Arkansas var en del af det landområde, der blev købt, under Louisiana Purchase. Staten blev selvstændigt territorie i 1819, og en del af USA i 1836, som den 25. stat. Under den amerikanske borgerkrig, var Arkansas den 9. stat der trak sig fra Unionen, for at blive en del af Konføderationen.
Arkansas har sit navn fra de tidlige franske opdagelsesrejsende, med reference til Quapaw-folket, der levede i det område før europæerne kom.
I 1957 fik Little Rock Central High School national opmærsomhed, da man indsatte føderale tropper, for at sikre integrationen af sorte og hvide børn.
Arkansas er USA’s største producent af ris og svinekød, og bortset fra citrusfrugter, vokser alle amerikanske afgrøder i denne stat. Arkansas er også kendt for sin diamantmine, varme kilder, vilde storme og store søer.
Rent politisk er Arkansas en af de republikanske højborge. Man stemte dog på en demokratisk præsidentkandidat i 1992 og 1996, men det skyldtes, at kandidaten dengang hed Bill Clinton, og han blev født og opvokset, samt var guvernør i Arkansas.
Fakta om Arkansas
Indtrædelsesdato: 15. juni 1836
Hovedstad: Little Rock
Befolkningstal: 3 millioner
Størrelse: 137,732 km2
Kælenavne: The Natural State, The Land of Opportunity
Motto: Regnat populous (Folket styrer)
Træ: Fyrretræ
Blomst: Klematis ‘Apple Blossom’
Fugl: Spottedrossel