Besynderlige og skøre retssager i USA
Retssager i USA: En alt for varm kop kaffe, katastrofale bryllupsbilleder og lim på toiletbrættet. Der er ikke grænser for erstatningssager. Som man måske har læst her på USAmerika, har amerikanerne nogle virkelige skøre og dumme love. Amerikanerne selv er heller ikke altid helt uden gak i låget, som man kan læse i dette indlæg. Men hvorfor har amerikanerne egentligt så mange mærkelige love?
Bygget op omkring retsvæsenet
Som mange måske ved, er USA et land bygget op omkring retsvæsenet. I USA betyder magtens tredeling nemlig, at retssystemet kan dømme en lov forfatningsstridig. Det er også gennem de forskellige retsinstanser, at amerikanerne kan opnå alskens rettigheder. Et kendt eksempel herpå er sagen Roe v. Wade fra 1973, hvor højesteretten fastslog, at en kvinde har ret til abort, ifølge den amerikanske forfatning.
De fleste ved nok også, at man i USA kan lægge sag an mod alt og alle. Og det gør amerikanerne. Ud af alle de forskellige retssager kommer en hulens masse advarsler og påbud på varer, bygninger og manualer, samt rigtig mange erstatningssager, vi danskere må kigge langt efter herhjemme.
USA vrimler med advokater klar til at føre din sag mod systemet, naboen, din arbejdsgiver og arbejdsplads, din ægtefælle eller diverse forskellige firmaer og produkter. Af samme årsag, er advokatstanden blandt de mindst respekterede erhverv, man kan have i USA. Mange anser simpelthen advokater for at være alt for griske, og kun med øje for det næste sagsanlæg.
Mange af de skøre love kan derfor sagtens stamme fra tidligere retssager. Staten eller byen har derefter besluttet, at en lignende sag ikke er ønskværdig. Derfor har man lavet en lov, der kan sikre imod et ny søgsmål af lignende karakter. En ting er sikkert; det er ikke let at være virksomhed eller myndighed i USA. Der er vanvittigt mange ting, de skal tage i betragtning, hvis de vil undgå at have en retssag på halsen. Det flyver i hvert fald rundt med erstatningskrav, i det amerikanske land.
Mærkelige erstatningssager i USA
Men lad os kigge på nogle af de mere mærkværdige og besynderlige retssager, der har været i USA. Man taler ofte om at uddele en Stella Award – opkaldt efter den 81-årige Stella Liebeck. Stella spildte brandvarm kaffe på sig selv, og sagsøgte McDonald’s for den skoldhede kaffe. Hun skulle senere have hudtransplantation på lårene. Stella fik først tildelt en erstatning på $2.860.000, men endte dog med en erstatning på beskedne $640.000. En Stella Award gives altså til de mest bemærkelsesværdige retssager.
Bud Light og letpåklædte piger
Richard Overton kan godt lide øl, især Bud Light fra bryggeri-giganten Anheuser-Busch. Men, der var et problem … For lige meget hvor mange øl han drak, kom der ikke lækre damer, lig dem han havde set i reklamerne. Overton mente derfor, at bryggeriet udsendte falsk reklame, og ikke levede op til dets løfter. Søgsmålet gik derfor på, at Richard havde været SÅ skuffet over de falske reklamer, at det havde givet ham følelsesmæssig stress. Det hav appelretten i Michigan ham ret i – de pålagde nemlig bryggeriet at betale $10.000 i svie og smerte til den forulempede.
Alt for meget is i kolde drikke
I 2016, valgte en mand fra Californien at forsøge sig med en søgsmål mod Starbucks. Manden mente nemlig, at ved at putte isterninger i de kolde drikke, gjorde Starbucks sig skyldige i fejlinformering af det egentligt væskeindhold i deres drikke. Han var meget oprevet, efter at have oplevet det adskillige gange, og mente at det var bedrageri. Dommeren var dog ikke enig. Sagen blev afvist, da retten fandt at enhver fornuftig kunde kunne tænke sig til, at der i en iskaffe ville være is.
Skræmmende reklame
I 2014 sagsøgte en kvinde fra New York City, byens transportafdeling og et tv-selskab. Hun var nemlig faldet I Crand Central, som følge af at blive forskrækket af en plakat fra tv-serien “Dexter”. Plakaten havde et billede af Michael C. Hall, der spiller en seriemorder i serien, med ansigtet dækket af cellofan. Kvinden hævdede, at det billede havde gjort hende så oprevet, at hun faldt ned af trapperne, for dernæst at brække sin ankel og få en hovedskade. Hun havde desuden så voldsomme mareridt efter mødet med plakaten, at hun måtte gå til psykiater. Retten afviste hendes søgsmål.
