Geronimo – den sagnomspundne indianerkriger

Geronimo! De fleste har hørt udtrykket før – i en sang, en amerikansk film eller udtalt, lige inden en kammerat træder ind til en mundtlig eksamen. Men hvem var Geronimo, og hvor stammer udtrykket fra? Geronimo var en Bedonkohe apacheleder af Chiricahua Apache, som ledte sit folks forsvar af deres land mod det store og stærke amerikanske militær. Han fortsatte apachetraditionen for at modsætte sig den hvide mands kolonisering af det sydvestlige USA. Men efter en årelang krig mod de amerikanske tropper, overgav Geronimo sig den 4. september, 1886. Han blev en berømthed, men de sidste 20 år af sit liv, var han krigsfange. Læs hele historien om den kendte indianer her.

Geronimo – de tidligere år

Den legendariske apacheleder blev født i juni, 1829 i det der dengang var Mexico. Han voksede op i det område vi dag kender som Arizona og New Mexico. Goyathlay (Ham der gaber) var et naturtalent indenfor jagt, og eftersigende slugte han hjertet på det første dyr han dræbte, for at sikre sig selv evig jagtsucces.

Han voksede op som en respekteret medicinmand og kriger.

Meget af sit liv tilbragte Geronimo på flugt. Han tilhørte den mindste gren af Chiricahua-stammen – Bedonkohe. Med sine omkring blot 8,000 folk, var apachefolket helt omringet af fjender: mexicanerne, samt Navajo- og Comanchestammen. Apachefolket lærte hurtigt at søge tilflugt, konstant.

Det var også en del af indianerstammen at plyndre deres naboer. Som konsekvens af dette, udlovede den mexicanske regering en dusør på alle apacheindianers skalpe. En børneskalp kunne indbringe helt op til $25.

Det forhindrede dog ikke stammen i at forsætte deres virke, og i en alder af 17, havde Geronimo allerede stået i spidsen af fire succesfulde plyndringer.

Det var også på denne tid, at unge Geronimo forelskede sig i Alope, som han giftede sig med, og fik tre børn med. Men så indtraf tragedien, der skulle ændre Geronimo for altid.

Da Geronimo en dag var på handelstur, væk fra lejren, angreb mexicanske soldater. Geronimo og de andre mænd skyndte sig hjem, da de hørte om angrebet. Men, da han kom hjem fandt han sin mor, Alope og sine tre børn dræbt.

Krigslederen Geronimo

Mordene på sin familie, sønderknuste den 28-årige indianer. Som apachetraditionen dikterede, satte han sin families ejendele i brand, og forlod lejren for at søge ud i vildnæsset. Alt sammen som symbol på sin sorg. Der, alene og i dyb sorg, hørte han en stemme der lovede ham at: “Ingen pistol vil nogensinde dræbe dig. Jeg tager kuglerne fra mexicanernes våben … og jeg vil lede dine pile.”

Med den viden, samlede han 200 mænd, og fandt frem til de soldater, der havde dræbt hans familie. Dette hævntogt, mod soldaterne og den mexicanske regering, fortsatte i 10 år. Det var mexicanerne, der gav ham navnet Geronimo. De skulle nemlig havde været så bange, da de så indianeren angribe dem med kniv – trods det at kuglerne fløj om ørene på ham – at de skreg om hjælp fra Sankt Hieronymus – “Jerónimo” på spansk.

I starten af 1850’erne ændrede hans fjende dog ansigt. Efter den mexicanske-amerikanske krig sluttede i 1848, havde amerikanerne overtaget store områder fra Mexico – også de områder, der tilhørte apacheindianerne. Da man fandt guld i området, flokkedes nybyggere og minearbejdere til indianernes land. Spændingerne voksede, og apacheindianernes angreb på den hvide mand steg i voldsomhed.

Hævntogtet fortsætter

Geronimos svigerfar, Cochise, der var leder af Chiricahua, kunne dog godt se, hvor det hele bar hen. Høvdingen indgik en fredsaftale – til stor skuffelse for Geronimo. Krigen skulle ende, og Cochise gik med til oprettelsen af et reservat til sit folk, på en værdsat og vigtig del af deres land.

Da Cochise dør, få år efter, og den amerikanske regering har flyttet det aftalte reservat nordpå, får Geronimo nok. Han indleder en ny runde af kampe.

