Den 16. juli i 1790, erklærede den meget nye amerikanske Kongres, at et sumpet, fugtigt og mudret sted på Potomac River mellem Maryland og Virginia skulle være nationens hovedstad. Den er opkaldt efter Præsident George Washington (USA’s første præsident og leder under revolutionen), der valgte placeringen. D.C. står for District of Columbia – opkaldt efter Columbia: den personificerede gudinde af USA. Det er her Det Hvide Hus, Højesteret og Capitol ligger.

Præsident Washington, der blot havde været præsident i et år, bad den franske arkitekt og byplanlægger, Pierre L. Enfant, om at designe hovedstaden. I 1793 blev de første sten af Det Hvide Hus lagt. Det stod færdig i 1800, hvor husets første beboere flyttede ind: Præsident John Adams og Førstedame Abigail. De nåede at bo i præsidentboligen i et år, inden Thomas Jefferson flyttede ind i 1801.

Fakta om Washington D.C.

Befolkningstal: 710,000

Størrelse: 177 km2

Kælenavne: D.C.

Motto: Justitia omnibus (Retfærdighed for alle)

Træ: Skarlageneg

Blomst: American Beauty (rose)

Fugl: Plettet skovdrossel