Ting du måske ikke vidste om New York

1. New York er opkaldt efter James Stuart, der var Hertug af York og Albany. Han blev senere Kong James II af England.

2. New York var den første delstat, der krævede nummerplader på biler. Loven blev vedtaget i 1901. Der blev dog ikke udstedt officielle nummerplader – i stedet lavede bilejerne deres egne med deres initialer påført pladerne.

3. New Yorks første jernbanestrækning gik fra Albany til Schenectady. Den blev kaldt Mohawk & Hudson, og den åbnede i 1831. Før jernbanen brugte man Erie-kanalen til transport mellem de to byer. Jernbanen forkortede den 24 timer lange rejse, til blot en time.

4. Toiletpapir, som vi kender det i dag, blev opfundet i New York City, af Joseph Gayetty, i 1857. Tidligere havde man brugt aviser og ugeblade. Joseph markedsførte sit nye kommercielle produkt som et medicinsk middel for folk, der led af hæmorider.

5. En af amerikanernes yndlingssnack – Buffalo wings – blev opfundet af Terassa Bellisimo på en bar i Buffalo, i 1964. I Buffalo kalder de lokale dem såre simpelt for ‘wings’.

6. Byen Rochester er særlig patriotisk. Det er i hvert fald to lokale, Francis Bellamy og Joe Simon, der har skrevet henholdsvis the Pledge of Allegiance og tegneseriehelten, Captain America.

7. Niagara Falls ligger på grænsen mellem Canada og USA – nærmere bestemt mellem Ontario og New York. De er en del af Niagara State Park, der er en af de ældste parker i USA. Niagara Falls – byen er kendt som bryllupsrejsernes hovedstad.

Flere fakta om New York

8. Adirondack State Park blev oprettet i 1892, for at bevare områdets skove og vandveje. I dag er det USA’s største offentlige beskyttede område. Adirondack Park er større end Yosemite, Yellowstone, Glacier, Grand Canyon, og the Great Smokies National Parks tilsammen.

9. Officielt er New Yorks motto ‘Excelsior’, der betyder ‘altid opad’. Statens uofficielle motto er ‘I Love New York’, der er blevet brugt i kommercielle sammenhæng, siden 1979’erne.

10. New York City har omkring 50 millioner turister om året. De lægger godt $34 milliarder i storbyen.

11. Hvis man lagde New York Citys subway-strækninger sammen, ville de kunne strække sig hele vejen til Chicago.

12. New York City var USA’s hovedstad fra 1785 til 1790.

13. P.T. Barnum tilbød myndighederne at teste Brooklyn Bridges holdbarhed, ved at lade 12 elefanter gå over broen på åbningsdagen i 1883. Det mente myndighederne ikke var en god idé. Barnum gennemførte dog stundet året efter, hvor han lod 21 elefanter og 17 kameler krydse den ikoniske bro.

14. Den historiske Woodstock-festival fandt sted i Bethel, efter både Woodstock og Wallkill havde afslået værtskabet.

15. USA’s første pizzaria åbnede i NYC i 1905. Lombardi’s Pizza på 32 Spring Street serverer stadig i dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button