Masseskyderi i USA – en del af amerikanernes identitet
Endnu et masseskyderi, tænker man hver gang i Europa , og hver gang ryster vi på hovedet over den amerikanske våbenlovgivning. Eller mangel på samme. Men uanfægtet vores holdninger til våben, er de, og vil de altid være, en integreret del af den amerikanske forfatning, selvforståelse og identitet.
Masseskyderi i USA
Hvis gerningsmanden blev dræbt eller begik selvmord tælles han ikke med i dødstallet.
1. Las Vegas (1.10.2017)
Stephen Paddock, 64 år, havde deltaljeret planlagt dette grusomme angreb. Fra sin suite på Mandalay Bay Resort and Casino, skød han mod deltagerne ved Route 91 Harvest musikfestival. Han dræbte 58 mennesker, og sårede flere end 500. Den tidligere skattemedarbejder blev fundet død på sit hotelværelse.
2. Pulse natklub i Orlando, Florida (12.6.2016)
Den 29-årige Omar Mateen åbende ild mod byens hotteste homo-bar, lidt efter kl. 2. Han tog gidsler, og spredte rædsel med en automatisk riffel. Efter 3 timer greb politiet ind i forsøg på at befri de tilbagetagne gidsel. Politiet skød og dræbte. 49 døde, og flere end 50 blev såret. Angrebet er både betegnet som hate-crime mod homosexuelle, samt som islamisk terrorangreb. Omar Mateen var født og opvokset i USA, af afghanske forældre. Han skulle eftersigende have næret stor had til homosexuelle, samt have erklæret troskab til ISIS i et 911-alarmopkald under gerningen.
3. Virginia Tech i Blacksburg, Virginia (16.4.2007)
Seung-Hui Cho – en 23-årig student på Virginia Tech – gik amok med skydevåben på sit universitet, inden han begik selvmord. Han dræbte 32, og sårede 17.
4. Sandy Hook Elementary School i Newtown, Connetitcut (14.13. 2012)
Adam Lanza, 20 år, skyder 20 børn og 6 voksne på skolen, før han skød sig selv. Senere fandt politiet Lanzas mor skudt og dræbt i sit hjem, af sin søn.
5. Sutherland Springs i Texas (5.11.2017)
First Baptist Church i Sutherland Springs blev scenen for dette blodige masseskyderi, hvor den tidligere millitær mand, den 26-årige Devin Patrick Kelley, dræbte 26 mennesker i alderen 5 – 72. Kelley flygtede og skød sig selv, efterfølgende.
6. Luby’s Cafeteria i Killeen, Texas (16.10.1991)
35-årige George Hennard smadrede sin pickup gennem cafeteriets mure. Derefter forlod han bilen, og skød og dræbte 23 mennesker. Herefter begik han selvmord.
7. McDonald’s restaurant i San Ysidro, Californien (18.7.1984)
Den arbejdsløse 41-årige James Oliver Huberty åbnede ild mod McDonalds med en Uzi og en pistol. Han dræbte 21 og sårede 19, inden han blev dræbt af politiet.
8. Walmart i El Paso, Texas (3.8.2019)
20 mennesker bliver dræbt, og 26 mennesker såret, da den 21-årig Patrick Crusius fra Allen, Texas åbner ild i supermarkedet Walmart i byen El Paso. Ifølge et manifest, drabsmanden har skrevet, var han bange for at USA ville ændre sig for meget, som følge af latinamerikansk invandring.
9. Parkland i Florida (14.2.2018)
Den 19-årige Nikolas Cruz, var blevet bortvist fra Marjory Stoneman Douglas High School I Parkland, Florida. Han vendte tilbage, bevæbnet med en semiautomatisk riffel, og dræbte 17 elever og ansatte. Hermed blevet dette det blodigste high school-skyderi i USA’s historie.
