The red country

”To the red country and part of the gray country of Oklahoma, the last rains came gently, and they did not cut the scarred earth.” Steinbecks vidunderlige indledning på klassikeren The Grapes of Wrath står stadig som et monument over en periode, der havde altafgørende indflydelse på Oklahoma og hele USA. Dust Bowl-perioden fulgte i kølvandet på krakket på Wall Street i 1929 og var med til at cementere den krise, the Great Depression, man først har turdet drage paralleller til de seneste år.

Tusindvis af mennesker blev tvunget til at drage mod vest, da den ene dust storm efter den anden ødelagde deres hjem og landbrug. Vejen til et bedre liv var vores Route 66 mod Californien, og det er disse karavaner af knuste ansigter, man ser for sig, når man som os har valgt at sætte kursen den modsatte vej. Vores mål er Chicago, østkysten og præsidenten. Oklahoma og USA jagter igen en til at løfte dem ud af krisen, og spørgsmålet er, hvor de ender.

Steinbeck brugte også gerne et helt kapitel på en skildpaddes tur over vejen, men noget tilsvarende vil jeg altså spare alle for – det passer ligesom heller ikke til vores SUV eller en 140 tegns Twitter-virkelighed.

Mange kender mest Oklahoma for Timothy McVeigh og Terry Nichols hadefulde, kujonagtige, uforståeligt skændige og grotesk ondsindede terrorangreb i 1995. Det var det værste terrorangreb i USA før 11. september 2001, og staten har siden forsøgt at kæmpe sig ud af den skamfulde skygge. Men Oklahoma har meget andet end støv og depression at byde på – staten har blandt andet givet verden parkometeret og Pitt’en (Brad that is), og det sidste er et bidrag, vi ikke glemmer lige med det samme.

Ordet Oklahoma betyder “red people”, og i amerikansk politisk sammenhæng er Oklahoma meget rød – det vil sige republikansk. I tirsdags satte Oklahoma kryds ved og lid til Santorum som deres bud på en republikansk præsidentkandidat. Santorum besøgte den meget konservative og stærkt religiøse stat flere gange op til Super Tuesday og kaldte den ligefrem ”ground zero of the conservative movement”. Ved præsidentvalget for fire år siden var Oklahoma den stat, hvor McCain vandt mest suverænt – faktisk vandt Obama ikke et eneste af statens 77 counties. Mest udtalt var forskellen i Beaver County (oh yes), hvor McCain løb med 89,2 procent af stemmerne.

Vi er med andre ord i republikaner- og Bibel-land, og Santorum har altså ret godt fat i den del af vælgerskaren. Mange af de (ekstreme) udtalelser, der bliver gjort nar af på nettet, nikker man stille til her, og intet er farligere end at undervurdere de kræfter, som kan rejse sig, hvis for mange taler ned til Santorum-segmentet. Omvendt skal Santorum passe på ikke at køre sig selv for lang ud på højrefløjssporet (hvis det ikke allerede er sket), og så skal han ikke undervurdere straffen for at tale grimt om mennesker, der har en mere åben tilgang til kærlighed end ham selv – prøv bare at Google ”Santorum” og klik på det øverste resultat.

Oklahoma har en lang outlaw-tradition – og min advarsel for at køre for hurtigt kommer ikke højt op på listen. Under the Great Depression blev Oklahomas banker hjemsøgt af Pretty Boy Floyd, som efter sigende søgte ly hos fattige familier på landet, når han var på flugt, og gerne gav dem 1.000 dollar for et sted at sove og et måltid mad. De hårdt ramte Okies forstod og holdt af deres lokale Robin Hood, men FBI fyldte ham med bly en oktoberdag i 1934. Mellem 20.000 og 40.000 mennesker deltog i Floyds begravelse – den største i Oklahomas historie.

Det påstås, at der også hersker en form for politisk lovløshed i Oklahoma. Who knows. De har i hvert fald peget på Santorum, og med støvet stående om dørene peger vores SUV-næse mod Missouri. Først rammer vi dog Kansas, hvor Santorum ser ud til at vinde i dag.

Tags

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
Close