National Pearl Harbor Remembrance Day

National Pearl Harbor Remembrance Day finder sted hvert år den 7. december. Her husker man tilbage på angrebet på Pearl Habor i delstaten Hawaii, under Anden Verdenskrig. Man ærer de der faldt eller blev såret den 7. december i 1941. Dagen kaldes også Pearl Harbor Remembrance Day eller Pearl Harbor Day. 

Denne dag er ikke en offentlig helligdag men en mærkedag, hvorfor skoler, parker og forretninger har åbent som normalt.

Efter præsidentens anmodning, bør amerikanerne flage med Stars and Stripes på denne dag. Det samme gælder Det Hvide Hus og regeringsbygninger. Flaget skal være på halv for at ære de faldne efter angrebet på Pearl Harbor.

På denne dag findes der forskellige mindehøjtidligheder med taler, samt ekstra fokus i skolerne på undervisning i denne mørke dag i USA’s historie.

Angrebet på Pearl Harbor

Søndag morgen den 7. december i 1941, blev den amerikanske flådebase i Pearl Harbor, Hawaii angrebet af Japanske bombefly. Angrebet kom fuldstændig bag på flåden og hæren, og de menneskelige og økonomiske omkostninger var voldsomme. Flere end 2,000 amerikanske borgere blev dræbt og flere end 1,000 såret. USA mistede store dele af deres kampskibe og knap 200 fly.

Fra Japansk side håbede man, at angrebet ville forhindre USA i at opnå større indflydelse i Stillehavsregionen. Men begivenhederne i Hawaii endte med en eskalering af Anden Verdenskrig. Dagen efter, den 8. december i 1941, erklærede USA krig mod Japan, og stormagten var blevet en del af krigen. Kort tid efter erklærede Tyskland også krig mod USA, og amerikanerne endte med at spille en helt afgørende rolle i krigen på de allieredes side.

Symboler og mindesmærker

Siden 1991 har man uddelt en Pearl Harbor Commemorative medalje. Den kan gives til en krigsveteran, der var i eller omkring Pearl Habor under angrebet. Den kan også gives til civile,  der blev såret eller dræbt.

Man har oprettet flere mindesmærker, blandt andet USS Arizona Memorial i Pearl Habor. Dette er et mindesmærke i marmor der er bygget over den nedskudte USS Arizona. 

Der er også mindesmærke til USS Utah – et krigsskib, der blev angrebet og sank. Der udover er der lavet film, bøger osv. om Pearl Habor, så verden, og ikke mindst amerikanerne, ikke glemmer. Storfilmen Pearl Harbor med Ben Affleck, Josh Hartnett og Kate Beckinsale i hovedrollerne, er naturligvis et oplagt valg, hvis man vil se en Hollywoodfilm om den historiske begivenhed. Filmen skildrer på fin vis selve angrebet på Pearl Harbor, efterretningsarbejdet og hvordan Præsident Roosevelt handlede efterfølgende. Men filmen er lang, og store passager drejer sig om et komplicerede kærlighedsforhold, der nok kan undværes, af mange seere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs også

Back to top button