Super Bowl 50

by

I går blev den legendariske og fascinerende Super Bowl afholdt for 50. gang. Egentlig burde den have heddet Super Bowl L – for at følge traditionen med brug af romerske tal. I år er det dog grafisk pænere med arabiske tal, så logoet rigtig kommer til sin ret. Og appearance er som altid vigtig. Ikke mindst for en sportbegivenhed der årligt ses af i omegnen af 100 millioner seere alene i USA.

Hvert år den 1. søndag i februar tørner vinderen fra AFC (American Football Conference) sammen med vinderen fra NFC (National Football Conference) i kampen om Vince Lombardi-trofæet, ringene (hvert medlem af vinderholdet får en ordentlig rock, taberholdet får også en SB-ring, den er bare af lavere karat) og hele verdenens bevågenhed. Detaljerne omkring hvorfor der er 2 ligaer, der igen indeholder hver 4 divisioner med 4 hold i hver, kan være en anelse forvirrende. Det vil jo også sige, at mit Vikingshold aldrig kan møde f.eks. 49,ers i Super Bowl, da de begge er i NFC. Men så igen; Vikings kommer nok ikke i Super Bowl igen. Sådan lige foreløbigt.

11205073_10152974750416010_1157892437794476823_n
Ægte Vikingsfan

Det bliver ikke lettere, når man begynder at se spillet. Og, man forstår egentlig godt, det ikke er så udbredt i Danmark. Håndbold, det ved man hvad er. Bolden skal i målet, og du må ikke være voldelig eller træde over stregen inden du scorer. Easy peasy. Jeg må også indrømme, at amerikansk fodbold ikke lige havde min store interesse, da jeg ankom til USA første gang. Jeg vidste hvordan bolden så ud, og at de havde sorte streger under øjnene, maske, skuldrepuder og stanglækre cheerleaders. Jeg var derfor heller ikke overvældende imponeret, da jeg blev inviteret til en universitetskamp i Los Angeles. Men min værelseskammerat (Danielle fra Holland) var blevet inviteret af hendes supervisor og dennes kone, til en weekend ved kysten for hun kunne opleve USA lidt udenfor campusområdet. Og jeg skulle så med. Pisse tidligt op og iført gul t-shirt – Danielle havde naturligvis taget den røde, og jeg er ikke pæn i gul. Nuvel. USC, som var hjemmeholdet, var gul og rød i farvevalget, og vi havde ikke lige den store lyst til at skille os for meget ud på det olympiske stadion. Vi satte os også pænt tilrette på skolen og deltog i både tailgating og orkestrets lille opførelse, mens modstanderholdets maskot hang til tørre.

215392_6622911009_977_n

Da vi ankom til stadion blev vi dog noget imponeret. Det her var jo bare en universitetskamp mellem Trojans og Wildcats. Trojans – også navnet på et amerikansk kondommærke. Men nu snakker vi jo sport. På banen. Hvorom alting er, så forstod jeg intet. Tallene på plænen, klyngerne af muskler, og meget lidt rigtigt boldspil. Den første time sad jeg egentlig bare med to fingre i vejret og råbte “uvoo uvoooo” når de andre i gult gjorde. Vores værter var dog tilsidst så søde at forklare os, at kort fortalt havde man 4 forsøg til at flytte bolden 10 yards, og så var det ellers om at få bolden ned i enden, for at få touchdown. Skal vi ikke bare holde os til det, så? Touchdown, det er godt. Og når USC fik det, kom rytteren på den hvide hest og løb rundt om banen. Sært.

218067_6622916009_1327_n
Bandet spiller en stor rolle. Men farverne, altså!

Jeg lod amerikansk fodbold ligge der. Det var først 4 år senere, da jeg igen boede i USA, at jeg blev konfronteret med, at jeg ikke havde noget hold. Hvilket jo er uhørt, specielt i NFL-sæsonperioden. Min gode ven, Mitch mente, jeg burde være Vikingsfan efter som jeg jo var fra Danmark. Jo jo, Mitch, men hvad er deres farver … Guld, hvid og lilla, siger du. Modtaget. Jeg er Vikingsfan. Og det blev jeg så. Og pludselig var jeg hooked. For det handler ikke bare om at flytte bolden. Jo, rent praktisk. Men det er næsten en kunstart og et studie i kampånd, taktisk snuhed, mandsmod og enormt indviklede regler. Og så enormt enkelt når alt går op i en højere enhed.

