NFL tragedier: Når stjernerne falder og bliver til triste skæbner
NFL tragedier – det er nok de færreste, der tænker på ordet tragedie i samme sætning som NFL. Amerikanske footballspillere har ofte heltestatus, og bliver dyrket som helt store stjerner, de bliver beundret og berømte, og mange af dem lever et liv i ren luksus og overhalingsbanen. Men for nogle ender den amerikanske drøm, og jetsetlivet, i ren mareridt og frit fald. Her kommer fortællingen om nogle af de mest markante NFL tragedier gennem tiden.
Den mest berømte af alle NFL tragedier
Når man taler om NFL tragedier, er det naturligt at starte ud med den mest berømte, og berygtede, af dem alle: O.J. Simpson.
O.J. Simpson “The Juice” (OJ er i daglig tale en forkortelse for orange juice) blev født 9. juli 1947 i San Francisco. O.J. voksede op i den fattige del af San Francisco, med en far, der var drag queen og som senere sprang ud som homosexuel. Faderen døde af AIDS i 1986.
Som ung gik Simpson på University of Southern California (USC), hvor han spillede på universitetets football-hold; USC Trojans.
O.J. læste på USC gennem et sportslegat.
Simpson havde stor succes med The Trojans og i 1968 vandt han Heisman trofæet – et trofæ, der årligt uddeles til den bedste, og mest bemærkelsesværdige, football-spiller inden for universitets-football i USA.
Kort tid efter, da O.J. var færdiguddannet, fik han job som running back hos NFL-holdet Buffalo Bills. Her spillede han fra 1969 til 1977. O.J. blev i 1973 den første spiller nogensinde til at rushe (løbe med bolden) mere end 2000 yards. Samme år blev han kåret som NFL’s mest værdifulde spiller.
Simpsons football-karriere sluttede i 1979, efter 2 sæsoner hos SF 49’ers. Han skrev sig ind i historiebøgerne med sin flotte sportskarriere, men hans fans skulle hurtigt opdage, hvor hurtigt det kan gå ned ad bakke, når du befinder dig på øverste hylde.
O.J. Simpson efter NFL
O.J. var tiltrukket af rampelyset, og selv før han stoppede sin football-karriere, havde han indspillet film og TV-serier. Fra 1975 var han frontfigur i reklamerne for Hertz, der gjorde brug af Simpsons image som meget hurtig på fødderne.
O.J. blev af sit bagland, og af den sorte del af befolkningen, kritiseret for sine reklamer. Mange mente, at han opførte sig som ‘hvid’, og var flov over sin egen hudfarve. Mange udtalelser og interviews med Simpson har da også afsløret, at han ikke så sig selv som sort. De mange år som kendt, rig og berømt havde efterladt O.J. med manglende greb om sin egen kulturarv, og han trak sig mere og mere fra ‘det sorte samfund’. Han ønskede ikke at repræsentere andre sorte amerikanere, han ønskede kun at repræsentere ‘O.J.’
Han var elsket og succesfuld, og med sine reklamer for store amerikanske firmaer, blev han den første sorte sportsmand, der fik succes som forretningstalsmand. Men O.J. drømte om en verden, hvor han ikke blev bedømt på sin hudfarve – hvor han blev bedømt på sine bedrifter. Skæbnen ville, at netop hans sorte hudfarve, skulle spille en stor hovedrolle i hans frikendelse, i 1900-tallets helt store retssag.
Hustruvold, mord og frikendelse
O.J. Simpson giftede sig med Nicole Brown i 1985. Nicole var O.J.’s anden hustru, og sammen fik Nicole og O.J. to børn. Simpson havde tre børn fra sit første ægteskab, men i 1979 døde hans yngste datter, Aaren, i en drukneulykke i familiens swimmingpool. Aaren blev 23 måneder.
Ægteskabet mellem Nicole og O.J. varede i syv år. Det der startede med glamour, vild kærlighed og jetset-liv, blev afløst af anmeldelser om hustruvold og skilsmisse. Parret prøvede at genforenes, men i 1993 valgte Nicole endegyldigt at forlade sin voldelige og jaloux eksmand.
Den 12 juni 1994 blev Nicole og hendes ven Ron Goldman fundet myrdet foran Nicoles hjem. Alle beviser pegede på O.J., der endda flygtede fra politiet for rullende kamera. Amerikanerne kunne live følge med hvordan den store helt var faldet så dybt, og alt så ud som om, O.J. ikke længere kunne løbe væk fra problemerne.
Retssagen blev fulgt over hele verdenen, men i USA virkede befolkningen splittede i to lejr. Der herskede nok ikke rigtig tvivl om, at O.J. var skyldig, men den sorte del af amerikanerne hungrede efter retfærdighed, efter blandt andet frikendelse af de hvide betjente, der blev filmet mens de tæskede den sorte Rodney King. Med ét var O.J. Simpson blevet symbolet på borgerrettigheder og retfærdighed for afroamerikanerne. En rolle, han så hårdt havde kæmpet for at være fri for. De sorte amerikanere var “ligeglade” med, hvorvidt han var skyldig eller ej, det handlede om, at afroamerikanerne havde lidt så meget uretfærdighed i det amerikanske retssystem, at de nu krævede justice.
