Somewhere in Texas by the yellow sand

New Mexicos himmel er noget særligt. Selvom staten lagde jord til det amerikanske atomprogram, som kulminerede med Little Boy og Fat Man i august 1945, har Santa Fe i mange år tiltrukket fredselskende og kreative mennesker med alternative livsstile. Santa Fes mange kunstnere har i årevis kæmpet for retten til at se på en himmel uforstyrret af de for mange amerikanere uundværlige indenrigsfly. Men selvom himlen i New Mexico er en lang rejse værd, er dens tidligere status som hemmelig og kun kendt af indviede blevet en smule udvandet. Alligevel kan man ikke undgå at blive påvirket af stemningen, horinsonten skaber.

Det smukke lys i New Mexico står i skærende kontrast til Texas’ nådesløse himmel. Debatten om illegale immigranter er hård begge steder, men alt andet gør overgangen fra staterne med den klare spanske kulturarv til The Lone Star State til et af de mest fascinerende sceneskift i dette enorme land. Her er der cowboyhatte og ikke indianersmykker. Mystikken er afløst af det gule sand og det hvide lys. Texas er større end Frankrig, og selvom vi ”kun” skal køre over the Panhandle, kan der gå mange miles mellem møderne med modkørende biler på disse veje. Alligevel synes der at være proppet med folk på de få tankstationer eller diners, vi stopper ind på. Hvor folk er kommet fra, vides ikke.

De mennesker, der engang krydsede Texas i en hestevogn, var drevet af noget, som er svært at begribe i dag. Det har været et anliggende mellem dem, jorden, himlen og Gud – og den selvforståelse er gået i arv. Der er langt til Danmark og hyggehumanistiske velfærdsidealer.

Texas handler også om kød. Og nej, ikke lækkerbrunt mandekød, men røde bøffer i groteske størrelser. Det kvæg, der ofte er vores eneste selskab på de lange øde landevejsstrækninger, ligger på tallerknen, når vi har puttet SUV’en for natten.

Vi kastede os ud i retterne på den legendariske Big Texan Steak Ranch, hvor man får sin 72 oz (cirka 2 kg) steak gratis – hvis man kan spise den på under en time…. med en bagt kartoffel, brød, bønner og salat(!) til.

Det er også her, vi falder i snak med servitricen Gina, som har fået en lille søn for tre uger siden. Det er svært at forklare hende, at vi har et års barselsorlov – noget af tiden med løn – mens hun skal slæbe fade, malke ud og smile på samme tid. Det drømmende blik hun får, da vi fortæller om de forhold, mange danskere tager for givet, er det samme, mange andre har haft, da de hørte om mulighedernes USA. Spørgsmålet er, om krisen har dræbt de drømme – og hvilken politisk figur, der så kan bringe dem tilbage og få folk til at krydse både land og stemmesedler. Efter planen skal Texas, som har næstflest delegerede, stemme i slutningen af maj. Det helt store slag kan stå her. Republikanernes kandidat kan til den tid selvfølgelig være fundet allerede, og så er en ny kamp i gang i staten, hvor man stadig ser skilte prale af at stå i George W. Bushs hjemstat.

Texas er fantastisk, og det korte møde til trods er det helt vemodigt at se staten forsvinde i bakspejlet – men hey, forude venter Oklahoma. Håber, vi undgår tornadoerne.

Tags

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs også

Back to top button
Close