Podcasts om USA: True Crime, Historie, Politik & Samfund

Podcast som medie, underholdning og oplysning har de senere år taget mange danskere med storm. Denne form for formidling rummer uendelige muligheder, og kan bruges både som afbræk i hverdagen som ren underholdning, og som ens daglige nyhedsmedie. Med podcast-mediet findes der lange serier, som man kan følge uge for uge, og korte podcast med enkelte fortællinger. Her kommer en anbefaling af både danske og amerikanske podcasts om USA, både true crime-podcasts, dem med historisk perspektiv, politisk perspektiv og amerikanernes fortællinger. Så er det bare på med ens headset, og lade sig inspirere og oplyse.

Podcasts om true crime i USA

Serial

Den første sæson fra Serial kickstartede podcast-mediets succes. Fortællingen om mordet på Hae Min Lee i 1999 tryllebundede også danskerne. Her følger man værtens jagt på sandheden, i et utroligt godt produceret produkt. Podcasten har affødt dokumentarer og flere podcasts (dyk eventuelt ned i Undisclosed, hvor der nørdes endnu mere i denne berømte mordsag.)

Serial har lavet tre sæsoner, og de er alle tre virkelig fangende og dragende. Det er fortælleteknik af allerhøjeste klasse.

Up and Vanished

Med denne undersøgende podcast, er man nærmest med på sidelinjen i opklaringen. I første sæson forsøger værten at komme til bunds i Tara Grinsteads forsvinding. Lyt med, og find ud af, om den kolde sag bliver opklaret. I anden sæson tager værten fat i sagen om Kristal Reisinger, der forsvandt uden spor i en lille bjergby i Colorado.

In the Dark

Podcasts

En podcast med to sæsoner, der begge er gribende og velproduceret. Første sæson handler om drengen, Jacob Wetterling, der forsvandt i Minnesota. Anden sæson drejer sig om Cutis Flowers, der var for retten hele seks gange for den samme forbrydelse.

My Favorite Murder

Podcasts

De to kvindelige værter, Karen og Georgia, tager hver uge lytterne med gennem to amerikanske drabssager. Hver uge udkommer også miniepisode, hvor værterne læser amerikanernes egne hjembys fortællinger, eller om mord, de har hørt om i fortiden. Det er en smagssag, om hvad man synes om værterne. Nogle elsker dem, andre, ja, not so much. Man får en del sniksnak mellem de to veninder, men for mange fans af podcasten, er det netop dét, der gør podcasten unik. Værternes galgenhumor gør, for mange, at man kan holde ud at lytte til de frygtelige true crime – historier.

The Clearing

En af de true crime-podcasts, der har en anderledes vinkel. Her hører man April Balascios historie, som datter af en seriemorder. En gribende og fascinerende historie.

Dr. Death

Hør den uhyggelige historie om en hjernekirurg, der viste sig at være alt det modsatte af, hvad han havde aflagt ed som.

S-Town

I syv episoder tager værten lytterne med til S-Town. Podcasten handler om John, der hader byen i Alabama, hvor han bor. Han beder derfor podcastværten om at undersøge en lokal mand, der praler af, at han er sluppet af sted med mord.

Dirty John

En podcast, hvis historie er så fængende, at den blev lavet til en Netflix-serie. Hør den vilde og skrækkelige historie om en svindler, og hans mange ofre.

Crime Junkie

Podcasts
Her er det to kvinder, hvor den ene er vært og fortæller. Den anden er medvært, og stiller undrende spørgsmål. Dette er en af de mest populære true crime – podcasts i USA. Hver uge tager podcasten en ny sag op. Det er en blanding af mord og forsvundne amerikanere.

Criminal


Denne fortællende serie dykker ned i en ny sand forbrydelse hvert afsnit. Podcasten handler om de folk, der begår forbrydelserne, og om ofrene.

Broken Harts

Udadtil og på de sociale medier, så det ud til, at ægteparret Sarah og Jennifer Hart levede et lykkeligt liv med deres seks adopterede børn. Men da man finder hele familien dræbt i en bilulykke, begynder spørgsmålene at dukke op. For var det en ulykke, og var familien egentlig så lykkelig?

Bear Brook

En true crime-podcast, der dykker ned i en uopklaret sag fra 1985. Her fandt politiet fire uidentificeret lig, og det syntes dermed umuligt, nogensinde at finde frem til en morder. Først måtte man identificere ligene, og det blev først aktuelt, da man mange år senere gør brug af stamtavle-hjemmesider, der bruger DNA. Denne sag ender med at få afgørende betydning for, at man senere fanger en af USA’s mest eftersøgte seriemordere.

Crimetown

I denne true crime podcastserie går værterne bag om kulturen bag forbrydelser og korruption. Første sæson handler om Providence, Rhode Island. Anden sæson har Detroit, Michigan som omdrejningspunkt.

