Halloween i Det Hvide Hus

Halloween blev allerede kommercielt i USA og en del af mange amerikaners liv i begyndelsen af 1900-tallet. Men det var først med Førstedame Mamie Eisenhower, at skeletter, jack-o’-lanterns, hekse og spindelvæv kom ind i Det Hvide Hus. Siden Eisenhower har samtlige præsidenter afholdt Halloween-fejringer – og vicepræsidenter, hunde og ansatte i Det Hvide Hus er hoppet med på festlighederne.

Førstedame Mamie Eisenhower pyntede Det Hvide Hus med Halloween, den 30. oktober i 1958. Det var første gang, at præsidentboligen blev udsmykket i uhygge og græskar. Mamie var vært ved en frokost for de ansattes hustruer, og udsmykningen bestod af skeletter, jack-o’-lanterns og små hekse på kosteskaft. Bordet var pyntet i efterårsfarver, og i foyeren hang der sorte katte og ugler samt hovedløse hekse ned fra lysekronerne.

Official White House Photo af Pete Souza

Med Kennedy fik man små børn i Det Hvide Hus, og fotograferne kunne nu forevige udklædte og sprudlende børn i præsidentboligen. Lige siden har præsidentfamilier afholdt Halloween-events med trick-or-treat og private fester for venner og familie. Det Hvide Hus har især haft større begivenheder, når der har været mindre børn som beboere.

John F. Kennedy Presidential Library and Museum/NARA

Halloween voksede som begivenhed i Det Hvide Hus, under Nixons tid. Her blev blandt andet holdt forskellige events for lokale børn, og udsmykingen blev større og mere imponerende. I 1972 var Tricia, Nixons datter, vært for 200 plejebørn og deres plejebedsteforældre. Her var der chimpanser og en cirkusklovn. I 1971 var Førstedame Patricia vært for 150 syge børn, hvor Disney-figurer blandt andet underholdte børnene.

Nixons ældste datter, Tricia Nixon.
Richard Nixon Presidential Library and Museum/NARA

I 1977 fejrede Præsident Carters datter, Amy sin 10-års fødselsdag i Det Hvide Hus med en Halloween-fest med 14 venner. Her udskar de græskar, spiste burgere og så den originale udgave af Frankenstein. Amy og Førstedame Rosalyn var også værter ved et arrangement for udklædte børn for UNICEF. Året efter var Carter-familien vært for en Halloweenfest for 600 ansatte med påhæng. Udklædningen var valgfri.

Jimmy Carter Presidential Library and Museum/NARA

Præsident Reagans slogan “Stay the Course” brugte han under midtvejsvalget i 1982. Det slogan blev skåret ind i et græskar, så præsidenten og førstedamen kunne beundre det.

Ronald Reagan Presidential Library and Museum/NARA

I 1989 var der inviteret 600 skolebørn til en Halloweenfest i George H. W. Bushs hvide hus. Bush var i hopla, og spurgte børnene om de troede på spøgelser. Han fortalte herefter, at der gik fortællinger om spøgelser i Det Hvide Hus, blandt andet Abraham Lincoln skulle hjemsøge præsidentboligen.

Barbara Bush med barnebarnet, Marshall på skødet. Der deles slik ud til udklædte børn.
George Bush Presidential Library and Museum/NARA

Clintonparret havde en årlig udklædningsfest for de ansatte og parrets venner. Den fest blev ofte slået sammen med førstedamens fødselsdag, den 26. oktober.

George W. Bush holdte meget af at inkludere sine kæledyr i festivitas. I 2007 var katten klædt ud som troldmand og hundene klædt ud som jordbær og cowboy.

George W. Bush Presidential Library and Museum/NARA
Obama-familien var ret vilde med at have børn på besøg til Halloween. I 2009 uddelte Michelle Obama tørret frugt og cookies til 2,000 udklædte børn.
Official White House Photo af Pete Souza
Præsident Barack Obama og en søn af en ansat. Official White House Photo af Pete Souza
Donald Trump og hustru Melania inviterede lokale skolebørn og militærfamilier til Det Hvide Hus, for at fejre Halloween. De udendørs dekorationer bestod af kæmpe spindelvæv og edderkopper, samt uhyggelige grene.
Wikimedia Commons

Tags

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Close