Bryllupper i Det Hvide Hus
Når der skal være bryllup, og man har en præsident i sin familie, er det oplagt at afholde sin bryllupsceremoni i Det Hvide Hus. Der er gennem tiden registeret 18 bryllupper i præsidentboligen.
Den 29. marts 1812 (POTUS James Madison)
Det første af de 18 bryllupper, var da Lucy Payne Washington (søster til Førstedame, Dolley Madison) giftede sig med højesteretsdommer, Thomas Todd. Ceremonien fandt formentlig sted i Blue Room. Inden sit ægteskab med Thomas, var Lucy gift med George Steptoe Washington – George Washingtons nevø. De fik fire børn sammen, inden George døde i 1809. Thomas havde også været gift før. Han fik fem børn med sin hustru, Elizabeth inden hun døde. Sammen fik Lucy og Thomas tre børn. Thomas døde i 1826, og efterlod Lucy som enke endnu en gang.
Den 9. marts 1820 (POTUS James Monroe)
Den 17-årige Maria Hester Monroe (datter af præsidentparret) gifter sig med sin fætter, den 21-årige Samuel Lawrence Gouverneur. Ceremonien finder formentlig sted i Blue Room. Det er det første af de mange bryllupper, der finder sted i det nuværende Hvide Hus. Det oprindelige blev nedbrændt i 1814. Maria var det første barn af en præsident der blev gift i Det Hvide Hus.
Den 25. februar 1828 (POTUS John Quincy Adams)
John Adams (søn af præsidentparret) gifter sig med sin kusine Mary Catherine Hellen i Blue Room. Da Mary blev forældreløs i 1815, tog Louisa og John Quincy hende til sig som en af deres egne børn. Mary var en meget flirtende ung dame, der endte med at date alle tre af sine fætre, Charles, George og John. Faktisk var hun forlovet med George, da John overtalte hende til at vælge ham i stedet for.
Brylluppet mellem John og Mary var en lille ceremoni, hvor både Charles og George nægtede at deltage. De nygifte flyttede ind i Det Hvide Hus, og fik senere to døtre – Mary Louisa og Georgeanna Frances.
I 1834 dør John, og Mary er enke som 31-årig. Mary var blevet en bitter kone, der var blevet gammel før tid. Fire år senere dør datteren, Georgeanna Frances i en alder af blot ni år. 15 år senere gifter den overlevende datter, Mary Louisa sig med William Clarkson Johnson, der var tipoldebarn til Mary Louisas oldefar, den tidligere præsident John Adams.
Mary Hellen døde i 1870.
Den 10. april 1832 (POTUS Andrew Jackson)
Mary A. Eastin (den afdøde Førstedame Rachel Jacksons niece) gifter sig med Lucius J. Polk i East Room. Lucius’ far var granfætter til den kommende præsident, James Polk.
Den 29. november 1832 (POTUS Andrew Jackson)
Mary Anne Lewis (datter til en af præsidentens nære venner) gifter sig med Alphonse Pageot i East Room.
Den 31. januar 1842 (POTUS John Tyler)
Elizabeth Tyler (datter af præsidentparret) gifter sig med William Waller i East Room. Denne begivenhed blev den eneste offentlige optræden af Førstedame Letitia, der var invalid og måtte hjælpes ned ad trappen, for at overvære sin datters bryllup.
Den 21. maj 1874 (POTUS Ulysses S. Grant)
Den 18-årige Nellie Grant (datter af præsidentparret) gifter sig med den 23-årige Algernon Sartoris. Det var endnu et af de bryllupper, der foregik i East Room. Efter brylluppet flyttede det unge par til England.
Den 19. juni 1878 (POTUS Rutherford Hayes)
Emily Platt (Førstedame Lucys niece) gifter sig med general Russell Hastings i Blue Room. Russell havde tidligere været gift, men han blev enkemand da den første hustru døde i barselssengen. Emily og Russell fik tre børn sammen. Han døde i 1904, hun døde i 1919.
Den 2. juni 1886 (POTUS Grover Cleveland)
Den kun 21-årige Frances Folsom gifter sig med den siddende præsident, Cleveland i Blue Room. Frances bliver USA’s førstedame nummer 23 og 25 (Cleveland sidder to ikke-sammenhængende perioder). Cleveland er den eneste præsident, der er blevet gift i Det Hvide Hus.
Den 17. februar 1906 (POTUS Theodore Roosevelt)
Alice Lee Roosevelt (datter af præsidenten og dennes første hustru, Alice Hathaway Lee) gifter sig med Nicholas Longworth i East Room. Alices mor døde blot få dage efter fødslen, samme dag som Alices farmor døde. Alice blev lidt af en rebel, og hun var imod ægteskab. Præsidenten udtalte således, at han ikke både kunne tage sig af Alices uhyrligheder og samtidig være præsident. De to ting var lige store opgaver. Men Alice giftede sig altså med kongresmedlemmet, Nicholas Longworth. De to forblev gift, indtil han døde i 1931. Begge havde dog adskillige affære, og Alice påstod senere, at hendes eneste barn, der blev født i 1925, ikke var sin ægtefælles, men i stedet sin elsker, William Borahs.
Den 25. november 1913 (POTUS Woodrow Wilson)
Jessie Woodrow Wilson (datter af præsidentparret) gifter sig med Francis Bowes Sayre i East Room. Parret fik to børn. Jessie døde i 1933 i en alder af blot 45.