Your Own Backyard

I 1996 forsvinder den unge studerende, Kristin Smart, fra universitetsområdet, hvor hun bor. Kristin er blevet fulgt hjem fra en fest, af en medstuderende. Ingen har set hende siden. I denne podcast tages alle beviser og vidneudsagn op på ny, i et forsøg på at få dømt den skyldige. Der er nemlig ikke rigtig nogen som helst tvivl om, hvem der stod bag Kristins forsvinding.

Atlanta Monster

Her får man historien om Atlantas mørkeste hemmelighed om børnemorderne. Der bliver kastet lys over den grusomme skæbne, som 25 afroamerikanske børn havde i 1970’erne.

Serial Killers

Seriemordere er et uhyggeligt amerikansk fænomen.  Der findes naturligvis seriemordere overalt, men USA har en grum forhistorie med mange seriemordere. Denne podcast har hundredevis af afsnit, der hvert handler om en af de mordere.

Myrdet

Hør Richelsen og Grau gennemgå to seriemordere i hvert afsnit. Sort humor må forventes.

Over My Dead Body

To hæsblæsende og unikke sæsoner. Sæson 2 handler om Joe Exotic, som de fleste måske kender fra Netflix-serien, der gik viralt i 2020. Podcasten kan noget andet, og historien om Tiger King kan sagtens tåle at blive hørt flere gange. Sæson 1 et lige så vild en fortælling, som man ikke må snyde sig selv for.

Root of Evil

Hør to søstre fortælle deres vilde og grusomme gennemgang af deres forfædre. Især er der fokus på deres oldefar, George Hodel, som de to søstre mener stod bag den voldsomme mord på Elizabeth Short (Black Dahlia.) Vanvittig fortælling.

True Crime Garage

Podcasts

Her ligger også hundredevis af episoder, der tager lytterne gennem forsvindinger, mord og seriemordere i, primært, USA. Nogle sager strækker sig over flere afsnit.

Someone Knows Something

Gennem seks sæsoner tager værten en uopklaret sag op, og går gennem den punkt for punkt, i håbet om at nå frem til nye oplysninger. Nogen ved noget. Hver sæson handler om en sag.

Missing & Murdered: Finding Cleo

I 1970’erne bliver Cleo fjernet fra hjemmet, og bortadopteret i USA. Hendes familie har ledt efter hende siden, men de har fået at vide, at Cleo er blevet dræbt.

Room 20

I to år har den undersøgende journalist, Joanne, forsøgt at finde svarene bag en ukendt mand, der ligger i koma. Hvem er han, og hvad er sandheden bag ulykken, der bragte ham i koma?

The Thing About Pam

Da Russ finder sin kone myrdet, kommer han hurtigt i søgelyset selv. Han bliver faktisk også dømt for mordet. Men der er mere til historien, der endnu en gang beviser, at virkeligheden overgår fantasien.

Podcasts om amerikansk politik

The NPR Politics Podcast

Et must for amerikansk politik-nørder. Her får man en daglig opdatering på, hvad der rører sig i den amerikanske politiske arena. Velproduceret med politiske eksperter fra NPR.

The Argument

Her forsøger man at høre begge sider af samme sag. Hør argumenterne for eller imod abort, våben og hinanden. En ugentlig update med kød på.

Kampagnesporet

Hver uge tager USA-eksperterne Mads Fuglede og David Trads lytterne gennem amerikansk politik. Højt niveau og gennemarbejdet podcast, der findes på berlingske.dk.

Pod Save America

I denne politiske podcast er værterne fire tidligere rådgivere for Præsident Obama. Med den baggrund får man et unikt indblik i, hvordan amerikansk politik udspiller sig.

Stjerner og striber

Podcasts

I denne danske podcast om amerikansk politik, kan man høre fra Johannes Langkilde og Stéphanie Surrugue, der begge er tidligere DR-korrespondenter i USA – sammen med nuværende USA-korrespondenter og USA-analytikere. En god gennemgang af de vigtigeste begivenheder i USA, med en ugentlig episode.

FiveThirtyEight Politics Podcast


Nate Silver – meningsmålingsguruen – er gået sammen med sine kolleger, og lavet denne podcast, der dykker særligt ned i tallene ved amerikanske valg. Det er ofte tallene, der danner baggrund for de politiske snakke i denne podcast. Ren nørderi.

Kampen om Amerika

Kongressen.com har en ugentlig opdatering på amerikansk politik. Podcasten på dansk tager lytterne godt i hånden gennem til tider meget kompleks amerikansk politik.

Stay Tuned With Preet

Den tidligere U.S. Attorney, Preet Bharara har lavet en fremragende politisk podcast. Preet blev fyret af Donald Trump, og i denne podcast gennemgår han politiske og juridiske temaer.

Podcasts om amerikansk historie

Heaven’s Gate

I denne podcast, der også kunne høre under kategorien ‘true crime,’ handler det om en amerikansk kult, Heaven’s Gate. Kultlederen, Marshall Herff Applewhite, overbeviste i 1997 39 mennersker om, at de skulle begå masseselvmord. Hvordan, hvorfor og hvad. Få alle svarene i denne podcast.

A History of the United States

For historienørderne derude. Her kommer man godt omkring diverse historiske begivenheder i USA’s historie. Velproduceret og yderst informerende.

Kennedyland


En podcastserie om den berømte og berygtede Kennedy-familie. Podcasten er på dansk. Hver uge fortæller de to værter nye historier om Kennedyerne, om folkene omkring dem, om den tid de levede i, og om de begivenheder, der prægede dem. Kongressen.com har også lavet en mini-podcastserie om Kennedy-klanen.

Slow Burn

Her får man fortællinger om Watergateskandalen, som man nok ikke kendte til. En rigtig god podcast, der kaster nyt lys over en af USA’s mest dyster begivenheder.

1619

New York Times har lavet denne fremragende podcast. 1619 henviser til årstallet, hvor det første skib med slaver ankom til de amerikanske bredder. Hør om slaveriets kompleksitet, og hvad det har betydet for USA som land.

POTUS

I denne podcastserie følger hvert afsnit i fodsporene på en amerikansk præsident. Hør om hver præsidents baggrund, vej til Det Hvide Hus og politiske eftermæle.

You’re Wrong About …

De to værter tager lytterne igennem nogle af historiens største øjeblikke, personer og begivenheder. Nok er de ikke alle fra og om USA, men der er længere serier om blandt andet O.J. Simpson og Tonya Harding, foruden adskillige amerikanske historiske begivenheder.

Very Presidential

En serie om de amerikanske præsidenter, med et twist. Her får man nemlig fortællinger om POTUS, som man måske ikke lige kendte til. Hvert afsnit handler om én præsident. Vil man læse om fun facts om de amerikanske præsidenter er der mulighed for det her.

Podcasts om det amerikanske samfund & amerikanerne

Making

I tre sæsoner følger denne podcast tre amerikanske stjerner, og hvad der gjorde dem til det de blev. Første sæson handler om Oprah, anden sæson om Barack Obama, og tredje sæson om Beyoncé. Hvis man er til dokumentariske podcasts, er dette et fremragende valg.

Headlong: Missing Richard Simmons

Podcasts

I 2014 forsvandt fitnessguruen, Richard Simmons. Pludselig var han stoppet med at undervise, og han var pludselig væk fra spotlyset, efter årtier i centrum. En fremragende dokumentarisk podcast om en amerikansk darling, og hvad der skete med ham.

This American Life

Podcasts

Moderen af alle podcasts. Denne var first-mover i storytelling-radio, og høres ugentlig af flere end to millioner mennesker. Der ligger utroligt mange historier, så her kan man zappe lidt rundt efter emner, der interesserer en. This American Life står bag mange andre populære podcasts, blandt andet Serial.

It’s Been a Minute

Podcasts

Gennem samtaler og interviews, forsøger værten, Sam Sanders alt finde hoved og hale og mening med ugens forgange begivenheder. Få amerikansk samfund og kultur med denne podcast.

The Moth

Unik podcast, med hundrevis af episoder og fortællinger. Her stiller mennesker sig op foran en mikrofon, og fortæller deres skelsættende livshistorie eller -begivenhed.

Beautiful Stories From Anonymous People

Podcasts

Præmissen er simpel: Værten tager imod et opkald fra en anonym lytter, og de to snakker i en time. Fortællingerne om amerikanernes liv kan være alt lige fra overlevende fra masseskyderi til utroskab. Alle sammen er de unikke fortællinger om livet på godt og ondt.

Dolly Parton’s America

Podcasts

Hvem elsker ikke Dolly … Her er der interviews med sangerinden, der har lavet nogle af musikhistoriens bedste sangtekster. Følg i (lyd)sporet på Dolly Parton, og lær om hendes baggrund, karriere og person.

The Nod

Podcasts

The Nod er en podcast om afroamerikanske fortællinger, historier og folk. Hør de historier, som man aldrig har hørt om, og om de politiske figurer, der har gjort en forskel for den sorte befolkning i USA.

Cocaine and Rhinestones

Man behøver ikke være fan af countrymusik, for at lytte til denne kulturelle podcast. Countrymusikkens historie og indflydelse gennemgåes her, i en yderst populær podcast.

Last Days of August

Jon Ronson dykker ned i den amerikanske pornoindustri, mens han forsøger at komme til bunds i sagen om en populær og ung pornostjernes alt for tidlige død.

 

*Hos Podimo kan man få 14 dages prøveperiode uden binding. Her finder man flere podcast end de gratis platforme.

Hvis man synes, man har en god podcast, der handler om USA – og som andre bør høre, er man mere end velkommen til at skrive det i kommentarfeltet herunder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button