10. University of Texas i Austin, Texas (1.8.1966)
Charles Joseph Whitman, en tidligere U.S. Marine, dræber 16 og sårer mindst 30, da han skyder fra et af universitets tårne. Charles, en 25-årig student, havde tidligere på dagen dræbt sin mor og sin kone. Han blev skudt og dræbt af politiet.
11. Socialcenter i San Bernardino, Californien (2.12.2015)
Ægteparret Syed Rizwan Farook og Tashfeen Malik skyder mod en gruppe ansatte på socialcenteret, der i USA er bedre kendt som et “planned parenthood”-center, hvor man kan få råd om bl.a. prævention. Parret skyder og dræber 14 mennesker. De blev senere dræbt af politiet.
12. Edmond, Oklahoma (20.8.1986)
Postmanden Patrick Henry Sherrill, bevæbnet med 3 håndvåben, dræber på 10 minutter 14 postarbejdere, inden han skyder sig selv i hovedet.
13. Fort Hood, Texas (5.11.2009)
Maj. Nidal Malik Hasan, dræber 13 mennesker og sårer 32 under et masseskyderi på en militærbase. Skyderiet er blevet forbundet med islamisk terrorisme. Han bliver senere kendt skyldig og dømt til døden.
14. Immigrationscenter i Binghamton, New York (3.4.2009)
Jiverly Wong skyder og dræber 13 mennesker og sårer 4, inden han skyder sig selv.
15. Columbine High School i Littleton, Colorado (20.5.1999)
En velkendt sag om den 18-årige Eric Harris og den 17-årige Dylan Klebold, der skød og dræbte 12 medstuderende og 1 lærer, inden de begik selvmord i skolens bibliotek.
16. Wah Mee gambling and social club i Seattle, Washington (18.2.1983)
Tre mænd går ind på spillestedet, røver de 14 personer tilstede, inden de skyder hver af dem i hovedet – 13 døde. To af gerningsmændene, Kwan Fai Mak og Benjamin Ng, bliver dømt for mord et halvt år senere. De afsoner begge livstidsdomme. Den tredje, Wai-Chiu “Tony” Ng blev, efter flere år på flugt, dømt og udvist til Hong Kong i 2014.
17. Wilkes-Barre, Pennsylvanien (25.9.1982)
Den 40-årige fængselsvagt, George Banks, dræber 13 mennesker, heriblandt fem af sine egne børn. I september 2011 omstødte domstolene hans dødstraf, pga. Banks’ mentale inkompetence.
18. Camden, New Jersey (5.9.1949)
Den 28-årige Howard Unruh – en krigsveteran fra anden verdenskrig, skyder og dræber 13 mennesker på gaden i Camden. Han døde som 88-årig på en institution for sindssyge.
Og listen fortsætter. Men der har været meget blodigere dage, med flere ofre i USA’s historie. Dét der adskiller dem er, at de ligger længere tilbage i tiden, at de ikke karakteriskeres som masseskyderi, men som folkedrab eller krigshandling, at de ikke er begået af enkelt personer, og at de ikke udelukkende er begået med skydevåben. Men her er et lille overblik over de mest blodige massakre i USA.
Massakre i USA
1. Goliad massakren (27.3.1836)
Efter ordre fra den mexikanske præsident, Antonio Lopez De Santa Anna, blev over 300 krigsfanger henrettet af den mexikanske hær.
2. Greenwood Massakren – Tulsa Race Riot (1.6.1921)
Et afroamerikansk område i byen Tulsa, Oklahoma blev angrebet i det, der ofte kaldes USAs værste raceopgør. Flere en 10.000 blev hjemløse efter nedbrænding af området, og flere end 800 var såret. Det officielle dødstal er 39, men der tales om op til 300 døde afroamerikanere.
3. Fort Pillow Massakren i Henning, Tennessee (1885)
Under den amerikanske borgerkrig dræbte konføderaterne næsten 300 afroamerikanske soldater på flugt.