Springsteen – USA’s musikalske og moralske rygrad

Shackled and drawn, shackled and drawn,

Pick up the rock, son, and carry it on,

What’s a poor boy to do in a world gone wrong,

Woke up this morning, shackled and drawn (fra “Shackled and drawn”, “Wrecking Ball”)

Det er måske ikke tilfældigt, at Bruce Springsteen, amerikanernes nationalskjald, har valgt at udgive sit seneste album, ”Wrecking Ball”, i et valgår. For selvom den fåmælte rocksanger kun i pragmatiske og eftertænksomme vendinger giver udtryk for sit politiske ståsted, er der ingen tvivl om, at han solidariserer med den jævne mand, der kæmper for at få pengene til at række og for at opfostre sin familie i trygge, om end beskedne rammer. Men også de mennesker, som på grund af arbejdsløshed og personlig ulykke, har måttet opgive et liv på samfundets solside, har Springsteens sympati. Hvem husker ikke Atlantic City’s historie om de unge elskende, der i et desperat forsøg på at flygte fra fattigdommen indlader sig med casinobyens gangstere, eller The River, der fortæller den arketypiske amerikanske historie om forlist kærlighed, slukkede håb og den unge romantikers konstante søgen mod friheden og den forunderlige lykke. For hvad stiller man op i et land, hvis nationalfortælling er baseret på ”the pursuit of happiness”, hvis man ikke kan klare sig selv og hvis man simpelthen bare ikke har heldet?

Hjertelandets forfald er endnu en gang den røde tråd, der løber gennem den seneste udgivelse – et album, som anmeldere på tværs af staterne har kaldt vredt, indigneret og endda aggressivt. Dette er albummet, hedder det, der cementerer Springsteens helt unikke position som det forjættede lands moralske rygrad, og som udgør en form for nationalt epos – et ”call to arms”, hvor modstanderne er de grådige og polariserende elementer i det amerikanske samfund: finansmændene, Tea Party-bevægelsen, de korrupte politikere i Washington – med andre ord folkene bag finanskrisen, et falleret velfærdssystem og en national debatkultur, der langsomt, men sikkert baner vej for The Untied States of America…

Men er Bossens favntag med den gennemsnitlige amerikaners håb og lidelser blot et særegent nationalt anliggende eller bør vi i Europa også høre ekstra godt efter, når Springsteen skruer op for vreden og frustrationen? Svaret er selvfølgelig ja, for Springsteens historier centrerer alle om menneskehedens grundvilkår og om vores fælles håb, drømme og frygt. Et godt – men måske uventet – eksempel på denne almengyldighed finder man i dagens Jyllands-Posten, hvor justitsminister Morten Bødskov (S) i en lang kronik beskriver, hvorfor verden af i dag har så hårdt brug for Springsteen. ”Når Springsteen den 7. juli indtager Orange Scene på Roskilde Festivalen, står han midt i den danske finanskrises åsted. Der kan synes langt fra Wall Streets groteske grådighed til Dyrskuepladsen i Roskilde. Og alligevel ikke. Det var her i Roskilde, den danske finanskrise tog fart”, skriver Bødskov, der på linje med mange andre ser frem til at møde et lille stykke autentisk Amerika, når Bossen tager på europæisk turne til sommer.

Afslutningsvist skal det i øvrigt nævnes, at Springsteen er fremragende musikalsk selskab på lange køreture. Jeg anbefaler en ti-tracks-playliste bestående af: ”Tougher than the rest”, ”Human Touch”, ”No surrender”, ”Atlantic City”, ”I’m on fire”, ”Darkness on the Edge of Town”, Youngstown”, “The Ghost of Tom Joad”, “My Hometown” og selvfølgelig “Born to Run”.

Tags

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
Close