Route 66 er nostalgisk, legendarisk og en rejse i tiden

Route 66 tryllebinder og fascinerer alle der krydser dens legendariske veje. Romantikken omkring ruten kan stadig fange folk over hele verdenen. Med sine knap 4.000km byder Route 66 på rig mulighed for at nyde og opleve ‘hjertet’ af USA.

Route 66, eller ‘The Mother Road’, løber fra Chicago tværs over USA, i en diagonal linie, over til Los Angeles. Undervejs krydser man 8 stater, ser neonskilte, spøgelsesbyer og nogle af USA’s mest arketypiske scenerier. Lyder det som noget for dig, så kom bare i gang og ‘get your kicks on Route 66’.

Historien bag den kendte Mother Road

Tilbage i 1923 besluttede man, at USA skulle have et national vejsystem. I stedet ville man sammenlægge allerede eksisterende veje, og anlægge nye. En af de nye veje blev Route 66, der blev etableret i 1926. De kendte skilte blev sat op i 1927, så amerikanerne kunne køre hele vejen fra Chicago til Los Angeles på en og samme vej.

Den nye rute var forholdsvis flad, og trafikken voksede derfor hurtigt. Især lastbilerne nød godt af den nye rute, når de fragtede varer mellem det vestlige og østlige USA. Kort tid efter Route 66 var blevet opført, ramte en lang tørkeperiode midtvesten. I 30’ernes USA flyttede mange landmænd fra de ‘døde’ områder (primært Kansas og Oklahoma) til Californien for at søge lykken. Under den såkaldt ‘Dust Bowl’ søgte tusindvis af fortvivlede amerikaner langs Route 66 i et håb om et bedre liv på vestkysten.

Grundet de mange rejsende og truckers langs ruten, blomstrede små samfund op langs Route 66. Det er netop de samfund mange søger at genopleve, når de rejser langs ruten i dag. Tankstationerne, restauranterne og motellerne servicerede de mange gennemrejsende – nogle af dem findes stadig i dag.

US66 blev i 1938 den første hovedvej i USA, der var asfalteret i hele sin længde, hvilket kom de stadig flere rejsende til gode. Under Anden Verdenskrig kom en ny bølge af amerikanere, der flyttede mod vest i søgen efter arbejde.

1950’erne blev ruten storhedstid. I disse velmagtsdage florerede endnu flere små restauranter og turistbutikker, der skulle tilfredsstille den voksende turisme der var i 1950’erne. Det var også på US66, at USA’s første drive thru’ blev opført, nemlig Red’s Giant Hamburgers’ i Springfield, Missouri. Route 66 bandt USA sammen mellem øst og vest, og blev samtidig et symbol på en kultur bestående af et bilkørende borgere.

Route 66 uddør, og efterlader kun minder om en legendarisk tid

I 1956 underskrev præsident Eisenhower et lovforslag, der skulle opbygge et helt nyt motorvejsnet i USA – ‘The Interstate Highway Act’. Nedturen for US66 var en realitet. Man kan stadig køre på den legendariske rute, men store dele af den er lavet om til motorvej. På dele af ruten løber den originale rute ved siden af motorvejen, men den er nogle steder helt ufremkommelig med voksende ukrudt og ødelagt asfalt. Det er derfor ikke muligt at køre på Route 66 i hele den oprindelige strækning.

Men efter 1990 har flere af de stater, hvor ruten løber gennem, gjort de tilbageværende strækninger til ‘Historic Route 66’, i et forsøg på at genskabe stemningen og tiltrække turister. Den del, hvor man oplever det mest originale og mest stemningsfyldte er i dag strækningen mellem Kingman og Seligman i Arizona. I Williams, Arizona fungerer vejen stadig som hovedgade.

Merchandise, populærkultur og kult

Når du kører langs Route 66 er der et væld af turistbutikker med emaljeskilte, køleskabsmagneter og t-shirts med det ikoniske tryk på. Det er som om ruten emmer af nostalgi og mystik, og det føles ganske historisk at køre på de gamle veje. Al den historien, som ruten rummer, kan heldigvis stadig mærkes. Er historie ikke nok, har de forskellige byer heldigvis opført diverse ikoniske symboler, såsom den spraymalede bilkirkegård, den store blå hval og gigantiske glasfiberfigurer.

I populærkulturen er Route 66 også blevet uddødeligt, og de fleste, der har gået i gymnasiet, har nok læst John Steinbecks roman Vredens Druer. Her følger man de ovennævnte landsmænds rejse fra Oklahoma til  Californien under ‘Dust Bowl’. I bogen er et af kapitlerne tilegnet ‘The Mother Road’, og har man ikke læst bogen endnu, bør man gøre det.

Steinbeck modtog en Pulitzerpris for romanen.