Overnat på skibet Queen Mary i Los Angeles

Tag på en anderledes overnatning i Los Angeles; overnat på skibet Queen Mary. Queen Mary – ofte kendt som Titanics søster (af udseende, ikke skæbne) – ligger ved Long Beach, lidt uden for Los Angeles. Her vil du få en unik oplevelse, og en dejligt afbræk fra de sædvanlige moteller og hoteller, mens du mærker historiens vingesus. 

Book overnatning på Queen Mary her

Historien bag RMS Queen Mary

Queen Mary blev bygget af rederiet Cunard White Star Line, tilbage i 1934. Det prægtige skib – der godt kan minde om Titanic rent udseendelsesmæssigt – blev opkaldt efter den daværende britiske dronning; Mary of Teck, der var gift med kong George V. RMS står for “Royal Mail Steamer”.

I sin tid, blev RMS Queen Mary det næststørste passagerskib i verden, kun overgået af søsterskibet Queen Elisabeth. Med sine 311 meter længde og højde på 79 meter, overgik skibet også den sagnomspundne skib, Titanic – der dog kunne rumme flere passagerer.

Queen Mary sejlede i perioden 1936 til 1967 mellem Southampton i England og New York i USA. Hun havde frem spisesale, to cocktailbarer, en swimming pool, en stor dansesal, et squashbane og sågar et lille hospital. Queen Mary satte en helt ny standard for, hvordan de rige og kendte krydsede Atlanten. På dean tid, blev det anset som den eneste civiliserede måde at rejse på.

Under 2. verdenskrig, fungerede hun som transportskib for de britiske tropper, hvor hun fragtede optil 15.000 soldater ad gangen.

Efter en periode med nedgangstider for rederiet, forlod hun Southampton for sidste gang den 31. oktober 1967. Skibet har sidenhen ligget fastankret i Long Beach.

Turistattraktionen Queen Mary

Meget af maskineriet blev fjernet fra skibet, blandt andet tre propeller og to maskinrum. I dag fungerer den pensionerede skib som turistattraktion, museum, restaurant og hotel, og Queen Mary er optaget på listen og historiske hoteller i USA.

Når man nærmer sig det smukke skib i Long Beach, kan synet næsten ikke lade være med at betage en.

Queen Mary oser af historik og atmosfære – og hvis du samtidig har en forkærlighed for skibe, er det helt oplagt for dig at prøve en overnatning på dette majestætiske skib.

Overnat på Queen Mary

Træd ind til lange gange, messing, mahogni og flotte detaljer. Hvis du overnatter på skibet, får du også adgang til museet – hele skibet, broen, maskinrum og diverse smukke rum. Meget er bevaret, fra dengang Queen Mary sejlede over Atlanten – du kan f.eks. stadig se gammeldags ror og datidens samtaleanlæg. En fantastisk rejse tilbage i tiden!

Det er også stadig muligt at opleve den klasseindeling der var gældende i datiden. Det vil sige, at kahytterne er indrettet som de var dengang, med enkelte opgraderinger. Du kan del vælge, om du vil have kahyt med udsigt over kajen eller Long Beach – det er din pengepung, der styrer det. Uanset hvad, er det noget helt særligt at sove i en kahyt ombord på en historisk skib, som RMS Queen Mary.

Skibet bliver også brugt til forskellige events og fester – bryllupper og konferencer – og du er nok garanteret en festlig nat. Det er dog muligt at få værelser med mindre larm – det kan man forespørge.

Vælger du at blive på skibet og spise, er der seks forskellige restauranter at vælge imellem. Derfor behøver du naturligvis ikke blive og sove på skibet, hvis du hellere vil sove på fastlandet. Men er du i nærheden, så gør dig selv den tjeneste, og gå ombord denne perle.

Book overnatning på Queen Mary her

Tags

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
Close