Emmett Till – historien om mord, racisme og uretfærdighed

Emmett Till blev myrdet som blot 14-årig, da en hvid kvinde påstod, at den sorte dreng havde antastet hende. Men, det var ikke mordet, der skabte mest røre i USA. Det var den efterfølgende retssag, og det hele sagen om Emmett Till førte med sig. 

Hvem var Emmett Till?

Emmett Till blev født den 25. juli 1941, som eneste barn af Louis og Mamie Till. Emmett lærte aldrig sin far at kende, og han voksede op alene med sin mor, der arbejdede hårdt for at give sin søn et godt liv. Mamie, der arbejdede mere end 12 timer om dagen, havde stor hjælp i lille Emmett, der lovede sin mor at passe huset, mens hun tjente pengene.

Emmett voksede op i Chicagos arbejderklasse, hvor han gik i en folkeskole kun for sorte. På den tid, var skolerne i USA nemlig stadig raceadskilt.

I sommeren 1955, da Emmett Till var blevet 14 år, tiggede og bad han sin mor om at tage med sin grandonkel, Moses Wright, til Mississippi på ferie. Mamie var ikke videre begejstret, da sorte havde strenge og helt andre kår, i syden, end de havde i Chicago. Men Mamie gav til sidst sønnen lov til at tage på ferie i Money, Mississippi.

Den 24. august stod Emmett og nogle venner ude foran Bryant’s Grocery and Meat Market, hvor de netop havde købt drikkevarer og tyggegummi, efter en lang og varm dag på bomuldsmarkerne. Emmett pralede med, at hans kæreste hjemme i Chicago var en hvid pige. Det havde de andre uhyre svært ved at tro på, og de udfordrede derfor unge Emmett til at invitere den hvide kvinde i butikken ud på en date.

Ung og kæk gik Emmett ind i butikken, og da han gik ud igen, var det, ifølge Carolyn, med ordene “Bye, baby”. Der var ingen andre i butikken end den hvide kvinde, Carolyn Bryant. Carolyn påstod senere, at Emmett havde taget fat i hende, piftet af hende og kommet med upassende udtryk. De andre drenge afviste at Emmett havde rørt ved hende, flirtet med hende, eller fløjtet af hende.

Mordet på Emmett Till

Carolyns mand, og ejeren af butikken, Roy Bryant kom tilbage fra en forretningsrejse, få dage senere. Her hørte han om optrinet med den unge sorte dreng. Oprevet og vred tog Roy, og hans halvbror, J.W. Milam den 28. august af sted mod huset, hvor Emmett var på ferie. De ville have en alvorssnak med Emmetts onkel.

De to krævede at tale med Emmett, og da de fik fingrene i ham, tvang de han ind i deres bil. Emmett Till blev aldrig set i live af sin familie igen.

De to mænd kørte rundt med Emmett i deres bil, i flere timer, rundt i Memphis. Efter de formodentlig havde tæsket Emmett i et skur bag Milams hus, kørte de drengen ned til Tallahatchie-floden. Her skød de ham i hovedet, viklede pigtråd om hans hals sammen med en 35 kg tung blæser fra en bomuldsmaskine. Herefter smed de hans livløse krop i floden.

Tre dage senere fandt man hans maltrakterede lig, der var så ildetilredt, at grandonkel, Moses Wright, kun kunne identificere liget på grund af en fingerring med initialer. Myndighederne ønskede at begrave liget hurtigst muligt, men Emmetts mor, Mamie krævede, at liget blev bragt hjem til hende i Chicago.

Emmetts begravelse & retssagen

Mamie besluttede sig for, at hele verden skulle se, hvad man havde gjort ved hendes søn. Liget af den unge Emmett Till var uigenkendeligt, og det skulle USA konfronteres med, mente Mamie. Da et amerikansk blad efterfølgende offentliggjorde et billede af liget, tog hele historien pludselig fart, og amerikanerne fik øjnene op for, hvad der var sket den skæbnesvangre augustaften.

To uger efter Emmett begravet, kom de to mordere for retten, i en raceadskilt domstol i Sumner, Mississippi. Moses udpegede de to, som Emmetts kidnappere – en modig og nærmest uhørt handling, der satte hans eget liv i fare. Det var ikke hverdag, at en sort mand anklagede to hvide mænd i retten for brud på loven.

Den 23. september, 1955 afsagde en jury, der kun bestod af hvide amerikanske mænd, dom i sagen. Efter en times votering, fandt de de to tiltalte ‘ikke skyldige’. Årsagen til kendelsen var, at juryen ikke mente, at man havde identificeret liget rigtigt. Folk var oprevet, over den uretfærdighed de så, endnu mere fordi, staten ikke lagde sag an mod de to mænd for kidnapning af Emmett Till. Milam og Bryant var frie mænd.

Fire måneder efter indrømmede de to mænd mordet, da de, for $4,000, fortalte hele hændelsen til et amerikansk blad. Da man ikke kan retsforfølges for en forbrydelse to gange, var det enden på sagen. I hvert fald for Bryant og Milam.

Eftervirkningerne af mordet på Emmett Till

Befolkningen i USA fik øjnene op for, hvor brutal Jim Crow-lovene var, og hvor uretfærdig retssystemet var mod sorte amerikanere. Mamie rejste land og rige rundt, for at gøre opmærksom på det racistiske land hun levede i, og bringe opmærksomhed på, hvad hendes unge søn havde været udsat for.

Mordet, men især den manglende retfærdighed i retssagen, bliver af mange set som startskuddet til borgerrettighedskampen. Blot tre måneder efter mordet på Emmett Till, nægtede Rosa Parks at rejse sig for at give sit bussæde til en hvid medpassager, og kampen om lige rettigheder var i gang.

Præcis otte år efter Emmetts død, holdte Martin Luther King Jr. sin mest berømte tale, I have a Dream. 

Sandheden om Emmett Till

I 2017 afslørede forfatter, Tim Tyson i sin bog, The Blood of Emmett Till, at Carolyn Bryant havde indrømmet, at Emmett aldrig havde rørt hende. Han havde heller ikke chikaneret hende. Ja, faktisk havde han intet gjort, der nogensinde kunne retfærdiggøre det han blev udsat for.

Under retssagen sagde Carolyn, at en ”ni**er” havde grebet hendes hånd og sagt til hende: “Hvad med en date, baby.” Hun trak sig væk, men drengen forsøgte igen, og lagde en hånd om hendes talje: “Hvad er der i vejen, baby. Kan du ikke tage det?” Alt dette var løgn.

Carolyns tilståelse kom alt for sent. For sent til at redde Emmett og for sent til at få dømt hendes mand og bror for mordet. Mamie døde i 2003, og hun nåede altså heller ikke at opleve, at kvinden, der satte det hele i gang, indrømmede, at det hele var en stor løgn. Mange ville efterfølgende have, at man sagsøgte Carolyn.

Emmett Tills død var frygtelig, forfærdelig og meningsløs, men den blev startskuddet til et gevaldigt selvransagelsesarbejde hos amerikanerne, og Emmetts tragiske skæbne blev aldrig glemt.