Hands Across America: Fem millioner holdte i hånd
Hands Across America var et nationalt event, hvor fem millioner amerikanere holdte i hånd. Eventet skulle sætte fokus på de hjemløse i USA. Den 25. maj i 1985 deltog de fem millioner på tværs af 16 delstater fra New York i øst til Californien i vest. I 15 minutter lavede de en menneskekæde, som tegn på solidaritet. Et event, der om noget, virkelig siger 19080’erne.
For at få en idé om, hvad det specielt event gik ud på, kommer her nogle fakta om den særlige begivenhed, hvor amerikanerne forsøgte at forbinde vestkysten og østkysten alene ved hjælp af hænder.
Hands Across America var ikke den første af sin slags
Hands Across America blev udtænkt af reklamemanden, Geoffrey Nightingale. Geoffrey havde arbejde med Ken Kragen på “We Are the World” – den stjernespækkede velgørenhedssang fra 1985, der skulle skaffe penge til de det hungersnødsramte Etiopien. Nightingale mente herefter, at det ville være en god idé at prøve at få folk til at holde i hånd på tværs af USA, for at få fokus på de sultproblemer, der var i hjemlandet. Kragen tog idéen til sig. Men det var ikke første gang man havde haft sådan en idé. I 1976 forsøgte Marvin J. Rosenblum sig med et lignende event, men på grund af manglende sponsorer, gik det knap så godt. Kragen påstod, at han intet kendte til Rosenblums idé. Det tog Kragens team på 400 folk, ni måneder at planlægge Hands Across America.
Der var protester imod Hands Across America
Selvom det er svært at forestille sig, at nogen kan være imod velgørenhedsarbejde, mødte Hands Across America protester. Kæden skulle nemlig starte I New York City og slutte i Long Beach. De byer og stater, som ikke var med på ruten, så sig sure på bevægelsen.
Prince sponsorerede en række
For at få success, kiggede Kragen mod de store virksomheder. Hans første og største sponsor var Coca Cola. Der var også Citibank og McDonald’s. Også superstjernen, Prince ville være med: Han donerede $13,200 til det gode formål, og sponsorede dermed en mil på strækningen. Sammenlagt stod virksomheder og sponsorer for omkring 2,000 af den 4,125 lange kæde.
Der var mange huller i kæder
Da Hands Across America gik i gang klokken 15.00, mente man, at lige knap fem millioner ville deltage. Der var rigeligt af deltagere i de tætbefolkede områder, som New York og New Jersey, men i Indiana manglede man 150,000 for at lave en succesfuld kæde. Mange tyndtbefolkede steder manglede folk – her måtte man ersatz hænder med reb, køer, bannere og bånd. Det var aldrig realistisk, at man kunne danne en fuldkommen kæde i et land som USA, med kæmpe afstande og vild natur. Men man gjorde hvad man kunne, hvor man kunne. Da en buschauffør i New Jersey så, at kæden var brudt, bad han sine passagerer om at stige ud, og fuldføre håndkæden. Uanset hvad, skabte begivenheden en enorm fællesskabsfølelse blandt de, der var med til det enestående event.
Selv de indsatte deltog i Hands Across America
Hands Across America gik gennem 550 byer. Det bragte flere særsyn med sig. Professionelle baseballspillere holdte i hånd med børn, i Pittsburgh tog nonner Hell’s Angles-medlemmer i hænderne, og i New Jersey dannede nogle indsatte deres helt egen del af kæde ved Rahway State Prison. I Maryland dannede dykkere en kæde undervandet i Susquehanna River. Kendisserne stod i kø for at være med i det historiske event. Man kunne se Brooke Shields, Liza Minnelli, Michael Jackson, Michael J. Fox, Chewbacca, Mickey Mouse, Oprah Winfrey, 54 Elvis’er i Memphis , 50 Abraham Lincoln’er i Illinois, Bill Clinton (han var guvernør på daværende tidspunkt), Don Johnson, David Copperfield, Jerry Lewis, Fedtmule og Robin Williams. Altså blot for at nævne nogle få.
Bryllup undervejs
Eventet foregik en lørdag, så naturligivs var der også bryllupper. Men hele begivenheden tog kun 15 minutter, og derfor var der nogen der så sit snit til at udnytte, at folk allerede var samlet. Ialt blev fem par gift som en del af eventet. Only in America.
Præsident Reagan var også involveret
USA’s daværende præsident, Ronald Reagan deltog også i kæden. Sådan da. Han stod nemlig på plænen foran Det Hvide Hus, sammen med konen, Nancy, en præst og den olympiske gymnast, Mary Lou Retton. Mange mente dog, at det var hyklerisk af præsidenten, der, efter deres mening, intet havde gjort for at sætte en stopper for landets fattigdomsproblemer.
Det økonomiske aspekt
Kragen håbede at Hands Across America kunne indsamle mellem $50 og $100 millioner til velgørenhed. Det viste sig, at beløbet blev $25 millioner, og $10 millioner gik til udgifter. Mange havde deltaget uden at betale, og der gik altså “blot” $15 millioner til det fattige amerikanere.
Sangen Hands Across America
Organisationen USA for Africa håbede at gentage successen med “We Are The World.” Sangen skulle derfor promoveres i halftime-showed ved Super Bowl XX, for at nå ud til det størst mulige publikum, og gøre opmærksom på eventet og sangen. Men Michael Jackson protesterede, da han mente, at den nye sang ville overstråle “We Are The World”, som han havde skrevet sammen med Lionel Richie. De amerikanere, der sad og så Bears mod Patriots så i stedet en reklame for Hands Across America-begivenheden. Der blev senere lavet en dejlig cheesy musikvideo. Den kan man se her:
Hvordan det foregik
Kæden startede i Battery Park, med Frihedsgudinden i baggrunden. Den første i kæden var seks-årige Amy Sherwood fra Brooklyn, der året forinden havde boet på et “bistandshotel” blandt stofmisbrugere og prostituerede, med sin familie på syv. Herfra kørte kæden langs World Trade Center over George Washington Bridge og sydover gennem Philadelphia og Baltimore. Gennem New Jersey og Maryland, videre til hovedstaden og forbi U.S. Capitol og Lincoln Memorial. Her stod Coretta Scott King, Martin Luther King Jr.’s enke, samme sted som hvor hendes mand 23 år tidligere havde givet sin “I Have a Dream” tale. Forbi Det Hvide Hus, og så ellers vestover, indtil man nåede Long Beach i Californien.
Gyserfilm med Hands Across America
I 2019 udkom Jordan Peeles gyserfilm, Us. Peele mener, at konceptet med at hele USA holder i hånd, er ganske skræmmende, og det har affødt filmen. Han mener nemlig, at eventet var så fyldt med dobbeltmoraler og modstridende begivenheder. Folk der døde af aids, Reagan der gjorde uligheden større i USA, og et velfærdssamfund på kanten af afgrunden. De håndøre, der blev samlet sammen, gjorde ingen forskel på USA’s stigende fattigdom – i følge Peele. En dråbe i vandet, som han altså ikke mener gav ringe i vandet.
Der er aldrig rigtig noget, der er ligetil – heller ikke selvom man bare vil vise omsorg og samle penge ind til lidende. Der går altid politik i ting. Det er så bare op til en selv, hvad man vælger at se. En ting er nok sikkert: Vi kommer ikke lige til at se en Hands Across America igen i den nærmeste fremtid. Eller rettere: Vi kommer aldrig til at se en Hands Across America. Godt eller skidt – det må man selv afgøre. Uanset hvad var og er det en unik ting at få millioner samlet til en sådan begivenhed – helt uden internettet.