Ting du måske ikke vidste om Florida
1. Seks dage efter påske i 1513, ankom den spanske erobrer, Juan Ponce de León, nær det, der i dag er St. Augustine (USA’s ældste by). For at hylde højtideligheden og områdets planteliv, kaldte han området for Florida – for den spanske frase for påskesæsonen – pascua florida (‘blomsterfest’).
2. Dette er det eneste sted på jorden, hvor krokodiller og alligatorer lever sammen i naturen.
3. I 2013 fornyede en kvinde i Florida, Linda Ducharme, sine ægteskabsløfter med en karrusel, der kaldes Bruce.
4. I 1998 vedtog man en delstatslov, der sagde, at alle daginstitutioner skal spille klassisk musik for børnene hver dag.
5. I Florida tager man søkøer meget alvorligt, og det er derfor ulovligt at forstyrre, kramme og mobbe en søko. En far er blevet anholdt for at poste et billede på Facebook af ham selv og sin datter, der leger med en søko.
6. Har i moderne tid været en vigtig svingstat i amerikanske præsidentvalg. I 2000 endte præsidentvalget med at blive afgjort med 530 stemmer, i netop Florida. Afgørelsen kom efter gentagende omtællinger og retssager, inden beslutningen blev truffet i Højesteret, og Bush blev udråbt som vinder. Med sine 29 valgmænd, bliver der ofte ført langstrukne og intense valgkampe her i staten.
7. Der findes flere golfbaner her end i nogen anden delstat.
8. Hver dag flytter omkring 1,000 mennesker til den solrige delstat.
9. Florida er den delstat, der producerer flest appelsiner, vandmeloner, jordbær og tomater.
10. Jacksonville er arealmæssigt den største by i USA.
11. Hvert år besøger omkring 45 millioner mennesker Walt Disney World.