Ting du måske ikke vidste om South Dakota

1. South Dakota har mange kælenavne: the Mount Rushmore State, the Coyote State, og the Sunshine State. Den bliver også kaldt for Land of Plenty og The Land of Infinite Variety.

2. Det mest berømte landemærke i South Dakota er Mount Rushmore National Memorial. Den store skulptur af fire præsidenter (George Washington, Thomas Jefferson, Theodore Roosevelt, og Abraham Lincoln) blev skåret ind i Black Hills mellem 1927 og 1941.

3. Apropos Mount Rushmore så er det opkaldt efter Charles E. Rushmore. Rushmore var en advokat fra NYC. I 1884 tog han på forretningsrejse til Black Hills, for at tjekke op på officielle titler på ejendomme og områder. Da han spurgte en lokal om bjergets navn fortalte den lokale, at det aldrig havde haft et navn, men at det fra nu af ville hedde Rushmore.

4. Mount Rushmore modtager flere end to millioner besøgende om året. Men det kan godt være, at det en dag bliver overgået af bjergskulpturen, Crazy Horse. Siden 1948 har man arbejdet på det kæmpe portræt af Lakota-høvdingen – et privat finansieret project, der når det står færdig vil være verdens største stenskulptur.

5. South Dakotas hovedstad er Pierre, men den største by er Sioux Falls.

Flere fakta om South Dakota

6. Den lille by, Belle Fourche pryder sig af at være det geografiske centrum i USA. Byen har derfor bygget et gigantisk kompas som varetegn. Men det sande centrum ligger faktisk 30 kilometer nord for Belle Fourche. Her står der et lille ydmyg stengærde.

7. Hvert år holder den lille landsby, Clark, en kæmpe kartoffelfest, for at hylde områdets mest betydningsfylde afgrøde. Når der er Potato Day er der konkurrencer i “Flottest dekorerede kartoffel”, Kartoffelretter, Kartoffel-bilræs og Brydning i kartoffelmos …

8. En af verdens mest berømte dinoer, T-Rex Sue blev fundet nær Badlands i 1990. Sue blev fundet ved et rent tilfælde, på grund af et flat bildæk. En gruppe videnskabsmænd var på tur nær Hill City, da bilen brød ned. Alle, bortset fra palæontologen, Sue Hendrickson, tog ind til byen efter hjælp. I mellemtiden undersøgte Hendrickson området, og fandt det første stykke af den tudsegamle T-Rex. De 80 % af en her dinosaur blev herefter opkaldt efter hende. Man kan besøge Sue på et museum i Chicago.

9. En af USA’s største og dybeste guldminer blev opdaget i Lead. Den åbnede i 1876 og lukkede først i 2002.

10. Under Black Hills guldræset, bosatte guldgraverne sig i lovløse grænsebyer såsom Deadwood, hvor bordeller, gambling og druk var i fuld flor. Her blev de fleste uenigheder afgjort ved skydekampe. Dette vilde liv blev genskabt i HBO-serien, Deadwood.

11. South Dakota har sit navn fra Dakota-stammen, der er et Siouan-folk, der levede i området. Man ved ikke helt hvad Dakota betyder, men man mener, at det kan betyde ‘ven’ eller ‘allierede’.

12. Den 22. januar i 1943 oplevede Spearfish den hurtigste temperaturændring nogensinde registreret i verden. På blot to minutter steg temperaturen fra -20 grader til 7 grader.

13. Ingen ved hvilken af de to Dakota, der er ældst. Da Præsident Harrison skulle underskrive de to områders optagelse i nationen, blandede han papirerne rundt, så ingen vidste hvilken stat, der først blev optaget. Af alfabetiske grunde, anser man North Dakota for at være nr. 39, og South Dakota som nr. 40.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button