Forstå det amerikanske midtvejsvalg

by
I dag skal amerikanerne til stemmeurnerne, for at stemme til midtvejsvalget. Dagens valg har stor betydning for den politiske arena i USA, selvom det ofte ikke nyder hverken mediernes eller vælgernes opmærksomhed, i samme grad som præsidentvalget. Læs her de vigtigste ting, der er at vide omkring dagens amerikanske valg, og hvorfor det er mindst lige så spændende, som et præsidentvalg.

Hvad drejer det sig om, kort fortalt

Ved et midtvejsvalg stemmer amerikanerne om tusindvis af politiske poster og forskellige emner. Navnet midtvejsvalg kommer af, at vi nu er halvvejs igennem en præsidentperiode. Det er naturligvis er mest bevågenhed på, er valget til den lovgivende forsamling i USA – Kongressen. I de forskellige delstater, skal vælgerne i dag sætte kryds ved de politikere, de mener skal føre landet videre, rent lovgivningsmæssigt.

Der er i dag valg til Repræsentanternes Hus – hvor ALLE 435 medlemmer er på valg. En politiker, der sidder i Repræsentanternes Hus, er altså på valg hvert andet år – og derfor stort set altid “på kampagnesporet”.

Der er også valg til Kongressens andet kammer, Senatet – hvor 35 ud af de 100 senatorer er på valg. Her sidder man som valgt senator i 6 år, i en cyklus, der sikrer, at den pågældende politiske stemning, der præger landet, ikke rykker magtbalancen og hele den politiske sfære helt ud af kurs.

Hvad betyder Kongressen i USA?

I USA har man, ligesom i Danmark, en tredeling af magten – for at sikre, at ingen person eller gruppe løber med hele magten. I USA er Kongressen den lovgivende magt – og i grove træk det der svarer til vores Folketing. Det er her alle lovene bliver lavet – præsidenten har som udøvende magt ikke magt til at lovgive. Præsidenten underskriver lovene, og har vetoret – udover muligheden for at lave Executive Orders og være den øverstbefalende. Kort sagt: uden Kongressen kan præsidenten ikke ændre på lovgivningen i USA (men det modsatte er altså også gældende.)

I modsætning til Danmark, er den lovgivningen forsamling altså delt i to kamre i USA. Begge kamre har til hus i Capitol.

Repræsentanternes Hus

De 435 medlemmer fordeler sig forholdsvis på de 50 stater, alt efter befolkningstallet. Eksempelvis har den folkerigets stat, Californien, 53 folkevalgte repræsentanter siddende i Huset. Alaska skal i dag kun vælge én repræsentant, da dette er den, befolkningsmæssige, mindste stat.

Lederen af Huset er altid fra det parti, der har flertal i Huset. Det er i øjeblikket Republikanerne (de har 241 repræsentanter mod Demokraternes 194), der har valgt Paul Ryan som Speaker of the House. Formanden leder og åbner møderne, og er desuden den 3. i “arvefølgen” efter vicepræsidenten og præsidenten.

Ifølge den amerikanske forfatning, skal alle love, der omhandler penge – såsom skatter eller forøgelse af offentlige finanser – først høres i Huset. Det sidder, lidt skarpt sat op, så at sige på pengepungen. Det er også i Huset, at en eventuel impeachment af præsidenten (eller andre højtstående) tager sit første spæde skridt. Dette er en af grundene til, at mange læser og hører, at såfremt Demokraterne vinder flertallet tilbage i Huset, vil Donald Trump blive impeach. Det er muligt, at Huset vil indlede en rigsretssag og undersøgelse, men som alting i det amerikanske samfund, sikrede grundlæggerne sig mod tyranni og magtmisbrug, ved at fordele magten på tre grene, der hver især holder hinanden i skat (kaldet checks and balances) – og selve Kongressen er af samme årsag også delt en gang mere.

Senatet

Skal nemlig også lige have lovene (de fleste i hvert fald) igennem deres hænder, inden den sendes til underskrivelse i Det Hvide Hus.

I Senatet har de alene magten til at godkende præsidentens udnævnelser – senest set i høringerne og bekræftelsen af Kavanaugh til Højesteret.

Det er også Senatet, der skal føre en eventuelt rigsretssag mod præsidenten, og Huset kan derfor ikke fjerne en præsident alene.

I Senatet sidder der 100 mænd og kvinder – 2 fra hver stat. Dette for at tilgodese mindre stater, der ellers ingen indflydelse ville have. I dag vælges (eller genvælges) 35 senatorer, og før i dag har Republikanerne også haft flertal her (51 mod Demokraternes 47 – og to uafhængige).

Lederen af Senatet er vicepræsidenten, der i tilfælde af stemmelighed, er tungen på vægtskålen.

Hvad stemmers der ellers om?

