Skal du se genindspilningen af Dirty Dancing? Læs anmeldelse her

by

Dirty Dancing (1987) – I had the time of my life

I 1987 bankede alle små pigehjerter for Patrick Swayze, da han, i sin rolle som Johnny Castle i filmen Dirty Dancing, vrikkede med hofterne som aldrig set før. Filmen blev hurtigt kult i 80’erne, og filmen skulle vise sig at blive en af årtiets helt store ‘coming-of-age’-film. Vi, der var børn og unge i slutfirserne, sov i Dirty Dancing-sengetøj, og øvede os ihærdigt på at lære de mange nye dirty moves, når vi dansede på pigeværelset. I julen 1988 havde min storesøster kun et ønske: Dirty Dancing på VHS. Min far havde fundet videokameraet frem (mine forældre var med på den nyeste mode og teknologi, så vi havde både videokamera og VHS-afspiller), for at filme når førsteyngling gik i ekstase over at åbne julegaven. Desværre for mine forældre havde de købt et forkert bånd. Hele julen var ødelagt. De havde købt koncertudgaven af Dirty Dancing, og der var altså ingen Baby eller Johnny til os den jul. Nogle år senere lykkedes det dog min søster at fange den på TV og dermed forevige den ikoniske film på det ligeså ikoniske VHS-bånd.

Dette billede have jeg nok sat pris på i teenageårene. Foto fra Wikimedia Commons

Soundtracket fra Dirty Dancing var i en klasse for sig. Mange af sangene fik stjernestatus – ikke mindst slutsangen og kendismelodien ‘I had the time of my life’. Men også ‘She is like the wind’, sunget af Swayze selv, blev populær. Scenen, hvor Baby bærer en vandmelon (“I carried a watermelon?”) og Johnny frækt kalder hende hen til sig, husker jeg meget tydeligt. Replikken fra Johnny i slutscenen: “Nobody puts Baby in a corner” bruges stadig den dag i dag, når man vil sige noget mere sofistikeret end ‘talk to the hand’. Dirty Dancing satte sine spor hos alle teenagepiger, og vi blev forevigt forelsket i den vidunderlige Patrick Swayze, der fik sit gennembrud med filmen. Swayze døde af kræft i september 2009.

Læs også Cubanske drømme

Dirty Dancing (2017) – musical, b-skuespil og kiksede figurer

Swayze havde nok ikke brudt sig om den genindspilning, som ABC har lavet til os. I år er det 30 år siden, at den originale film blev lavet, og i den forbindelse har man altså valgt at lave en 2017-version, vel som en slags hyldest til filmklassikeren. Nogen blev nok grebet af nostalgi. Det er dog desværre ingen hyldest. Den nye udgave af Dirty Dancing blev sendt på amerikansk TV i onsdags, og det kan man godt fornemme på de sociale medier. Filmen er blevet sablet ned af kritikere og seere. The Daily Beast anmeldt filmen med overskriften: I Had the Time of My Life – Hating Watching ‘Dirty Dancing‘. Anmelderen mener, at folk kaster med vandmeloner mod setuppet, simpelthen fordi tomater ikke er nok. På twitter er folk ikke mildere stemt:

Og sådan kunne man blive ved. Men er filmen så virkelig så dårlig? Jeg er normalt yderst nem at tilfredsstille. Næsten enhver tøsefilm eller musical kan underholde mig. Men. Wow. Det her er ringe.

Hvad er der galt med den nye Dirty Dancing? Alt.

Ja, okay der er da nogle gode ting. Enkelte skuespillere gør det fint – blandt andre ‘Grace’ fra ‘Will & Grace’ (Debra Messing), der spiller Babys mor. Farverne er skarpere end i 1987. Sangene er stadig gode.

Resten? Tja, det er noget hø.

Castet er forfærdeligt. Baby og Johnny er kikset, de har ingen kemi og ingen udstråling. Oveni er de dårlige skuespillere. Man har næsten ondt af den “nye” Baby: hun er kvabset, kedelig og uden personlighed.  Og så kan hun IKKE danse.

Det hele føles lidt som en opsætning fra den årlige 9. klasses teateropsætning.

Der er ikke noget ‘dirty dancing’ med svedige kroppe. Der danses ganske ringe.

Historien er udvidet med nye personer, og selvom den originale storyline er fint repræsenteret, gøres den pludselig plat og pinlig. Der er en hel del fyld, og malplacerede uddybninger af blandt andet Babys forældres forhold.

Filmen er fyldt med politisk korrekthed og alt for meget pænhed. Konflikterne er kikset og kikset spillet, og det hele virker som en virkelig dårlig Disney-film.

Det er lavet om til en musical. Det skulle de have ladet være med.

Slutningen er en joke. SPOILER ALERT (who am I kidding – ingen ser den film alligevel):

Filmen slutter i 1975, hvor Baby netop har set Johnnys opsætning af deres historie på Broadway. Baby har fået mand og barn, men går dog til salsaundervisning en gang om ugen. Efter lidt høflighedshilsener, siger Johnny og Baby farvel. Johnny: “Keep on dancing”. Baby: “You too, Johnny”. The End.

Man tror næsten det er løgn.

Jeg kunne blive ved. Men det hele siges ret præcist i dette tweet:

Har du to timer, du bare MÅ slå ihjel (samtidig med du dræber en lille del af din sjæl), så se da endelig Dirty Dancing genindspilningen. Men sig ikke, at jeg ikke advarede dig.

Lad os så lige slutte af med et gensyn med de rigtige Baby og Johnny, i en af filmhistoriens mest ikoniske, nostalgiske og romantiske scener:

 

Topfoto fra Wikimedia Commons

Husk, at hvis du holder af hvad jeg skriver, kan du støtte mig på flere måder

Skriv et svar

Your email address will not be published.

*