Trump dropper både Academy Awards & Correspondents’ Dinner

in Blandet/Samfund by

Præsident Trump dropper morskaben, og vil hverken se Academy Awards (Oscar-uddelingen) eller deltage i den traditionsrige Correspondents’ Dinner.

Når årets Correspondents’ Dinner finder sted, bliver det uden USA’s præsident. Det gjorde Trump klar tidligere på ugen.

Correspondent’s Dinner er en hyldest til pressen, og traditionelt en middag, hvor præsidenten “rister” pressen, og ikke mindst sig selv. Donald Trump deltog selv i en sådan middag i 2011, hvor han blev “ristet” af daværende præsident Obama. Enkelte peger på, at Obamas joken med Trump var så ydmygende for Trumps ego, at det var i det øjeblik, han besluttede sig for at stille op som præsidentkandidat.

Det ville dog være for meget at forlange af Trump, at han kunne levere samme form for underholdning som hans forgænger, og sidste gang Trump deltog i en uhøjtidelig middag med selvironi som dessert, gik det ikke lige efter planen.

Set i lyset af Trumps nuværende forhold til den amerikanske presse (og måske også hans manglende selvironi og evne til at blive gjort grin med), forstår man godt, han holder sig væk. Det er svært at forestille sig Donald Trump lave en joke omkring sig selv, og få salen til at grine.

Trump skipper også Academy Awards

Når nattens Academy Awards show løber af stablen i Dolby Theatre i Los Angeles, sidder præsidenten ikke foran TV’et og følger uddelingen af de gyldne statuetter (men Trump, de er jo gyldne!). Det gjorde det Hvide Hus’ talsmand, Sean Spicer klart på et pressemøde. Spicer sagde, Trump skal være vært ved et ‘Governors Ball’ – en fest for alle landets guvernører.

Det kommer næppe bag på nogen, at Trump ikke bryder sig om Academy Awards. Det har han også givet udtryk for, før han blev USA’s præsident.

Oscar-showet hylder Hollywood, og Hollywood er, ifølge Sean Spicer “kendt for at være langt ude på venstrefløjen”.

Og det er der noget om. Det er ingen hemmelighed, at størstedelen af Hollywood er imod Donald Trump og hans politik. Hvor temaet ved sidste års Academy Awards var race, og det faktum, at ingen sorte var nomineret til de store priser, er der nok ingen tvivl om, årets Oscar-uddeling kommer til at handle rigtig meget om Trump. Som netop nævnt – og det er ingen hemmelighed for nogen – bryder Trumps sig meget lidt om kritik. Se hvad han skrev efter Meryl Streep gav en følelsesladet og kritisk tale om Trump, da hun vandt en Golden Globe tidligere på året:

Donald Trump vil simpethen ikke kunne tweete hurtigt nok, hvis han skulle komme efter hver eneste Hollywood-stjerne. For mange af nattens vindere kommer utvivlsomt til at bruge deres vindertaletid på at kommer med politisk opsang til forening, og nok også en enkelt indpakket sviner til Trump. Eller måske to.

Læs også #OscarsSoWhite

Academy Awards og tidligere præsidenter

Det er ellers tradition for, at præsidenten er med til at hylde en af USA’s største brancher og eksportvarer. Blandt andet åbnede Franklin D. Roosevelt showet i 1941 med en seks minutter lang direkte radioudsendelse fra det Hvide Hus. I sin tale forsøgte FDR at få støtte gennem filmene fra Hollywood til at bygge et stærkere demokrati og forsvar. USA var endnu ikke gået ind i Anden Verdenskrig på dette tidspunkt.

Netop indsatte Ronald Reagan, der som bekendt var tidligere skuespiller, gav også sit bidrag til Oscar-showet i 1981. Her sendte han en videohilsen (6.43 inde i videoen):

Tidligere førstedame Laura Bush har også givet sit bidrag i 2002, og i 2013 var det daværende førstedame Michelle Obama, der, via link fra det Hvide Hus, udelte en Oscar-statuette til Argo, for årets bedste film. Samme år ønskede hendes mand alle en “glædelig Oscar-aften”.

Det er dog alligevel lidt underligt, at præsident Trump ikke hylder filmverdenen. Han har jo selv været med i 13 Hollywood-film, og et utal af serier (blandt andet er han med i Sex and the City, hvor han spiller sig selv), og hvem husker ikke han mindeværdige optræden i Alene Hjemme 2:

Måske er han sur? Altså over at han ikke har været nomineret? Men ok, HVIS han virkelig ville vinde en Oscar, så kunne han jo også med lethed det.

Men den gode Trump har nok (ej, ok) glemt, at han faktisk HAR vundet en skuespillerpris. I 1991 vandt han nemlig en ‘Razzie’ for sin birolle i filmen ‘Ghost can’t do it’. En ‘Razzie’ uddeles af Golden Raspberry Awards, og gives til årets værste film og skuespillere. Tillykke, Trump!

Trump har endu ikke modtaget sin ‘Razzie’ …

Det politiske spil omkring årets Academy Awards

Som sagt forventer alle, at mange af takketalerne får et politisk indhold, af en eller anden art. Personligt finder jeg det en anelse usmageligt at bruge en sådan aften på at tale om, eller nedgøre, sine politiske modstandere. Måske burde man fokusere på det man er der for, nemlig at hylde filmbranchen, og ikke benytte sin TV-tid på politiske buskaber, der blot gør kløften mellem amerikanerne endnu større end den allerede er. Faktisk har 66% af Trump-støtter valgt at gøre som præsidenten – de ser ikke showet.

Men det politiske spil er allerede gået i gang.

En af de ting, der allerede nu får stor mediebevågenhed, er det faktum at en af de Oscar-nominerede instruktører, har valgt at boykotte showet. Den iranske Asghar Farhadi, hvis film er nomineret i kategorien “foreign picture”, iøvrigt sammen med den danske ‘Under Sandet’, har nemlig valgt at blive i Iran. Det gør han i protest imod Trump indrejseforbud, der også inkluderede Iran. Farhadi ville derfor ikke kunne have kommet til showet, havde forbuddet stadig været i brug.

I fredags deltog blandt andre Michael J. Fox og Jodie Foster i en anti-Trump protest, der blev afholdt samme sted, som der normalt afholdes Oscar-forfest.

Det er jo heller ikke noget nyt, at Hollywood-stjerner bruger showet politisk. Det skete også sidste år. Men e fleste forventer, at de lige skuer en tand mere op for kritikken i år. Jeg håber, de bare græder af glæde og snubler i de lange rober, i stedet for.

 

Topfoto: flickr

 

Holder du af det jeg skriver, og vil du gerne læse mere i samme stil? Så kan du donere et valgfrit beløb – stort eller lille – til MobilePay 50912925, så jeg kan dedikere mere tid til mine skriverier.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

*