Hvem var indianerprinsessen Pocahontas i virkeligheden?

Pocahontas var en indfødt amerikaner, der blev født omkring 1595. Hun var datter af den magtfulde Wahunsenaca (Kong Powhatan). Så vidt vides, var der intet I Pocahontas’ barndom der tydede på, at hun ville blive et sandt ikon. Men, da de første europæere bosatte sig på Powhatan-land, for at opbygge Jamestown kolonien, blev Pocahontas involveret i en serie af begivenheder med kaptajn John Smith og John Rolfe, der for evigt har givet hende en plads i den amerikanske kolonihistorie. 

Pocahontas’ opvækst

Pocahontas blev kaldt Amonute, da hun blev født. Men, hun blev kaldt Matoaka. Eftersigende fik hun navnet Pocahontas (den legesyge), på grund af sin glade og milde personlighed. Faderen var leder af Powhatan-stammen, der i sin stormagtstid omfattede 32 Algonquian fællesskaber, i Tidewater-regionen i Virginia. Powhatan-konføderationen, bestod af omkring 200 landsbyer med en befolkning på op mod 10.000. Som datter af høvdingen havde Pocahontas mange flere goder end andre. Hun var også faderens yndlings, siges det. Det afholdte hende dog ikke fra at deltage i hverdagens gøremål, såsom landbrug, madlavning, bygge huse, lave tøj og slagte dyr.

Sandskulptur af Pocahontas

Pocahontas og John Smith

I maj i 1607 ankom 144 englændere, som de første nybyggere til Chesapeake-bugten. De oprettede det første permanente koloni i Nordamerika: Jamestown. Nybyggerne havde det svært i det nye land, med sult, sygdommen og angreb fra de indfødte. Men ved hjælp af den 27-årige eventyrer, John Smith, fik de overlevelsestips og kortlagt område. I december sammen år, var John Smith ved at udforske Chickahominy River, da han blev taget til fanget af Powhatan-krigere.

Ifølge John Smith, fik han sit hoved placeret på to sten, og en kriger forberedte sig på at smadre hovedet på Smith. Inden krigeren slog til, kom den 13-årige Pocahontas dog John til undsætning, ved at placere sit eget hovedet på hans, for at forhindre angrebet. Wahunsenaca kaldte John Smith for sin søn og sendte ham væk.

Wikimedia Commons

Smith gengivelse af Pocahontas’ heltegerning er dog under heftig debat. Blandt andet fordi, han skrev forskellige versioner i sin dagbog. En del historikere mener, at Smith faktisk aldrig var i livsfare, men placeringen af hovedet på stenen, var udelukkende ceremoniel. Men hvis Smith’s fortælling er sand, kunne han i hvert fald ikke vide, at Powhatan havde disse traditioner, og med det i betragtning, var Pocahontas’ gerning uden tvivl en redning, set fra Johns synspunkt.

Pocahontas redder John Smith igen

Pocahontas blev af kolonister kendt som en vigtig ambassadør, forhandler, mægler og tolk mellem nybyggerne og Powhatan-stammen. Nogle gange kom hun med mad til de sultende nybyggere. Hun hjalp også med at forhandle en løsladelse af Powhatan-fanger I 1608. Men forholdet mellem indianerne og de nytilkomne forblev anspændt. Nybyggerne følte sig mere og mere magtfulde, som kolonien voksede, og det så nu dette som deres hjem. Kolonisterne blev mere og mere hensynsløse overfor de indfødte. Hvis de indfødte ikke ville handle med dem, slog de hårdt tilbage med angreb på de indfødtes landsbyer, de ødelagde markerne og dræbte indbyggerne.

Men i 1609 havde tørke, sult og sygdomme hærget kolonisterne, og de var blevet mere og mere afhængige af Powhatan-indianerne for overlevelse. Desperate og døende, truede nybyggerne med at brænde Powhatans byer ned, for at få mad. Wahunsenaca foreslog en byttehandel med kaptajn Smith.

Men forhandlingerne faldt sammen og høvdingen planlagde eftersigende et bagholdsangreb, med en henrettelse af John. Pocahontas advarede Smith i forvejen, og reddede endnu en gang hans liv.

Kort tid efter blev John såret, og måtte vende tilbage til England. Pocahontas og Wahunsenaca fik dog at vide, at han var død.

Efter John havde forladt kolonien, blev forholdene blot værre, og mange døde af sult og sygdommen. Jamestown var tæt på at blive affolket, da Baron De La Warr ankom i juni i 1610. Han kom med nye forsyninger og genopbyggede bosættelsen. Man opkaldte senere staten Delaware efter ham.

Romantiserede fortællinger siger, at Pocahontas og John blev forelsket. Det er der dog ikke meget der tyder på. Der var stor aldersforskel mellem de to, og historiker mener, at der “blot” var tale om et stærkt venskab. Pocahontas’ liv med nybyggerne er generelt romantiseret, mener en del historikere.

