Paranoia USA og konspirationsteorier

by

5b42b329a7df4af03864aa17b8aca386Efter Berlinmuren faldt og Sovietunionen kollapsede i murbrokkernes støvskyer, stod USA alene på toppen af verdenen. Europa var forenet, og den Kolde Krig var endelig slut. Det var ‘morgen igen i USA’. En supermagt, hvis millitærkræfter ingen kunne hamle op med. En verden lå åben for amerikanerne.

Men kigger man på nutidens USA, er Reagans ‘morgenstund har guld i mund, og USA sidder på guldet’ forsvundet som dug for morgensolen. Man behøver blot observere en republikansk præsidentdebat for at se, at optimismen og det ‘amerikanske århundrede’ velsagtens er passé. Det ligner i hvert fald et fald fra højderne af ufattelig kraft. Man skal aldrig dømme amerikanerne ude, men faktum er, at amerikanerne er blevet paranoide og mistroiske – følelser der fragmenterer og splitter, sår tvivl og modstand mod alt og alle, og konsekvenserne er et USA, der er mere delt end nogensinde før.

Amerikanerne har altid, og helt fra nationens fødsel, haft en skepsis overfor magthavere. Det første tiltag, da landet skulle formes, var at indføre en tredeling af magten – efter inspiration af Montesquieus teori om, at magten bør deles i tre – udøvende, lovgivende og dømmende – for at forhindre, en enkelt tyran i at løbe med hele møget. Man indførte også et system af ‘checks and balances’ der gør, at alle tre grene bliver holdt i skak af de andre. Bl.a. betyder det, at præsidenten udpeger højesteretsdommere, men at senatet skal godkende førend det nye medlem af SCOTUS kan sætte sig godt til rette. Lige dette eksempel kommer jeg tilbage til senere. Samtidig fik man også indført det berygtede 2nd amendment, der giver folket ret til at bære våben. En rettighed der var ment som – og stadig bruges som argument for våbenloven – folkets beskyttelse mod magthavere, der blev lidt for magtliderlige.

Denne sunde skepsis er nu afløst af paranoia.

Snowden kom som kaldet. Midt i hysteriet blev amerikanerne bekræftet i, regeringen, politikere og ‘the establishment’ var korrupte, overvågede alt og alle med alle midler muligt. Igen er vejen banet for Trump – han er udenfor alt det politiske. Ja, han har ikke engang en politisk platform at stå på, intet program og ingen støtte fra sit partis bagland. Jovist er han ukristen, racistisk og chauvinistisk. Men han repræsenterer i det mindste ikke Washington med alle dets løgnere og usandheder.

Gennem de seneste år har der været en konstant snak om sovende celler, ensomme ulve og konspirationer mod at dræbe amerikanere. Paranoiaen vokser. Som da Achmed Mohamed, en folkeskoleelev i Irving, Texas, blev lagt i håndjern og arresteret, tilbage i september 2015. Hans forbrydelse? Han havde lavet et elektronisk ur og lagt det i sit penalhus. Achmed interesserede sig bare for elektronik. Men mistænkeligheden flyder frit i de fleste amerikaners blodårer, og hos staten ligeså. Der er oprettet hemmeligt millitær og mængden af hemmelige agenturer vokser og vokser i takt med frygten. Og er der noget amerikanerne kan forholde sig til, så er det frygt. Frygt for det ukendte, frygt for Ebola, frygt for terror, frygt for sorte, frygt for hvide, frygt for atomvåben osv. Dermed er 3. bane åbnet for Trump; han sætter om nogen frygt i folk. Måske er han selv tosset – men han har formået at overbevise rigtig mange amerikanere om, at hvis de ikke stemmer på ham, bliver deres virkelighed meget værre. Jeg vil i et andet indlæg forklare hvorfor negativ kampagneføring er effektiv af selvsamme årsag: frygt.

10441197_10152307814511010_5019118376558382816_n
Løb for livet!

Beskeden er klar og hysteriet totalt. Frygten for terrorisme, ISIS og muslimer manifisterer sig også i den generelle amerikaners opfattelse af helt almindelig ting. I går lå der to eksempler på dette, på min Facebook.

Det ene er fra en sort amerikaner. Beyoncés optræden – eller nærmere eftervirkningerne (Tampa politi nægter nu at yde beskyttelse under en forestående Beyoncé-koncert, førend hun undskylder for angrebet mod politiet under og efter hendes halftime-show) har oprigtigt tændt op under uretfærdighedsfølelsen.

12734202_193926017637907_1516229903811363672_n
Min ven skrev: “Endnu et angreb på sorte”

Ja, vi ryster på hovedet her i Danmark. De er skøre de amerikanere – naturligvis er det idioti at tro, at “nogen” har plantet Zika-virussen for at udrydde dem med mørk pigmentering. Ikke desto mindre er det en reel følelse og overbevisning blandt visse amerikanere. Politiet er ude på at skyde dem, så snart de bevæger sig uden for en dør. De er paranoide. Måske med god grund, men det må være drænende at føle sig så forfulgt. Især af sin egen regering, sit eget land og sine egne landsmænd.