Blev bøsse efter biluheld
En 27-årig mand fra Michigan var involveret i en bilulykke, hvor en bagfrakørende kørte op bag hans bil. Fire år efter ulykken, lagde manden sag an mod den anden billist, da ulykken havde ændret hele hans liv. Han var så påvirket af ulykken, at han ikke længere kunne dyrke sex med sin hustru. Han blev skilt, og flyttede hjem til sine forældre. Samtidig begyndte han at læse pornoblade for homoseksuelle, og gå på bøssebarer. Ulykken havde simpelthen forvandlet ham, og han var nu bøsse. Manden vandt sagen, med en erstatning på $200.000 mens hans ekskone blev tildelt $25.000.
Ægteparret, kakerlakken og flyet
Advokaten Harry Marsh og hans forlovede Kaitlin Rush sagsøgte i 2011 luftfartsfirmaet AirTran Airways for $100.000. Ægteparret fra North Carolina havde nemlig, under en flytur med AirTran, set kakerlakker kravle ud af en ventilationsblæser og op til håndbagagerummene. Parret blev så chokeret og paniske, at de smed tøjet fra deres bagage væk, af frygt for, at kakerlakkerne havde lagt æg i deres kufferter. AirTran blev sagsøgt for uagtsomhed og hensynsløshed, for stewardesserne ikke gjorde noget, da problemet blev påpeget. Samtidig sagsøges der for følelsesmæssig stress og plage, falsk tilbageholdelse og vildledende handelspraksis.
What could be more American than just suing the living shit out of someone for no reason at all.
Kakerlak fundet i McNugget
Apropos kakerlak, i 2013 sagsøgte en mand fra Edwardsville, Pennsylvania familierestauranten McDonald’s i Shavertown for forsømmelse og uagtsomhed. Årsagen var, at han havde fundet (og bidt af) en kakerlak i en McNugget. Manden tog efterfølgende på skadestuen på grund af madforgiftning med opkast, kvalme og diarré. Advokaten, der fører sagen for den forsmåede mand, fik en retsmediciner til at undersøge den resterende McNugget med kakerlak, for at fastslå, at kakerlakken var friturestegt sammen med den pågældende McNugget, og altså ikke placeret der efterfølgende. McDonald’s betalte manden for sine skader og for de udgifter, han havde haft i forbindelse hermed.
Undskyld, men der er en finger i min burger
Vi bliver i fastfoodbranchen, for i 1995 lagde Anna Ayala sag an mod fastfoodkæden Wendy’s. Hun påstod nemlig, at hun, under et besøg på restauranten i San Jose, Californien, fandt en menneskefinger i sin mad. Det viste sig at være en falsk anklage, som Wendy’s mener, har kostet kæden $21 millioner i tabt indtjening. I stedet for en erstatning, endte Ayala med en fængselsdom på 9 år, for at have anlagt falske anklager. Hun afsonede de 4, men blev i 2005 igen sat bag lås og slå, efter igen anlagde falske anklagere i en politirapport.
En forfærdelig første date
Brendan Vezmar fra Austin i Texas elskede Guardians of the Galaxy, og han havde glædet sig til at tage sin date med I biografen for at se 2’eren. Men Brendan blev hurtigt skuffet, og det blev simpelthen en “first date from hell”, som han udtalte sig. Daten sad nemlig og skrev SMS’er i 15 minutter af Vezmars yndlingsfilm, og det var mere end han kunne klare. Da han bad hende stoppe, forlod hun i stedet biografen og daten. Brendan ringede senere til kvinden, for at få de $17,31 tilbage fra biografbilletten. Det nægtede hun først. Biografen tilbød endda at give Brendan et gavekort på de $17,31, for at afgøre det civile søgsmål, som Brendan havde indledt mod sin date. Kvinden endte dog med at give Brendan pengene tilbage for billetten, hvis han til gengæld ville lade hende være i fred.
Unisex-toilet? Det kommer så ikke til at ske!
Bob Glaser havde glædet sig til Billy Joel-Elton John koncerten i San Diego i 1995. Efter at have drukket en øl, skulle advokaten dog benytte det lille hus. Her så han til sin skræk, at kvinder havde sneget sig ind på herretoilettet, for at benytte sig af urinalerne. Glaser ved tydeligvis ikke, hvor irriterende det er at stå i meterlange køer til dametoilettet, for han søgte senere et erstatningskrav på $5,4 for den forfærdelige oplevelse. Bob følte sig simpelthen krænket. Så krænket, at han appellerede hele vejen til Højesteret. Domstolen afviste dog appellen og stadfæstede derfor de tidligere domme: Glaser skulle betale sagsomkostningerne – $2000 til byen og $2000 til det firma, som han beskyldte for at være skyld i toiletbesøget: de havde jo solgt en øl til ham.