Pocahontas bliver kidnappet

Man mener, at Pocahontas giftede sig med en indfødt ved navn Kocoum, i 1610. Derefter undgik hun nybyggerne, indtil 1613, hvor hun blev lokket ombord et engelsk skib, af kaptajn Samuel Argall. Her blev hun kidnappet under den Første Anglo-Powhatan Krig.

Argall for talte Pocahontas’ far, at han ikke ville løslade hende før høvdingen havde frigivet engelske fanger, returneret stjålne våben og sendt kolonisterne mad. Til Pocahontas’ store ærgrelse efterkom hendes far kun halvdelen af kravene, og hun forblev englændernes fange.

Under sit fangeskab levede hun i Henricus-bosættelsen, hvor præsten Alexander Whitaker  lærte hende om kristendommen, engelsk kultur og sprog. Herefter konverterede hun til kristendommen, og blev døbt ‘Rebecca’.

Ægteskabet med John Rolfe

Under fangeskabet mødte hun og enkemanden John Rolfe. Rolfe havde gjort en stor forretning i dyrkelsen af tobaksplanter. Han havde på snedig vis fået skaffet sig tobaksfrø, der ellers var strengt forbudt at importere. Spanierne bevogtede nidkært de kostbare frø, men med smugleriet blev Rolfe opfinder af Virginias første velstand. De to blev forelsket og senere gift (efter Pocahontas havde konverteret).

Pocahontas afbilledet i 1883. Wikimedia Commons

Nyheden om et forestående giftermål nåede også høvdingen, der gav sin velsignelse. Det samme gjorde Virginias guvernør, Thomas Dale. Man ved ikke hvad der skete med Pocahontas’ første ægtemand, men det var tilladt at blive skilt som Powhatan. Andre rygter siger, at englænderne dræbte ham, inden de kidnappede hende.

Det historiske bryllup fandt sted den 5. april i 1614. Man så brylluppet som en betydningsfuld begivenhed i etableringen af bedre forehold mellem de nye og de indfødte amerikanere. Ægteskabet bragte da også en periode med fred i regionen, helt indtil 1622.

Man har sidenhen ledt og ledt efter kirken, hvor det historiske bryllup fandt sted. Det er nu fundet. James Fort var den første bygning, som nybyggerne opførte efter deres ankomst til Jamestown. Dermed naturligvis den første protestantiske kirke, der blev opført i USA. Det er også hér, Pocahontas giftede sig med John Rolfe.

Rejsen til England

I 1616 sejlede Sir Thomas Dale til England, for at samle støtte til Virginia Company. Firmaet var ejet af rigmænd fra London der havde finansieret kolonien i Jamestown.  Firmaet ønskede også at vise, at de havde opnået deres mål om at få de indfødte amerikanere til at konvertere til kristendommen. Derfor tog John Rolfe og Pocahontas deres lille søn Thomas med på turen. Der udover var der adskillige Powhatan-indianere med.

I London blev Pocahontas modtaget som en sand prinsesse, og hun blev kaldt ‘Lady Rebecca Wolfe’. Her deltog hun i bal, og mødte sågar den kongelige familie.

Til sin store overraskelse mødte Pocahontas også John Smith, som hun ellers troede var omkommet. Selvom hun var glad for at se ham i live, skældte hun ham eftersigende også ud for hans behandling af hendes far og hendes folk.

Virginia Company fik udarbejdet et portræt af Pocahontas, hvor hun var iklædt dyrt og prægtigt elizabethansk skrud. På billede stod, “Matoaka, alias Rebecca, daughter of the most powerful prince of the Powhatan Empire of Virginia.” 

Hvordan døde Pocahontas?

Den 21. marts i 1617, var Pocahontas og hendes lille familie klar til at rejse hjem til Virginia. De havde knap forladt havnen, inden Pocahontas blev frygtelig dårlig, og de måtte søge land ved Gravesend.

Men ved ikke hvilken sygdom, der ramte hende. Nogle mener det var lungebetændelse, tuberkulose eller kopper. Andre igen mener, at hun blev forgiftet. Pocahontas blev kun 22 år. Den ikoniske indianerprinsesse blev begravet ved St. George-kirken i Gravesend, England.

John Rolfe vendte tilbage til Virginia. Han blev dræbt i en indianermassacre i 1622, hvor freden mellem nybyggerne og Powhatan endte. John Smith vendte også tilbage til den Nye Verden, af flere omgange. Han døde i England, i 1631.

Pocahontas’ arv og eftermæle er ubestrideligt. Der er nogle indfødte amerikanere og aktivister, der mener, at hun var et offer for imperialismen, og at hun forrådte sit eget folk. For de fleste amerikanere er hun et mytisk ikon, legemliggørelsen af de indfødtes ånd, og symbol på harmoni mellem de to forskellige grupperinger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button