Mange steder skal der også vælges borgmester, sherif, statsanklager, lokale politikere osv. og i 36 stater, skal de også stemme om guvernørposten (den udøvende magt i hver af delstaterne). Som altid når der er valg i USA, er der interessante og finurlige ting på stemmeseddel – det kan handle om adgangen til marihuana eller andet lovgivning, der er tildelt de enkelte stater. I Californien stemmer de ofte om lovgivning i forbindelse med gambling f.eks. I Colorado skal de stemme om at afskaffe slaveriet helt og aldeles. For selvom slaveriet blev afskaffet på føderal niveau efter Borgerkrigen, har Colorado som stat haft en enkelt lille frase, der i princippet åbner op for slaveriet. Dette i tilfælde af kriminalitet, der altså kan udløse slaveri som straf. Det stemmer man om at afskaffe i dag i Colorado.

Skøre love i USA
Læs også Skøre love i USA

Hvad sker der efter valget?

Meningsmålinger siger, at Demokraterne tilbagevinder flertallet i Huset, men at Republikanerne bevarer flertallet i Senatet.

Hvis dele af Kongressen skifter flertal vil det altså betyde, at Trump får sværere ved at gennemføre sin politik. Da det er Huset, der først gennemgå lovforslag om finans og penge, vil Præsident Trump få yderst svært ved at få gennemført de skattelettelser, som han har varslet.

Det er ofte sådan, at det parti, der sidder på præsidentposten, bliver “straffet” ved det efterfølgende midtvejsvalg. Den politiske mølle drejer langsomt i USA, og det er ikke uden grund, at Trump havde utrolig stort succes med at føre valgkamp mod hele det politiske system i Washington. Mange, rigtig mange, amerikanere er, og har længe været, dødtrætte af deres folkevalgte politikere, da det ofte handler mere om genvalg end lovgivning. Det politiske liv i USA er ofte grimt og ineffektivt – sådan føler amerikanerne det i hvert fald.

Så det er ikke et særlig speciel nederlag til Republikanerne (og Trump), hvis de mister flertallet i Huset i dag. Det er amerikansk politiks normale svingninger. Og, som det vanvittigt gode retoriker og mobilisator, som Trump er, kan han sagtens vende et eventuelt nederlag til en sejr. Det er dét, han gør bedst.

I det tilfælde, kan han bruge de næste to år på at fremhæve hvor dygtig en forhandler han er, når lovgivning bliver gennemført, og hvor forfærdelig Demokraterne er, når det ikke lykkedes. Donald Trump er mester i at fremstå som sejrsherre – uanset hvad. Det er en af hans største attributter.

Trump kan dog måske frygte en valgsejr i Huset til Demokraterne, der har luftet tanken om at bringe en 100 år gammel lov i spil – der giver dem ret til at få adgang til hvilken som helst amerikaners skattepapirer – også præsidentens. Trump har som bekendt endnu ikke fremlagt sine skatteoplysninger, på trods af løfter herom under valgkampen i 2016.

Stemmedeltagelsen ved midtvejsvalget

Som altid i USA, er stemmeprocenten meget lav – nogle gange under 40% til midtvejsvalget. Som nævnt er mange simpelthen så trætte af Kongressen og Washington, at de finder det omsonst at stemme. Washington er også langt væk – fysisk og i overført betydning – for de fleste  – og endnu en gang var dette en af Donald Trumps helt store fordele under præsidentvalgkampen. Han har formået at samle Republikanere (og uafhængige) med sin direkte og populistiske facon. Det bliver interessant at se, om disse “nye” vælgere, og støtter om om deres parti (og præsidentens politik) – eller om nogle af dem er blevet frastødt. Hos Demokraterne er det lige så vigtigt, at flere komme ud af busken og stemmer – her håber man at Præsident Trumps upopularitet blandt Demokrater, kan få stemmeprocenten til at stige.

Vigtige emner i 2018

Der er ingen tvivl om, at sundhedsforsikring fylder allermest hos de amerikanske vælgere. Der er ikke rigtig nogen, der er tilfredse, som det ser ud nu. Præmierne er skyhøje, dækninger er uigennemskuelige og amerikaneren står i hver sin ende af spektret, når det kommer til universel eller ikke-universel sundhedsforsikring.

Immigrationen fylder også enormt meget – mur eller ej, karavane, indfødsret, børn i bure, dreamers osv. Et brandvarmt emne, der måske fylder mere end nogensinde før.

Kriminalitet, stoffer, bander, uddannelse og våbenkontrol fylder naturligvis også.

Det bliver under alle omstændigheder vildt spændende at følge med, og evaluere i morgen, når resultatet ligger klart.

Det tyder på et Republikansk Senat, et Demokratisk Hus og en præsident, der uanset udfaldet, sørger for, at han fremstår og bliver, valgets store sejrsherre.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

*