Ting du måske ikke vidste om Iowa

1. Iowa får sit navn fra den oprindelige befolkning, der boede her før europæerne kom til. Det var stammen, Ayuxwa ( på engelsk Ioway). Men der er ikke helt enighed omkring navnets betydning. I 1868 skrev en pioner, at nogle indianere på jagt efter nye områder til at bo, kom til Iowa River og blev helt forbløffet. Her udråbte de ‘Iowa, Iowa, Iowa’ (smuk, smuk, smuk). Men medlemmer af Ioway Nation, der i dag bor i Kansas, Nebraska og Oklahoma fortæller, at Ayuxwa betyder ‘de søvnige’. Et navn der blev givet til stammen af Dakota Sioux. Ioway-stammen kalder sig selv for Baxoje (‘de grå/askefarvede hoveder). Det navn udsprang af en overnatning ved Iowa River, hvor nogle af stammens medlemmer fik sand og aske fra bålet i hovedet på grund af et vindstød.

2. Hjemmet i Grant Woods American Gothic ligger i Iowa. Woods tegnede huset, efter han passerede gennem Eldon i 1930, og han blev især fascineret af modsætningen mellem det beskedne midtvestlige hus med de ret så prangende vinduer.

3. Iowa har været tæt på krig med Missouri i 1830erne. Det skete på grund af en teknikalitet og fejl ved opmåling. En opmåler havde nemlig opgjort grænsen til at være helt anderledes, og da en skatteindsamler fra Missouri kom for at indsamle penge ved grænsen, arresterede en sherif fra Iowa ham. Guvernørerne begyndte at true hinanden, men inden det blev til kamp mellem de to delstater, skred den amerikanske regering ind og bogstaveligt talt tegnede en streg i sandet. Konflikten kaldes for “The Honey War”.

4. Den lokale Otto Frederick Rohwedder opfandt skiveskåren brød i 1912, men det tog ham 16 år at udvikle maskinen til perfektion.

Flere fakta om Iowa

5. Iowas højesteret afgjorde i 1868, at skolerne ikke måtte raceadskille. Det var hele 85 år før Brown v. Board of Education afgjorde det spørgsmål på føderalt niveau.

6. 25 % af Iowas elektricitet kommer fra vindmøller.

7. Da Borgerkrigen brød ud, var man blot 15 år inde i sin status som delstat, og havde blot 600,000 borgere. Alligevel var dette den delstat, der procentuelt sendte flest soldater i af sted i krig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button