Kobe Bryant – en NBA-legende takkede af. Mamba out.

Kobe Bryant var en legende i amerikansk basketball. Black Mamba, som han blev kaldt, blev tragisk dræbt i en helikopterulykke i starten af 2020. Det ene af hans børn døde også i ulykken. Bryant efterlod sig en hustru og tre børn, og sørgende fans over hele verdenen. 

Kobes sidste kamp

I april 2016 spillede Los Angeles Lakers mod Utah Jazz. Lakers vandt 101-96 i en fantastisk basketballkamp. I høj grad takket været deres stjernespiller, Kobe Bryant, der med hele 60 point satte modstanderne på plads. Det at lave 60 point i en basketballkamp er i sig selv sjældent og flot. En præstation, der blot er mere enestående set i det lys, at det var Kobe Bryants sidste kamp. For altid. Det sidste point fra Kobe Bryants hånd blev scoret med fire sekunder tilbage af kampen, og derefter brød Staples Center ud i vild jubel.

Kobe
Wikimedia Commons

Efter kampen takkede Bryant af med følgende ord til sine fans og tilskuere; “Mand, jeg kan ikke forstå, hvor hurtigt 20 år er fløjet afsted. Det er sindssygt. At stå her på banen sammen med jer alle, og mine holdkammerater bag mig (…) Vi har været på en fantastisk rejse med op- og nedture, og det vigtigste er, at vi har holdt sammen gennem det hele (…) Jeg voksede op som Lakers-fan, og jeg vil dø som Lakers-fan – jeg mener en die-hard Lakers-fan. Man vil ikke kunne have skrevet det her bedre. Jeg mener at blive handlet og komme her og være her i 20 år. Ingen ord kan beskrive, hvad jeg føler for jer alle.”

Afsluttende sagde en bevæget Bryant; “Mamba out” – en reference til hans kaldenavn og alter-ego, The Black Mamba.

Kobe var en verdensstjerne, en legende og en stor personlighed. Efter sin sidste basketballkamp, blev han hyldet i hele sportens verden med #MambaDay.

Tidlig liv og karriere

Kobe Bean Bryant blev født den 23. august, 1978, i Philadelphia, Pennsylvania. Kobe blev opkaldt efter et japansk steakhouse, og er søn af tidligere NBA-spiller, Joe “Jellybean” Bryant.

I 1984 flyttede familien til Italien, hvor Kobe spillede fodbold og basketball. Bryant-familien flyttede retur til USA i 1991, hvorefter Kobe startede på Lower Merion High School basketballhold, der vandt statsmesterskabet 4 år i træk. Stien mod NBA var lagt for den unge Kobe.

Efter high school drog Kobe til Los Angeles, hvor han startede sin karriere som NBA-spiller i Lakers.

Wikimedia Commons
Allerede i 1998 blev han valgt ind som All-star, og blev dermed den 19. yngste spiller, der nogensinde var valgt ind på holdet. Det gik over stok og sten, og Bryant fik sponsoraftaler med bl.a. Adidas og Sprite. I både 2008 og 2012 var han en del af det amerikanske OL-hold, der vandt guld begge år.
I 2013 blev den talentfulde basketballer ramt af skader, skader han aldrig helt kom sig over. I november 2015 annoncerede han, at sæsonen 2015/2016 ville blive hans sidste. Hans hjerte kunne sagtens klare tæskene og hans sind var frisk nok til at håndtere stresset, men hans krop kunne ikke mere. Det var tid til at sige farvel.
Farvel til en sport, han elsker ubetinget. En sport der har gjort ham til en rollemodel, også udenfor banen, på grund af hans stålfaste vilje, målrettethed, og gåpåmod. Han blev en fantastisk ambassadør for sporten, men også for den amerikanske drøm – hvis du arbejder hårdt nok, kan du opnå store ting.
Kobe
Wikimedia Commons
Under Kobe Bryants karriere i NBA (1996-2016) opnåede han blandt andet 5 NBA-mesterskaber med Lakers, at blive NBA Most Valuable Player, være liga-topscorer, være Lakers-holdets all-time leader i kampe, minutter spillet, 3-point scoringer, straffekast, steals og point. Han blev nr. 3 på NBA’s All-Time scoringsliste, og han er den spiller, der har scoret næstflest point i en NBA-kamp nogensinde (81 point mod Toronto Raptors i 2006)

Kobes privatliv

På den private front var Kobe gift med Vanessa Laine, der som blot 19-årige sagde ‘ja’ til Kobe, i 2001. De to fik sammen fire børn. Blot to år efter brylluppet, blev Kobe anklaget for voldtægt af en 19-årig hotelansat i Colorado. Kobe indrømmede, at han havde været på grissebassen, men ikke at han havde voldtaget den unge kvinde. I 2004 blev sagen afvist af retten, og Kobe betalte erstatning til den hotelansatte udenfor retten.

Dengang var Kobe indadvendt og brød sig ikke om medierne. Det handlede om mesterskaberne, basketball og resultater. De seneere år blødte han dog noget op, og kunne for eksempel findes på de sociale medier, ligesom alle de andre sportsstjerner. At Kobe Bryant var mere blødsøden og åben på sine ældre dage, så man tydeligt i hans afskedskamp og afskedstale. Det var svært ikke at selv blive en smule berørt, som det altid er, når en stjerne takker af.

En tragisk ende

Den 26. januar 2020 styrtede Bryants privathelikopter ned i Californien. Der var ni mennesker ombord, der alle omkom – herunder Kobes 13-årige datter, Gianna. Omstændighederne ved ulykken kendes ikke, da der ikke var nogen sort boks. Men det var tåget den morgen, og det meste lufttrafik var suspenderet i området.
Wikimedia Commons

Over hele verdenen samlede fans og beundrere af Bryant for at sørge. En legende var død, og en familie havde mistet deres far og ægtemand alt for tidligt. Kobe Bryant blev 41 år.

Mamba Out.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs også

Back to top button