Det guddommelige erstatningskrav
Matthew Lincoln fra Tennessee sagsøgte sin lokale kirke og dens præster for $2.500.000. Under en alternativ aftengudstjeneste, kom ånden over Matthew. Det var en så voldsom ting, at han besvimede og faldt bagover, hvorefter han slog hovedet på det tæppebelagte cementgulv. De skader, Lincoln pådrog sig under faldet, bebrejder han nu præsterne. De havde nemlig ikke sørget for, at der var hjælpere til stede – hjælpere der ellers var lovet til de personer der skulle besvime eller på anden måde tabe kontrollen.
Det er MIG, der er Jackass!
I 1997 skiftede Bob Craft fra Montana navn til Jack Ass, i et forsøg på at sætte fokus på, hvor åndssvagt han mente, at spirituskørsel er – ikke gjort mindre af, at Bob mistede sin lillebror i en bilulykke i 1990. Han blev dog noget så gevaldigt krænket, da MTV i 2000 lancerede deres nye show Jackass. Jack Ass valgte derefter at sagsøge Viacom for $10 millioner, for at have plagieret hans navn og skadet hans image. Kort tid efter, at søgsmålet blev afvist af domstolen, skød og dræbte Jack Ass sig selv.
Tryllekunster stjal Guds krafter
I 2005 lagde den virkelighedsfjerne David Roller sag an mod tryllekunstnerne David Copperfield og David Blaine. Roller mente nemlig, at de to havde gjort brug af Rollers patenterede guddommelige evner, uden at spørge om lov. Men Roller havde aldrig ansøgt om patent på sine guddommelige evner. Da Copperfield anmodede om, at sagen blev droppet på grund af det manglende patent, sagsøgte Roller ham i steder for at, sammen med andre, have konspireret om at myrde ham. Roller, fra Minnesota, hævede desuden, at han var Gud, at filmen The Truman Show var baseret på hans liv, og at han var gift med både Katie Couric og Celine Dion, med hvem han planlagde at få 1 million babyer med.
En klistret toilettur
31-årige Haywood Rosales skulle på toilettet i Home Depot i Missouri, men toiletsædet viste sig at være som smurt ind i lim. Haywood måtte kalde sin kone til hjælp over mobiltelefonen, fordi han sad fast på tønden. Dan han endelig kom på benene, efterlod mødet med toiletsædet en forreven bagdel og ditto lår. Nu Rosales gået til retten med et erstatningskrav på $20.000.
Surfer’s Paradise
I 2000 lagde en californisk surfer sag an mod en anden surfer. Anklageren mente nemlig, at den anden surfer havde været så fræk at tage hans bølge. Sagen kom dog aldrig for domstolen, da man ikke mente, man kunne sætte en pris på den svie og smerte man måtte føle, når en anden surfer suser af sted på den bølge, som man selv havde kig på.
G-streng som skydevåben
52-årige Macrida Patterson har sagsøgt Victoria’s Secret. Macrida skulle prøve et par blå g-strengstrusser, der havde små pyntesten formet som et hjerte på forsiden. Men da g-strengen skulle på, gik den i stykker og et par af stenene blev revet af, og ramte Patterson i øjet. Victoria’s Secret sagsøges for den efterfølgende sygemelding og de eventuelle permanente øjenskader, Macrida har pådraget sig.
Michael Jordans onde tvilling
Allen Ray Heckard blev i 2006 så træt af at blive forvekslet med basketballspilleren Michael Jordan, at han valgte at gå rettens vej, for at få fred. Heckard, der godt nok er otte år ældre og 15 kilo tungere end Jordan, mente nemlig, at Michael Jordan og Nike-grundlæggeren Phil Knight, havde ødelagt hans liv. Alt sammen fordi, de to herrer havde gjort Jordan så kendt, at en look-alike som Heckard simpelthen var i store smerter. Erstatningskravet, der lød på over $800 millioner, blev dog droppet efter nogle måneder, og Allen må leve videre alle de skrigende fans.
Kunde vred over to cent
Mary Bach ville ikke finde sig i at blive taget ved næsen af Wal-Mart. Hun havde nemlig købt en pakke pølser, der stod til 98 cent. Ved en fejl blev pølserne slået ind på kasseapparatet til $1. Mary blev så vred over de to cent (cirka 16 øre), at hun sagsøgte Wal-Mart. Hun mente i øvrigt, at det ikke var “et enestående tilfælde.” Wal-Mart forklarede at emballagen var blevet ændret, og de mente, at kvinden kun var ude efter en retssag med erstatning til følge. Hvem ved, det var hun måske også, men dommeren var trods alt enig med hende, og hun fik derfor hele $180 dollars i erstatning.
