Tidligere slave, Harriet Tubman, skal pryde 20-dollarseddel

Den tidligere slave, og borgerretsforkæmper, Harriet Tubman, bliver den første sorte, der får sit portræt på en amerikansk dollarseddel. Harriet Tubman bliver også den første kvinde på de amerikanske pengesedler i mere end 100 år.

Tubman, der også bliver kaldt “Bedstemor Moses”, blev født i 1822 som slave i delstaten Maryland. Efter hun som ung stak af fra sin slaveejer, og fik sin frihed, arbejdede hun som sygeplejerske, kok og spion for Unionen under borgerkrigen. Trods en dusør for hendes pågribelse blev hun aldrig fanget, og hun menes at have hjulpet op mod 300 slaver ud af slaveriet. Hun var også medstifter af The Underground Railroad, der gav slaver transport, husly og hjælp på vej ud af slaveriet. Hun døde i 1913, og anses af mange for at være en af borgerrettighedsbevægelsens tidlige heltinder. Hun kæmpede for den sorte befolknings ret til frihed og kvinders ret til lighed.

Tubman erstatter tidligere præsident, Andrew Jackson (D), som kan ses på den nuværende 20-dollarseddel. Andrew Jackson (1767-1845) ejede selv hundredvis af slaver, der arbejdede på en plantage, han havde købt i 1804, og han anses af mange som værende et symbol på racisme. Han autoriserede i 1830 en lov, der tvang indianerne til at opgive deres land og flytte til Oklahoma – en rejse som krævede 8.000 menneskeliv. At han erstattes med en sort borgerretskæmper, mener mange er retfærdigheden der sker fyldest.

Beslutningen om at udskifte Jackson med Tubman kom fra den amerikanske finansminister under Obama, Jack Lew, der i april 2016 offentliggjorde at; “Today, I’m excited to announce that for the first time in more than a century, the front of our currency will feature the portrait of a woman, Harriet Tubman, on the $20 note”.

Lews beslutning kom efter han året forinden overvejede at erstatte 10-dollarsedlens portræt af Alexander Hamilton, en af USA’s ‘fædre’ og den første amerikanske finansminister, med en kvinde. Det var nemlig $10-sedlens tur til at få nyt design, men det fik fans af Alexander Hamilton til at protestere, og finansministeren valgte at lade Harriet Tubman få plads på 20-dollarsedlerne i stedet. Et år optil beslutning havde bevægelsen “Women on 20s” ført kampagne på de sociale medier for at få Jackson erstattet med en heltinde.

Hvornår man kan ses Harriet i stedet for Andrew er dog uvist. Der kan gå mange år endnu – CNN mener ikke det sker før år 2030.

Af mange ses det som en sejr for det liberale USA og demokraterne.

I 2020 er det hundrede år siden, kvinderne fik stemmeret i USA gennem det 19. forfatningstillæg, og det gik ikke den forhenværende finansministerens næse forbi. Derfor er det ikke kun 20-dollarsedlen, der skal re-designes.

Hamilton beholder sin plads på forsiden af $10-sedlen, men på bagsiden kommer der nu førende ledere af kvindebevægelsen; Susan B. Anthony, Lucretia Mott, Alice Paul, Sojourner Truth og Elizabeth Cady Stanton.

Også $5-sedlen vil få nye ansigter – her skal der inkorporeres andre borgerretskæmpere; Marian Anderson, Eleanor Roosevelt og Martin Luther King Jr. Andrew Jacksons ansigt forsvinder dog ikke helt fra $20-sedlen; han skal nu være på bagsiden.

Den amerikanske dollarseddel gennem tiderne

Dollarsedlen er et verdensberømt symbol for kapitalisme, og minder hver dag amerikanerne om nationale symboler, helte (nu snart også heltinder) og historiske nøglepersoner.

1-dollarseddel

1-dollarseddel

Prydes af USA’s første præsident, George Washington. 1-dollaren dateres tilbage til 1862, og det er på denne, vi finder den første kvinde portrætteret på en dollarseddel; i 1886 fik Georges kone, Martha Washington, en kort periode som frontfigur (og senere sammen med sin mand) på sedlen.

2-dollarseddel

2-dollarseddel

Her ses USA’s tredje præsident, Thomas Jefferson. Sedlen dateres tilbage til 1862, og de første syv år var det Hamilton, der var placeres på sedlen.

5-dollarseddel

5-dollarseddel

Den populære præsident Lincoln er at finde på 5-dollarsedlen. Den er fra 1861, og havde i starten billeder af bla. Hamilton, Jackson og Ulysses S. Grant indtil Lincoln overtog i 1914.

10-dollarseddel

10-dollarseddel

Har som fortalt et billede af Alexander Hamilton, og er fra 1861.

20-dollarseddel

20-dollarseddel

Den omdiskuterede seddel, der altså nu udskifter Andres Jackson med Harriet Tubman. Sedlen er fra 1861, hvor frihedsgudinden først var portrætteret. Fra 1928 har Jackson været på forsiden.

50-dollarseddel

50-dollarseddel

Er fra 1861 og har siden 1914 haft præsident Ulysses S. Grant på forsiden.

100-dollarseddel

100-dollarseddel

Tilbage fra 1861, og denne seddel er den dollarseddel med højest værdi, der er blevet trykt siden 1969. Benjamin Franklin, der ikke var præsident men en af USA’s ‘fædre’, kan ses på denne pengeseddel.

Tidligere har der også være 500-, 1000-, 5000-,10.000-, 100.000-dollarsedler.

Som mønter har det tidligere været en 1-dollar-sølvmønt med Susan B. Anthony – en mønt der dog aldrig vandt indpas (udover som brug i automater). I 2000 prøvede man igen at indføre en speciel 1-dollarmønt, denne gang i guld med et billede af Sacagawea – kvinden fra Shoshone-stammen der hjalp Lewis og Clark med at finde vej på deres store ekspedition mod vest, i 1804-1806. Denne guldmønt har dog heller aldrig fundet sin plads i de amerikanske lommer, og produceres ikke for tiden.

220px-Sacagawea_dollar_obverse

Tags

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs også

Back to top button
Close