O.J. blev frikent i 1995, og selvom han senere blev dømt skyldig i drab mod Ron Goldman i et civilt søgsmål, var hans frikendelse en stor sejr for det sorte USA. Desværre var det ikke justice for Nicole og Ron.
Efter sin frikendelse, fortsatte Simpsons liv i en nedadgående spiral. I 2007 blev han dømt for kidnapning og væbnet røveri. Han afsoner nu en 33 år lang dom.
Andre NFL tragedier
Adrian Peterson
Minnesota Vikings’ running back, Adrian Peterson, har også oplevet sine tragedier. Da han var barn blev hans storebror kørt ihjel af en spritbilist, og i 2007 blev hans halvbror dræbt.
I 2013 mistede Adrian Peterson sin to-årige søn. Drengen var et result af en udenomægteskabelig affære. Adrians søn døde efter svære kvæstelser påført af moderens kæreste. I følge politiet, var det kæresten selv, der ringede til politiet og meddelte, at den lille dreng var ved at kvæles i et stykke slik. Undersøgelserne viste dog, at drengen havde alvorlige skader på hjernen, forårsaget af at han var blevet rystet voldsomt.
Jovan Belcher
Den 1. december 2012 skød og dræbte Kansas City Chiefs’ linebacker, Jovan Belcher sin kæreste, Kasandra Perkins. Drabet fandt sted i parrets hjem, mens hans mor passede parrets lille datter i et andet rum i huset. Efter drabet skyndte Jovan sig hen til Kansas City Chiefs’ træningsanlæg, hvor han skød sig selv i hovedet foran blandt andre sin træner. En obduktion skulle senere vise, at Belcher havde tegn på chronic traumatic encephalopathy (CTE) – en hjerneskade, der kan vise sig hos sportudøvere og soldater, der har fået for mange hjernerystelser og skader på hovedet.
CTE blev også fundet hos tidligere NFL-spillere Junior Seau, der skød sig selv i brystet i 2012 og Dave Duerson, der skød sig selv i brystet i 2011. CTE menes at stå bag flere NFL tragedier.
Joe McKnight
Joe startede også sin karriere som USC Trojans-spiller. Senere spillede han for New York Jets og Kansas City Chiefs, inden han skiftede til den canadiske liga.
Den 1. december 2016, præcis fire år efter hans kollega, Jovan Belcher skød sig selv og sin kæreste, blev Joe McKnight skudt og dræbt af den 54-årige Ronald Gasser. Drabet skete eftersigende efter et skænderi i trafikken. McKnight døde ved et vejkryds i Terrytown, Louisiana.
Doug Flutie
Ligesom O.J. Simpson, modtog Doug Flutie også det prestigefyldte Heisman-trofæ i 1984. I 2005 sluttede Flutie på toppen, efter at have vundet Super Bowl med New England Patriots. Alverdens berømmelse kan dog ikke forhindre, at ens hjerte bliver knust i tusinde stykker. Sådan må Doug have følt det den dag, hvor han mistede begge sine forældre inde for blot en enkelt time. Flutie-parret havde været gift i 56 år. Dick døde efter længere tids sygdom, og blot en time senere døde hans kone af et hjerteanfald. 53-årige Doug Flutie arbejder nu som kommentator for tv-stationen NBC.
Aaron Hernandez
En af de større NFL tragedier skete tidligere på måneden, da den 27-årige tight end Aaron Hernandez begik selvmord. Hernandez sad i fængsel på livstid, for et drab begået i 2013. Ugen før selvmordet, var Aaron blevet frikendt for et dobbeltdrab fra 2012.
Hernandez var dømt for at dræbe sin bekendte, Odin Lloyd. Da han blev anholdt for mordet, rev hans daværende klub, New England Patriots Hernandez’ kontrakt i stykker. Kontrakten menes af have haft en værdig af 300 millioner kroner.
Andre NFL tragedier
Donte Stallworth, daværende wide reciever for Cleveland Browns, ramte en 59-årig fodgænger med sin Bentley, hvorefter manden døde.
Todd Heap, tidligere tight end for blandt andre Baltimore Ravens og Arizona Cardinals, kørte på tragiskvis sin knap fire-årige datter ned den 14. april 2017. Datteren omkom.
Darrent Williams, cornerback for Denver Broncos blev i en alder af blot 24 år skudt og dræbt af en forbikørende bil, nytårsnat 2007.
Adrian Robinson hængte sig selv den 16. maj 2015. Robinson, der tidligere havde spillet linebacker for blandt andre Pittsburg Steelers og San Diego Chargers, efterlod sig en et-årig datter. Obduktionen viste, at også Adrian havde tegn på CTE.