre, at de ikke tager på. En tidligere cheerleader hos Houston Texans har sagsøgt sin tidligere arbejdsgiver, efter hendes træner satte gaffatape på hendes “deller”.

I cheerleader-håndbøgerne kan man også læse, at der er krav om barbering. Der er beskrevet, hvorledes man bruger en tampon korrekt. Pigerne skal sælge kalendere, hvor de optræder i bikini, nogle skal selv betale for deres uniform, mens andre ikke må bære træningsbukser i offentligheden.

Der er regler om brug af neglelak, smykker og opførelse på sociale meder. De må ikke omgås holdets spillere eller ansatte, og de må ikke selv offentliggøre billeder af sig selv i uniformen. Det er heller ikke tilladt at følge holdets spillere på sociale medier. En cheerleader skal være helt neutral. Ser man en footballspiller fra ens hold på en restaurant, bør man forlade stedet. Man bør ikke ses samme sted.

Hos San Francisco 49’ers må en cheerleader ikke fortælle, at hun er ansat hos dem. De anbefaler også pigerne at slå deres GPS på mobilen fra, så ingen kan se, hvor de er henne i verden.

Overtræder man de strikse regler, kan det have store konsekvenser. New Orleans Saints har for eksempel fyret cheerleader Bailey Davis, fordi hun postede et billede af sig selv i badedragt, på instagram. Ledelsen fandt billedet upassende, og Davis modtog en fyreseddel. Måske Bailey viste for lidt hud.

Meget tyder på, at holdene prøver at kontrollere deres cheerleaders – ikke blot på banen, men også udenfor. NFL-holdene forsvarer de mange regler med, at det primært er for at beskytte pigerne mod stalkere.

Lønnen og arbejdet

De fleste cheerleaders er deltidsansatte, og uden særlig mange arbejdsmarkedrettigheder. De fleste studerer ved siden af jobbet, og ofte finder de andre karriereveje efter to – fire sæsoner. Pigerne skal deltage i træningslejr, kampe, optrædener, fotos og velgørenhed. Når de ikke er på banen, skal de være med til at markedsføre deres hold.

Herudover optræder trupperne også regelmæssigt for de udsendte tropper.

Kritikken har generelt været stigende. Man har kritiseret NFL-cheerleading for at være for sexistisk, udnyttende og for at misligholde reglerne for minimumsløn. 

Det er op til det enkelte hold, hvilke forhold og lønninger, de vælger at give deres cheerleaders. Nogle tjener mellem $50 – $150 for hver kamp – en noget lavere løn end alle andre ansatte hos de forskellige hold. Selv maskotten tjener væsentligt mere – ofte omkring $40,000 – $60,000 om året. En cheerleader kan godt ligge på omkring $1,500 om året.

De der forsvarer erhvervet og NFL mener, at det giver de unge kvinder et fremragende mulighed for at være rollemodeller, og at det jo er en gratis måde at promovere sit favorithold på. Det er en alenlang tradition, og de fleste cheerleaders er jo også glade for den mulighed det giver dem.

Det er en virkelig stor ære, hvis man som cheerleader bliver udvalgt til pro-bowl. Her optræder et all-star hold, med en cheerleader fra hvert NFL-hold.

Tags

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs også

Back to top button
Close