National Fast Food Day
Den 16. november er det National Fast Food Day i USA . Denne dag markerer befolkningen dagen ved at tage i drive-in og tage deres burgere og milkshakes med sig hjem. Det gør amerikanerne også til hverdag, men det er altså blevet besluttet, at denne særligt amerikanske form for mad også skal have sin helt egen dag.
I 1950ernes USA, blev hurtig mad og fast food implementeret. Det blev set som et hvilket som helst andet måltid. Det havde blot kort forberedelse, og ens mad blev mere tilgængeligt og bekvemt at anskaffe sig.
Lette indpakninger og hurtig betjening, gjorde hurtigt denne form for at spise ude utrolig populær. Det er det til stadighed den dag i dag. Det har spredt sig om en steppebrand over det amerikanske kontinent og videre ud i verden. I dag står de mange farverige neonskilte og logoer fra fastfoodkæderne, for mange som et helt klassisk symbol på USA, dets madkultur og dets udvikling.
Historisk set, kan man spore amerikansk fast food tilbage til 1921, hvor Billy Ingram og Walter Anderson åbnede White Castle i Kansas. De to herrer solgte hamburgere til den nette sum af 5 cents. Efter Anden Verdenskrig, hvor biler blev mere og mere hverdagskost, tog amerikanerne drive-in til sig – hvilket i dag har spredt sig til både apoteker og banker. Bekvemmelighed og hurtig service fremfor alt.
Der findes et HAV af fast food-kæder overalt i USA. Carl’s Jr., Burger King, Denny’s, McDonald’s, Taco Bell, Subway, Wendy’s, Pizza Hut, KFC, Domino’s, Arby’s og så videre og så videre.
Vidste du dette om Fast Food?
- Det første Happy Meal blev serveret i 1979
- Donald Trump har reklameret for Pizza Hut (selvom det eftersigende mest er McDonald’s han bestiller fra nu)
- Man kan bruge #NationalFastFoodDay på denne dag
- Subway er større end McDonald’s med deres bud på et sundere alternativ til fedtede pomfritter og burger.