Vicepræsident-debat

Vicepræsident – kun et hjerteslag væk fra det Hvide Hus

in Valg 2016 by

I aften tørner de to vicepræsidentkandidater sammen i en debat, der næppe kommer til at have den store effekt på udfaldet af valget. Men selvom aftenens debat i Farmville, Virginia mellem republikaneren Mike Pence og demokraten Tim Kaine ikke kommer til at trække de store overskrifter i onsdagens aviser, kan de politisk interesseret måske alligevel se frem til interessant debat.

Normalt får vicepræsidentdebatten lille, hvis nogen, opmærksomhed i medierne. Der er dog en enkelt undtagelse; i 2008 var flere end normalt tunet ind for at høre de to “2’ere”, da Sarah Palin gik på scenen for at møde Joe Biden. En Sarah Palin, der på mange måder minder en smule om Donald Trump; de kan begge lide af seriøs munddiarré, når de tager en gevaldig koger. De rambler faktisk. Men i år skal vi se på to midalderende hvide mænd fra midtvesten, og dermed bliver opmærksomheden og mediedækningen uden tvivl noget mindre.

Meeeen intet er jo som bekendt som det plejer. Og Donald Trump kommer lige fra hvad der må kategoriseres som den værste uge en præsidentkandidat kan have: Han taber den første præsidentdebat til Clinton (selvom hans kampagnestab naturligvis prøver at fortælle en anden historie; Han rambler i en tale, hvor han bl.a. beskylder Hillary for at have været Bill utro; Han gør grin med Clintons sygdom; Der var en lækage fra hans egen kampagne – hvorved NYT fik fat i Trumps skattepapirer, der afslørede, at Trump tilsyneladende ikke har betalt skat i 20 år efter et tab i 1995 på 916 millioner dollars; Han har opfordret folk til at søge efter pornooptagelser (for at miskredittere tidligere Miss Universe, Alicea Machado, som Clinton med stor effekt fik bragt ind i debatten og viste, at Trump endnu en gang har talt nederdrægtigt om kvinder) – en kuriøsitet når man tænker på, at det også kom frem at Trump selv har haft en mindre rolle i en pornofilm; Han ramblede kl. 03 om natten på Twitter og kom til at fremstå som mildest talt ustabil.

What a week!

Når en vicepræsident gør en forskel

I 2012 havde præsident Obama haft en temmelig ringe første debat mod Mitt Romney, og man nærmest kunne lugte panikken og frygten i demokraternes lejr, da målingerne viste, Romney og Obama lå side om side. I ugen efter var det tid til at vicepræsidentkandidaterne skulle battle, da Joe Biden mødte Paul Ryan. Biden formåede at være aggresiv og levere en animerende performance, der opmuntrede og samlede det demokratiske bagland, og gav dem håb om, at dommedagen var rykket længere væk.

I aften skal Trumps vicepræsidentkandidat, Mike Pence, levere en lignende performance, efter Trumps helvedes uge, hvor han med stor præcision har formået af afmontere sin kampagne og det momentum, han havde før den første debat.

Efter Trumps sammensmeltning på Twitter, og alle de andre dårlige sager, der har ramt ham og hans kampagne i ugens løb, står Pence overfor at skulle berolige hele partiet, Trumps støtter og Trumps kampagne. Pences fornemmeste opgave vil være at trække fokus væk fra alle Trumps lortesager. For Kaine gælder det modsatte, naturligvis. Han skal se, om han kan lade Clintons momentums-vogn trille pænt videre.

Traditionelt set er en af  vicepræsidentkandidaternes rolle at være mudderkaster nr. 1. De er normalt her de grimmeste angreb på modstanderen kommer fra. Så det er nu, de to herrer skal træde i karakter, og gå efter struben på modstanderens ‘chef’.

Problemet er, at ingen af de to aspirerende vicepræsidenter er specielt gode angrebshunde. Kaine har ikke formået at angribe Trump på en nyttig måde – selvom der har været rigeligt med ammunition, og Pence er heller ikke just en verdensmester udi ordrets magt. Man kan uden tvivl anklage dem begge for at mangle pondus og karisma. Men måske de kan låne lidt af Trump … Samtidig må man også indse, at Pences rolle som angriber, måske ikke ville være det smarteste træk. Her skal man huske på, at Trump selv er yderst aggressiv, og en afdæmpet Pence vil måske være en god modvægt til den fremadbusende Trump. På den anden side er der republikanere der mener, at Trump slet ikke har været aggressiv og angribende NOK overfor Clinton. Vælgere/republikanere der altså mener, at Pence bare skal ud med riven i aften.

I denne kampagne gælder det, mere end nogensinde, om at fremstå som det mindste af to onder, og i år mener jeg, at jo flere angreb desto bedre. Vælgerne kan ikke lide nogle af de to præsidentkandidater, og det bliver derfor et spørgsmål om at vælge (hvis ikke sofaen) den der mindst får hårene til at rejse sig på ryggen af den enkelte vælger. VI får at se, om Pence vælger den rolige eller den aggressive attitude – begge dele kan der argumenteres for – og mon ikke han vælger den stil, han har det bedst med (altså den som Trump har sagt han skal have).

Men udover at være den tilsvindende og aggresive del af kampagnen, skal vicepræsidentkandidaterne også forsvare deres præsidentkandidat og alle dennes fejltrin. Kaine har skulle (og det kommer han uden tvivl også til i aften) forsvare Clintons email-sag, hendes skiftende holdninger til internationale frihandelsaftaler og ikke mindst hendes (ifølge Trump) manglende politiske handlekraft.

Men Pence står nu altså overfor en endnu større opgave i hans forsvar af den ene skandale og tossede utalelse efter den anden. Han skal nok forbedrede sig på at forholde sig til Trumps udtalelser om kvinder, hans “forhold” til Putin, hans personlige skatteforhold, raceforhold og immigration. For at nævne nogle få.

Og så er der selvfølgelig kandidaternes egne fejltrin at tage hensyn til i aftenens debat, og mon ikke Pence vil angribe Kaine på dennes forsvar af indsatte på dødsgangen.

Men Pence har også leveret gode muligheder for angreb fra Kaine. Pence er kendt for sine fordomme og diskrimerende love overfor homosexuelle, og han har bl.a. udtalt at klimaændringerne er opfundet, samt at han ikke mener, at ‘rygning dræber’.

Det de to vicepræsidentkandidater helst vil undgå er at blive en del af historie, og noget man snakker om. Noget Dan Quayle nok kan snakke med om, efter han i vicepræsidentdebatten fik smækket i hovedet at “you’re no Jack Kennedy”. Selvom Quayle endte med at blive vicepræsident, er det stadig en situation, man tager frem den dag i dag, når man snakker om, hvilke VP-debatter, der er værd at huske.

Alt i alt er det vigtigste for de to 2’ere at tydeliggøre for vælgerne, hvorfor DE er blevet valg som running mates. De kan ikke tabe eller vinde valget for deres præsidentkandidater, men de kan styrke eller svække “billetten”.

Kaine – du skal være troværdig, for det mangler Hillary.

Pence – du skal være saglig, for det mangler Donald.

 

Holder du af det jeg skriver, og vil du gerne læse mere i samme stil? Så kan du donere et valgfrit beløb – stort eller lille – til MobilePay 50912925, så jeg kan dedikere mere tid til mine skriverier.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

*