America’s Got Talent er typisk amerikansk – store drømme og hårdt arbejde

America’s Got Talent er typisk amerikansk – show, store drømme og hårdt arbejde. Amerikanerne elsker det – talentshows. Det er så ærkeamerikansk, at man næsten kan mærke sig selv svøbt i ‘Stars and Stripes’, alt imens man tillader sig, for et kort øjeblik, at drømme store drømme.

Når vi hører om talentshows eller skønhedskonkurrencer, ser de fleste nok et billede af små piger i lyserøde tyl-kjoler, fuld krigsmaling og alt for meget hårlak i de lyse lokker. Og så ruller man med øjnene. For hvor er det bare ‘typisk amerikansk’, det er alt for meget og alt for meget fokus på udseendet fremfor talent. Det er også sandt – der er meget fokus på skønhed i USA, og de små piger i diverse ‘pageants’ landet over lærer måske, at det ydre er vigtigere end det indre. Eller gør de?

talent

I USA hylder man individet. Man lovpriser det hårde arbejde, det rendyrkede talent, og folk, der er når til tops på trods af alverdens forhindringer. Det amerikanske drøm. I skønhedskonkurrencerne skal de små (og de store) piger nemlig også vise, at de har et talent. De skal arbejde stenhårdt for at indfri egne, og forældres, forventninger. De lærer, at hårdt arbejde betaler sig.

Nuvel, om skønhedskonkurrencer er NO eller GO, er op til den enkelte at vurdere. Men så lad os kigge lidt på talentshowet ‘America’s Got Talent’.

America’s Got Talent

Formatet er udviklet at en af showets dommere – den berygtede Simon Cowell. Cowell er selv brite, men han emmer alligevel af amerikaner.

Glem alt hvad du kender til talentshows fra Danmark, hvor det stort set altid er seernes darling, den gode historie eller det søde barn, der vinder. Ikke på grund af talentet, tja ofte er det på grund af manglende talent, men på grund af, vi elsker at hylde middelmådigheden, eller når nogen bare gør det godt og er likeable.

Selvfølgelig har USA mange flere mennesker, og dermed flere talentfulde mennesker. Men i USA vokser man op med en bevidsthed om, at arbejder man ikke hårdt, så bliver du saftsuseme hjemme og prøver igen. Ingen arme, ingen kage. Intet arbejde, ingen penge. Samtidig vokser man op med en tro på, at alt er muligt. Hvis man tør drømme stort og tør tro på det og sig selv.

I America’s Got Talent er det også de gode historier, der rører dommerne, publikum og seerne. Forskellen er, at her er det talent, der gør historien smuk. Ikke omvendt. Talentshows som X-Factor og America’s Got Talent samler amerikanerne foran tv’et hver uge. De elsker nemlig at se, hvordan man kan gøre alt hvad man vil.

Alle de ideer og tanker om, hvad USA og amerikanerne er, manifesteres hver uge i America’s Got Talent. Det er her drømme bliver til, og det er her, man virkelig får et indblik i, hvor fantastisk den amerikanske ånd og vilje er. Som de siger: Uanset hvad du gennemgår, må du altid lade dit talent skinne.

Eksempler på den amerikanske drøm

Folk kommer fra udlandet, for forfølge den amerikanske drøm. Her er det Kechi fra Nigeria – hun har overlevet et flystyrt:

12-årige Darci er bugtaler, og en ganske talentfuld en af slagsen:

Mandy Harvey er døv, men hør lige hendes stemme:

Kan man ikke få nok af amerikansk talent og talentshow, er YouTube et fremragende sted at søge hen. Her er timevis af underholdning, overraskelser og store talenter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Back to top button