Sea World og dræberhvalen
I 1999 planlagde Daniel Dukes forældre at lægge sag an mod Sea World i Orlando. De mente nemlig, at deres 27-årige søns død, var parkens skyld. Daniel blev nemlig fundet død i en af Sea Worlds tanke – nærmere bestemt den, hvor der boede en ocra – dræberhval kaldet Tillikum. Forældrene mente ikke, at Sea World have informeret ordentligt om, at Tillikum var et farligt dyr, hvorfor deres søn jo snildt kunne bryde ind i parken og tage en svømmetur i det iskolde vand, helt uden, at det kunne have konsekvenser. Forældrene valgte dog i sidste ende at droppe søgsmålet.
Filmsucces sagsøgt for mangel på bilkørsel
Den amerikanske filmsucces Drive, med den danske filminstruktør Nicolas Winding Refn bag roret, blev i 2011 sagsøgt, fordi en biografgænger i den grad følte sig snydt. Sarah Deming fra Michigan sagsøgte virksomheden, der distribuerer filmen samt biografen, hvor hun så filmen. Hun mente nemlig, at traileren for filmen i den grad havde vildledt hende: “Der var meget lidt biljagt, og den mindede ikke om en actionfilm med biler. Den havde meget lidt bilkørsel,” lød det i søgsmålet. Samtidig mente Sarah, at filmen var anti-semitisk. Seks år senere, er sagen stadig ikke afgjort.
Sagsøgte sig selv
Robert Lee Brock fra Virginia lagde i 1995 sag an mod sig selv, fordi han mente, at han havde overtrådt sine egne borgerrettigheder, ved at blive anholdt. Han ønskede at betale sig selv $5 millioner i erstatning, for at have været en klovn. Problemet var dog, at han ingen indtægt havde, når nu han sad i fængsel. Derfor fandt han på den smarte idé at opfordre til, at staten skulle betale for ham, da han ikke selv kunne. Dommeren afviste hans sag.
Ingen alkohol til “Deadpool”
I staten Utah, der er ret konservertivt, og med en rimelig stor mormonsk base, har man en lov der siger, at der er forbudt at sælge spiritus, i forbindelse med nøgenhed og sex. Her tænker man nok primært på stripklubber, men loven spredte sig også til en biograf, der blev truet med en bøde på $25.000 for overtrædelse af netop denne lov. Loven gælder nemlig også film, der simulerer sex eller nøgenhed. Alkohol og sex er nemlig en “sprængfarlig kombination”, i følge lovgiverne i Utah. Det var i forbindelse med filmen “Deadpool”, at biografen skulle have forbrudt sig mod loven, blandt andet på grund af noget med en enhjørning i rulleteksterne … Men i følge retten, var der dog ikke grundlag for bødestraf. Staten Utah tabte sagen, og måtte herefter betale alle sagens omkostninger på $478.000.
Groomzilla-angreb
Todd Remis (groomzilla, som han er blevet kendt som) var så utilfreds med sine bryllupsbilleder, at han sagsøgte firmaet bag, amerikanske H&H Photographers. Remis krævede erstatning for de $4.100, han havde betalt for billederne. Som om det ikke skulle være nok, krævede han også $48.000 til at genskabe brylluppet i de præcis samme rammer, og med de samme gæster, så dagen kunne gengives og foreviges på en passende og troværdig måde. Med en ny fotograf selvfølgelig. Det oprindelige bryllup fandt sted tilbage i 2003, og efter en mangeårig strid med fotograferne, valgte han at gå rettens vej i 2011. Det mest opsigtsvækkende er, at søgsmålet kom to år efter, han blev skilt fra konen.
Bukser til $67 millioner
I 2005 tog den gode dommer, Roy Pearson sine bukser til med til rens, i staten Nebraska. Renseriet var ejet af de sydkoreanske immigranter, familien Chung. Da Roy kom tilbage efter et par dage, for at afhente sine nyrensede bukser, opdagede han til sin store skræk, at bukserne var pist væk. Renseriet havde simpelthen sendt dem til et forkert sted. Bukserne blev hurtigt fundet, men så nægtede Pearson at tage imod dem. Han hævede, at det ikke var hans bukser, selvom familien Ching kunne fremvise dokumentation på det modsatte. Så Roy tyede til retsalen, hvor han afkrævede $67 millioner, blandt andet fordi han mente, at renseriet havde fejlede i deres tilfredshedgaranti-skilt, der hang i forretningen. Retten var uenig med Pearson, der tabte sagen. I 2007 udløb Roy Pearsons periode som dommer, og han blev ikke genvalgt. Han sagsøgte derfor byen for ulovlig afskedigelse, men han fik ikke sit job tilbage.
De falske, men sjove, retssager
Der en del myter derude, og rundt på nettet florerer en del falske, eller delvis falske, retssager. De KUNNE godt have været sande, men det er de (desværre?) ikke: