Ting du måske ikke vidste om Colorado
1. Colorado er den eneste stat, der nogensinde har afslået muligheden for at være vært for vinter-OL. Den olympiske komité havde ellers tildelt Denver den ære at være vært i 1976. Men i 1972 stemte 60% af indbyggerne i Colorado imod muligheden – de mente ikke, at deres skattepenge skulle gå til den slags.
2. Der er fundet mange fossiler fra dinosaurer i Colorado. Her er blandt andet fundet: Allosaurus, Amphicoelias, Apatosaurus, Brachiosaurus, Camarasaurus, Ceratosaurus, Cionodon, Denversaurus, Diplodocus, Dryosaurus, Epanterias, Haplocanthosaurus, Marshosaurus, Nanosaurus, Ornithomimus, Othnielia, Polyonax, Stegosaurus, Supersaurus, Torvosaurus, Triceratops, Tyrannosaurus rex, og Ultrasauros.
3. Der er også fundet mange diamanter, især nær Diamond Peak. Men der er har også været et enormt fund af sølv, indtil sølvpriserne kollapsede i starten af 1890’erne. Inden da havde man gravet sølv op til en værdi af $80 millioner.
4. Sølvbooms gjorde også, at Colorado efterfølgende blev hjemsted for rigtig mange spøgelsesbyer. Udover opdagelsen af sølv, var Colorado også hjemsted for store bølger af lykkeriddere og nybyggere gennem den 19. og 20. århundrede. Da støvet efter guldminer, pelsjægere og så videre havde lagt sig, havde Colorado flere end 500 spøgelsesbyer.
Flere fakta om Colorado
5. Marijuana blev legaliseret i 2014.
6. Den længste uafbrudte vej i USA ligger i Denver. Colfax Avenue er intet mindre end 42,6 kilometer lang.
7. Colorado er den delstat, der afholder flest rodeo-events. Det er også her landets første rodeo fandt sted, den 4. juli 1869.
8. Det er en trafikal forseelse, hvis man rider på en hest mens man er beruset.
9. Man kalder Colorado for Centennial State, fordi den blev grundlagt i 1876 – 100 år efter USA’s løsrivelse fra England.
10. Indtil videre er ingen præsident eller vicepræsident født i delstaten.
11. Trinidad er kendt som ‘verdens kønsskifte-hovedstad’. Mellem 1969 og 2003 blev 65% af hele verdens kønsskifteoperationer foretaget af Dr. Stanley Biber i byen Trinidad.
12. Kit Carson County Carousel i Burlington er USA’s ældste træ-karrusel. Den har åbent hver dag i sommerperioden, og en tur i den historiske karrusel koster blot 25 cents.