12646963_10156508256530626_5648048753457863662_n

Jeg elsker amerikansk fodbold, fordi det er så amerikansk. Og alligevel er det så meget mere. Det er stort, smukt og spændende. Her fødes sportsstjerner og helte, der så let som intet bliver skurke. Både på (f.eks Vikings Blair Walsh der kan bringe mine Vikings videre i slutspillet 2015 med et enkelt lille 27 yards skud, men brænder et skud, en 7-årig dreng kan tage) og udenfor græsplænen (bedst kendt er selvfølgelig O.J. Simpson, der iøvrigt blev frikendt for dobbeltdrab vha. advokat Robert Kardashian (ja, Kims far), men nu afsoner en 33 år lang straf for noget helt andet). Og selvom jeg stadig ikke helt forstå alle spillets aspekter, forundres jeg hver gang over dets kompleksitet, og alt det spillet, atmosfæren, seerne, reklamerne, kommentatorerne, cheerleaders og historikken indeholder. Super Bowl er, som alle andre finaler, kulminationen. Og den svigter aldrig. Også selvom dit hold taber, eller ikke er kvalificeret til finalen (hvilket er de flestes virkelighed), kastes der godter i grams. I år var årets ekstrabonus Lady Gaga, der leverede en respektfuld, smuk og veludført Star Spangled Banner, som indledning til hele showet. At synge nationalsangen til Super Bowl er ikke en smal sang, som Christina A beviste i 2009, da hun kludrede i teksten. Og når man har forgængere der fyrer den af, samt hele nationens øjne på en, må man blive lidt nervøs. Man får kuldegysninger når man hører den i USA sammen med amerikanere. Fakta.

I år, er det som skrevet også 50 år siden, den første Super Bowl blev afholdt. Den første stod mellem New York Jets og Baltimore Colts i 1969, hvor Jets vandt med 16-7.

I år er der 13 års forskel på de to holds quarterbacks. Broncos Peyton Manning (læs et udmærket portræt af ham her) er 39 og dermed den ældste startende quarterback i spillet historie. Han stod overfor den 26-årige Cam Newton fra Panthers. Han blev før kampen blev kåret til NFL’s bedste spiller. I går sejrede erfaringen over det unge talent.

46,8% af seerne til Super Bowl i USA er kvinder, hvilket fortæller, at det er mere end bare bold og bajere, tæsk og cheerleaders. Hvis man ikke er til sporten, er der jo de legendariske reklamer, der koster ca. $5 millioner for 30 sekunder. Men udover den stride strøm af penge, de genererer, er mange reklamer blevet brugt i populærkulturen for deres kendisser, storylines og kontroverser. Der er den berømte Budweiser-reklame og den aflyste Ashley Madison-reklame (svarer til det danske Victoria Milan). De fleste reklamer fremkalder enten glædestårer eller rullen med øjenene, og er derfor et af Super Bowls helt store aktiver.

Kvinderne kan også se frem til halvleg, hvis store mænd i stramme bukser ikke tænder. Her er det store halftime, hvor nutidige store kunstnere giver sceneshows og underholdning mens spillerne puster og pruster i omklædningsrummet. I 1993 satte Michael Jackson nye standarder for halftime showet med sin performance. Hans søster overraskede med blottede boobies sammen med Justin Timberlake i 2004, Beyoncé og Madonna har givet mindeværdige shows, men førstepladsen går til 2001 med ‘N Sync, Britney Spears og Aerosmith.

Hvad er der så tilbage? Maden, selvfølgelig. Denne dag ligger på andenpladsen over madindtag, kun overgået af Thanksgiving. Guacamole, spareribs, cupcakes & chicken wings skylles ned med soft drinks og øl. Ostehapsere og macaroni salat.

603099_10151229528161010_1224756852_n
Mit forsøg på Super Bowl – cupcakes
12715412_10156508256550626_7560598832346629098_n
Lånt billede af venners kager

Hvordan skal vi dog vente et helt år på det? Nå ja, her er det jo at præsidentvalgkampen kommer ind i billedet. I morgen venter New Hampshire, og måske vi herefter får et klarere billede af, hvem der fumbler sig frem og hvem der ender med sit livs touchdown i november.

12650865_10156508256905626_6884647620503364998_n
Mine venner går all-in. Som de fleste andre amerikanere.

 

Holder du af det jeg skriver, og vil du gerne læse mere i samme stil? Så kan du donere et valgfrit beløb – stort eller lille – til MobilePay 50912925, så jeg kan dedikere mere tid til mine skriverier.

 

Skriv et svar

Your email address will not be published.

*