9/11-terrorangrebet

Husker du 9/11-terrorangrebet? Se CNN’s dokumentarfilm om angrebet her

by

Forleden var det 16 år siden, USA, og resten af verden, mistede sin uskyld. Sådan siges det i hvert fald ofte. Men måske amerikanerne også genfandt noget: En stærk patriotisme og tro på landets, og dets befolknings, stålfasthed.

Når man møder taler med en amerikaner om 9/11-terrorangrebet, mindes man om, at USA, og amerikanerne, for 16 år siden – en tidlig efterårsmorgen tirsdag d. 11 september 2011 – for altid blev forandret. Panseret var blevet brudt, og USA blev ramt i hjertet. Ideen om et ubrydeligt og usårligt Amerika, faldt sammen.

Hvert år når vi når 11. september og årsdagen for 9/11-terrorangrebet, spørger de forskellige medier altid danskerne, om de kan huske hvor de befandt sig. De kan de altid, og historierne vælter altid ind. For hvert år kommer der dog mere og mere kynisme ind i kommentarerne. Flere og flere synes at føle, at nu må vi også komme videre. Nu må vi også lade være med at soppe rundt i det. Hvad med alle de andre lande, der jævnligt er udsat for terror? Hvad med alle de lande, der lider under amerikanske invasioner og tilstedeværelse? Hvad med alle de amerikanere, der bliver dræbt af våben, af deres egne landsfæller?

Ja, det er også vigtigt. Men om vi vil det eller ej, ændrede USA sig, og dermed den virkelighed, som vi alle lever i, den dag for 16 år siden.

Jeg var au pair i Valencia. Jeg lå ved poolen, da kvinden, jeg boede hos, kom løbende ud og råbte noget med Estados Unidos og aeroplanos. Jeg forstod ikke meget – jeg vidste intet om USA og tårnene. Men jeg husker det tydeligt, og hvordan jeg pludselig blev mega bange, da mine veninder ringede om snakkede om bombetrusler i Danmark. Jeg hørte meget denne sang, mens jeg græd. Fordi jeg synes det var så forfærdeligt, og fordi det ramte noget helt inde i mig:

Mine amerikanske venner husker den stadig. Man joker heller ikke det. Man mindes stadig, alle de brandmænd, der ofrede deres liv for at redde andre, alle de frivillige, der kæmpede med at finde overlevende i støvsuger og murbrokker i dagene efter angrebet, og man hylder den amerikanske ånd, der pludselig blev genforenet den dag.


Men er det egentlig mere end et Facebook-badge, de klasker på hvert år? USA er jo splittet, som aldrig før? Er patrioterne blevet FOR patriotiske? Hvad med de amerikanere, der ikke vil hylde det amerikanske flag længere, fordi de anser det for racistisk? Har amerikanerne egentlig ikke NETOP glemt?

Det er der i hvert fald nogen, der mener:

I 2008 tog jeg dette billede af NYC – inden man var gået i gang med opførelsen af de to nye tårne:

Fire år senere, tog jeg dette billede – dog fra en anden vinkel, men nu med et tårn opført:

Nogle, som jeg, husker det stadig og mindes stadig. Jeg håber nu aldrig, at man glemmer, hvad ondskab kan forårsage.

I 2016, lavede CNN denne to timer lange dokumentarfilm om 9/11-terrorangrebet. Den kan du se her:

Skriv et svar

Your email address will not be published.

*