I den anden ende finder vi denne

12728813_10154735460335620_485054186615496169_n

som nok lige kræver en forklaring. Og så skal vi tilbage til aspektet omkring udnævnelsen af højesteretsdommere. I sidste uge døde den højreorienterede og konservative Antonin Scalia. Han var udpeget af Reagan og har været republikanernes og de konservatives helt store frontfigur i Højesteret. Magtbalancen i landets højeste domstol er altafgørende. Der er kun 9 dommere, og det er disse der fortolker den amerikanske forfatning. Kort fortalt mener man enten, at det er et levende dokument, der skal tolkes udfra nutidens virkelighed. Ellers mener man, at der står sort på hvidt hvordan man skal forstå grundlæggernes ord. Scalia var af sidstnævnte gruppe, helt grundlæggende i hvert fald. Lige nu er der 4 på hver side (selvom de kan svinge fra sag til sag). Store politiske emner kan ende i Højesteret – og det er et ufatteligt magtfuldt embede. De kan omstøde den frie abortlovgivning, gøre love ugyldige og være en kæp i hjulet på en siddende præsident, hvis de ikke støtter hans politik. Det “eneste” der holder dem i skak er det faktum, at de ikke selv udvælger sagerne, og så skal de udpeges af præsidenten for senere at godkendes af senatet.

Der er godt gang i debatten omkring Scalias efterfølger. Republikanske præsidentkandidater mener, at den nye dommer skal udpeges efter præsidentvalget. Selvsagt for, at de kan få en ny Scalia (i det tilfælde at de vinder præsidentembedet), men det er altså Obamas forfatningsmæssige ret og pligt at pege på en ny dommer. Om han får godkendt sit valg er ikke til at spå om. Men det virker også utopisk at landet skal vente helt til januar næste år, med at få sig en ny højesteretsdommer.

Hvorom alting er, så er det en stor opgave for Obama, og en fantastisk mulighed for at efterlade sig en arv. Dommerne sidder ofte til de kradser af. Og det er dét nogle amerikanere nu mener, at Scalia fik hjælp til at gøre. Fra Obama. Billedet af Kennedy antyder, at selvom hele verdenen så på film, at præsidenten blev skudt i hovedet, blev han alligevel obduceret. Men det er Scalia ikke blevet. Tilsyneladende fordi man prøver at dække over, at Obama fik ham dræbt, for dermed at kunne erstatte ham med en mere venstreorienteret dommer. Scalia sov ind i sit hjem – men den køber visse republikanere altså ikke.

Amerikanerne er faktisk i stor sikkerhed. Sandsynligheden for fare er utrolig lille. Risikoen for at blive offer for islamisk terrorisme i USA, er forsvindelig lille. Faktisk har man større sandsynlighed for at blive mast under en faldende sofa eller blive ramt af lynet. Ser man bort fra det britiske angreb på Washington i 1814, Japanernes angreb på Pearl Harbor i 1941 og Al Qaedas angreb på New York i 2001, har USA været et meget velbeskyttet område – hvis man ser bort fra interne stridigheder og voldelige aktioner. Når man har levet beskyttet og sikkert så længe, er det klart, at et angreb som 9/11 skaber utryghed og en tilstand af frygt og paranoia.

Dette hysteri blev fremhævet og personificeret af Donald Trump, da han i New Hampshire sagde således: “We have a problem in this country, it’s called Muslims. We know our current president is one—you know he’s not even an American. But anyway, we have training camps growing where they want to kill us. That’s my question, when can we get rid of them?” Træningslejre i USA? Hvor, Trump? Hans udtalelser er idiotiske og faktuelt forkerte. Men pyt – han taler lige ned i maven på den paranoide amerikaner. Og det virker. Og selvom amerikanerne altid har været mistænksomme og liket konspirationsteorier, viste The Washington Post for nyligt at 54% af Trumps støtter og omkring 43% af republikanerne tror at Obama er muslim.

Så alt imens det amerikanske millitær jagter flere krige, det kan fejle i, staten overvåger og aflytter mere og mere, lever en stor del af folket i en fantasiverden, hvor bussemanden venter lige rundt hjørnet. Om han så er Obama, muslim (eller begge dele), kommunist (nå ja, det kunne også være Obama), gudsforladt eller rumvæsen.

meaning-of-conspiracy

Hvis du vil læse flere konspirationsteorier er her en liste over websider, der tilbyder rigeligt af det.

Ellers kan du sætte dig godt tilrette og se en film om konspirationsteorier. Der er mange, og det er ikke kun amerikanerne, der elsker dem. Der er intet som en god konspirationsfilm. Du kan f.eks. se

  • JFK – en Oliver Stone film fra 1991.
  • Fahrenheit 911 -en dokumentar om 9/11 af Michael More fra
  • Enemy of the State fra 1998 med Will Smith
  • The Long Kiss Goodnight fra 1996 med Geena Davis
  • Conspiracy Theory fra 1997 med Mel Gibson og Julia Roberts
  • The Pelican Brief fra 1993 med Julia Roberts
  • V for Vendetta fra 2005
  • Gone Baby Gone fra 2007
  • Three Days of Condor fra 1975 med Robert Redford
  • The Parallax View fra 1974

 

Topfoto: Pixabay

Holder du af det jeg skriver, og vil du gerne læse mere i samme stil? Så kan du donere et valgfrit beløb – stort eller lille – til MobilePay 50912925, så jeg kan dedikere mere tid til mine skriverier.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

*