Laura Ingalls Wilder: Fortællinger fra livet ved den amerikanske frontier
Laura Ingalls Wilder var særligt kendt for sin autobiografiske “Det lille hus” – serie. Bestsellerserien var en række børnebøger, hvis fortælling tog udgangspunkt i Lauras egen opvækst, og som senere blev skildret i den uhyre populære TV-serie af samme navn.
Opvækst og tidlig liv
Laura Elizabeth Ingalls blev født den 7. februar, 1867, i en træhytte nær Pepin, Wisconsin. Hun var Charles og Caroline Ingall’s andet barn, ud af i alt fire døtre og en søn, Fredrik, der døde som spæd. Som helt lille voksede hun op i Wisconsins skove. Familien Ingalls besluttede, som så mange andre amerikanere på den tid, at rykke teltpælene op, pakke prærievognen og tage turen mod et lykkeligere og mere frugtbart liv som nybygger i de store og nærmest ubeboede præriestater mod vest. Laura voksede blandt andet op i et indiansk territorium, i staten Kansas, og i landbrugssamfund i både Minnesota og Iowa.
Livet som nybygger i USA i 1870’erne og 1870’erne var barskt, og uforudsigeligt. Lauras storesøster, Mary blev blind, der var præriebrande og en natur, man ikke kunne beskytte sig imod.
Som teenager flyttede familien Ingalls til Dakota Territory, der i dag er De Smet, South Dakota. Her fik Laura et job som skolelærer, mens hun stadig var teenager, og før hun blev 18 år, giftede hun sig med Almanzo Wilder, der var to år ældre end hende. Som 19-årig fik Laura og Almanzo en datter, Rose, og i 1889 en søn, der døde kort efter fødslen.
South Dakota led frygteligt under flere års tørke, i de år, og familien Wilder måtte flytte til nabostaten Missouri, hvor de oprettede en farm, og Laura begyndte at skrive historier til de lokale aviser.
Laura begynder at skrive
I 1932, da Laura var 65 år, udgav hun sin første roman. “Little House in the Big Woods”, om livet som pionerpige – og hermed var “Det lille hus” – serien skabt. Laura var på denne tid i sorg, efter sin mors og søster Marys død. Hun besluttede derfor at skrive sine erindringer ned. Som en ægte amerikaner, havde Laura også en iværksætterdrøm om at hendes skriverier kunne indbringe hendes familie lidt penge, da hun og Almanzo havde mistet alt under børskrakket tre år tidligere. Bogen blev en succes, og Laura udgav herefter yderligere syv romaner, om sine oplevelser som barn og ung, ved den amerikanske frontier.
I de fantastiske autobiografiske sildringer, mærker læseren, hvordan livet på den amerikanske prærie anno 1870’erne og 1880’erne var. Det var kort tid efter Den Amerikanske Borgerkrigs afslutning. Landet var præget af en voldsom bevægelse mod vesten, hvor åbent, frit og frugtbart jord blot lå og ventede på at blive bosat, og hvor drømmene bare manglede nye ejermænd.
Ingalls formåede på vidunderlig vis at beskrive alle glæderne, forventningerne og forhåbningerne, der prægede den amerikanske sjæl på denne tid. Og om hverdagen på prærien, og om familiesammenhold. Men hun beskrev også de forhindringer, som sygdom, svigtende afgrøder, usikkerhed, ulykker og naturkatastofer, der var en ligeså stor del af den amerikanske frontier-tid. Ting, der lige så meget var med til at danne den amerikanske identiet, som alle drømmene og succeserne var.
Laura Ingalls Wilder døde tre dage efter sin 90-års fødselsdag, den 10. februar 1957.
Man kan købe Laura Ingalls Wilders bøger her*. På denne side, kan man se alle de forskellige attraktioner, museer og bygninger man kan besøge. Her kan man følge i Laura Ingalls Wilders mange fodspor, rundt i adskillige amerikanske stater.