Den 7. maj 1914 (POTUS Woodrow Wilson)
Eleanor Randolph Wilson (datter af præsidentparret) gifter sig med William Gibbs McAdoo i Blue Room. Dette var et af de mere private bryllupper. Mere privat end storesøsterens året før, men også mere problemfyldt.
Førstedamen, Ellen Wilson var meget syg, og hun døde få måneder efter brylluppet. Gommen havde tidligere været gift, og bragte to børn med sig ind i det nye ægteskab. Men de var ikke glade for deres nye stedmoder. Ægteskabet blev ikke ligefrem lykkeligt, da Williams børn aldrig rigtig accepterede Eleanor. Parret fik selv to børn sammen, men William havde store politiske ambitioner, og søgte blandt andet at blive demokraternes præsidentkandidat i 1920 og 1924. I 1934 søgte William om skilsmisse, og to måneder efter den gik igennem i 1935, giftede den nu 71-årig sig med en 26-årig sygeplejerske. Han døde i 1941. Eleanor forblev fraskilt til sin død i 1967. Hun blev 77 år.
Den 7. august 1918 (POTUS Wilson)
Alice Wilson (Præsidentens niece) gifter sig med Isaac Stuart McElroy, Jr., i Blue Room.
Den 30. juli 1942 (POTUS Franklin D. Roosevelt)
Harry Hopkins (præsidentens assistent) gifter sig med Louise Gill Macy i Second Floor Oval Room (det var dengang præsidentens kontor.)
Den 9. december 1967 (POTUS Lyndon B. Johnson)
Lynda Bird Johnson (datter af præsidentparret) gifter sig med marinekaptajn Charles Spittal Robb i East Room. De to fik tre døtre sammen, og er per 2020 stadig gift.
Den 12. juni 1971 (POTUS Richard Nixon)
Tricia Nixon (datter af præsidentparret) gifter sig med advokaten Edward Finch Cox i Rose Garden. Parret fik en søn sammen, og de er stadig gift per 2020. Vi er nu nået til en tid, hvor den slags bryllupper og begivenheder fik større og større mediebevågenhed.
Den 18. maj 1994 (POTUS Bill Clinton)
Anthony Rodham (Førstedame Hillarys bror) gifter sig med Nicole Boxer i Rose Garden. Parret fik en søn, inden de blev skilt i 2001. De røg senere i uenigheder om børnebidrag, som Nicole ikke modtog. Anthony giftede sig i 2005 med Megan Madden, som han fik to børn med. Anthony døde i 2019, i en alder af 64 år. Dødsårsagen er ukendt.
Den 19. oktober 2013 (POTUS Barack Obama)
Fotograf for Det Hvide Hus, Pete Souza gifter sig med Patti Lease i Rose Garden.
Bryllupper, der fandt sted andre steder
Der er 12 børn af siddende præsidenter, der har giftet sig andre steder end Det Hvide Hus.
- Andrew Jackson Jr. og Sarah York den 24 november 24 i 1831 i Philadelphia.
- Abraham Van Buren og Angelica Singleton den 27. November 27 I 1838 på Home Place Plantation i South Carolina.
- Frederick Grant og Ida Marie Honore den 20. oktober i 1874 i Chicago.
- Elliott Roosevelt og Ruth Googins den 22. juli i 1933 i Burlington, Iowa. De blev skilt, og Elliot giftede sig I 1944 med Faye Emerson på en observation platform over Grand Canyon.
- Anna Eleanor Roosevelt, Jr. og journalisten John Boettiger den 18. januar i 1935 i New York City.
- Franklin Delano Roosevelt Jr. og Ethel Du Pont den 30. juni i 1937 med en gigantisk fest i Delaware. Flere end 1,000 mennesker deltog i bryllupsreceptionen.
- John Aspinwall Roosevelt og Anne Lindsay Clark den 18 juni i 1938 i Nahant, Massachusetts.
- James Roosevelt og Romelle Schneider den 14. april i 1941 i Beverly Hills.
- Luci Johnson og Patrick Nugent den 6. august i Washington, D.C. Efterfølgende var der reception i Det Hvide Hus.
- Maureen Reagan og Dennis Revell den 25. april i 1981 på Beverly Hills Hotel.
- Patricia Ann Reagan og Paul Grilley den 14. august i 1984 på Bel-Air Hotel i Los Angeles.
- Dorothy Walker Bush og Robert Koch den 26 juni i 1992 på Camp David. Hun er det eneste barn af en præsident, der er blevet gift på Camp David.
- Jenna Welch Bush og Henry Chase Hager den 10. maj 2008 I Texas. Man afholdte en reception i Det Hvide Hus en måned senere.
Bryllupper mens far var president-elect
Så er der to børn, der blev gift mens deres fædre var president-elect – altså valgt men ikke indsat. Det gjorde Julie Nixon den 22. december i 1968, da hun giftede sig med Præsident Eisenhowers barnebarn, David Eisenhower. Ligeledes gjorde Ron Reagan den 24. november i 1980, da han giftede sig med Doria Palmieri.
Slutteligt er der også en præsident, der valgte at blive gift udenfor sin præsidentbolig. Det skete da den 54-årige præsident giftedes sig med den 21-årige Julia Gardiner. De fik sammen syv børn. Det var Tylers andet ægteskab. Han fik otte børn med sin første hustru, Letitia Christian. Tyler døde i 1862, og efterlod Julia stort set bankerot. Hun døde i 1889, på samme hotelværelse i Richmond, Virginia, hvor hendes mand var død 27 år tidligere.