Myndighederne fangede apachelederen i 1877, og de sendte ham til San Carlos apachereservatet. Her kæmpede han i fire lange år med at indfinde sig. I 1881 flygtede han fra reservatet.

Sammen med en lille gruppe mænd, udkæmpede Geronimo en fem år lang krig mod amerikanerne. Mange mener, at dette var den sidste krig, indianerne udkæmpede mod mægtige USA. Han blev fanget adskillige gange, og bragt til indianerreservater. Hver gang lykkedes det ham at flygte.

Nogle så Geronimo som den sidste rigtige kriger, og forsvarer af de indfødtes rettigheder. Andre så ham som stædig og krigsliderlig.

Geronimo var ikke høvding, men en stor og frygtet leder, der ledte mange angreb og togter for sit folk

Men han blev mytisk, og til sidst var der en trop på 5,000 amerikanske soldater, der alene jagtede Geronimo. Den 4. september, 1886 overgav han sig, som den allersidste Chiricahua. Med Geronimos overgivelse, var indianernes krig mod amerikanerne endegyldigt slut.

Geronimos sidste år

Selv under fangeskab, oplevede Geronimo hvilken berømthed, han var blevet. Alle ville have et glimt af indianerkrigeren. I ægte amerikansk stil, tjente Geronimo i denne periode store summer på at sælge merchandise, med bue og pil, billeder af sig selv og sågar sin hat. I 1905 udgav han sin autobiografi, og samme år deltog han i indsættelsen af Theodore Roosevelt som præsident. Senere mødte han personligt præsidenten, som det dog ikke lykkedes at overtale til at give apacheindianerne deres land tilbage. Alligevel sluttede Geronimo en form fred med amerikanerne, og han konverterede til kristendommen. Hans enorme had til mexicanerne forsvandt dog aldrig.

Fire år senere døde Geronimo, efter han fik lungebetændelse som følge af en rideulykke i februar 1909. Geronimo blev smidt af sin hest, og måtte overnatte udenfor i kulden. Han døde seks år senere. På dette tidspunkt var han stadig krigsfange.

På sit dødsleje, skulle Geronimo have sagt: “Jeg skulle aldrig have overgivet mig. Jeg skulle have kæmpet, indtil jeg var den sidste mand i live!”

Store dele af Geronimos liv og bedrifter bygger nok mere på myter og fortællinger, end på reelle historiske fakta. Uanset hvad, efterlod han sig et gevaldigt eftermæle, og han er for evigt en sagnomspunden og mytisk figur, i de indfødtes historiefortælling.

Geronimos eftermæle

I dag Geronimo bruges som tilråb, når man er på vej til at kaste sig ud i noget skræmmende, men vil vise, at man ikke er bange. Blandt andet begyndte amerikanske faldskærmsudspringere at bruge “Geronimo” som slogan og motto under anden verdenskrig.

Den danske sangerinde Aura har lavet sangen ‘Geronimo’, og der findes flere film, omhandlende den legendariske indianer.

Geronimo er også en spøgelsesby i Graham Country i Arizona (der ligger også en by i Oklahoma og i Texas, der er opkaldt efter indianerkrigeren). Tidligere var byen jernbanestation. I dag er der kun en stor bygning tilbage.

I 2011 modtog Det Hvide Hus en kodet besked fra amerikanske soldater i Pakistand. Koden var “Geronimo EKIA”. EKIA stod for Enemy Killed In Action, og beskeden skulle bekræfte, at man havde dræbt Osama bin Laden. Man havde kaldt selve operationen for ‘Geronimo’.

At man havde valgt netop navnet Geronimo vakte naturligvis opsigt. Krigeren havde været brutal og det var en indfødt amerikaner. Kritikere mente ikke, hans navn hørte hjemme i en millitæroperation.

For andre, var navnet helt perfekt. Indianeren var nemlig ikke kun berygtet for sine mange hævntogter, men også for sin formidable evne til at undvige sine fjender. Samtidig var det velsagtens også en ægte Geronimo! – situation, hvor soldaterne skulle ud på en skræmmende færd, men sammen ville de vise, at de ikke var bange.

Geronimo nåede at kæmpe 30 år mod mexicanere og amerikanere, gifte sig ni gange, få 54 børn, og efterlade bemærkelsesværdige, omend primært voldsomme, spor i historien.

Mindesmærke for Geronimo
Tags

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
Close