‘Onkel Toms hytte’ – bogen, der ændrede USA og slaveriet
‘Onkel Toms hytte’ er en af USA’s mest historiske romaner nogensinde. Bag den berømte fortælling er Harriet Beecher Stowe, der angiveligt blev spurgt af daværende præsident Abraham Lincoln, om “dette er den lille kvinde, der udløste den store krig”?. Historien blev først udgivet som en føljeton i tidsskriftet National Era, og den medførte hurtig en voldsom offentlig debat. Faktisk var romanen en medvirkende faktor til, at borgerkrigen i USA blev udløst.
Forfatterens liv og bedrifter
Harriet Beecher blev født i 1811, som det syvende barn af den fremtrædende politisk progressivepræst og sociale reformator, Lyman Beecher. Lyman Beecher fik 10 børn, hvoraf en del involverede sig i kampen mod slaveriet. I den religiøse familie opfattede man slaveriet som en forbrydelse mod Guds ord.
Harriet studerede på privatskoler i Connecticut, inden hun begyndte at undervise. Da hendes far flyttede til Cincinatti i 1832, fulgte hun med, og fortsatte sin undervisning, mens hun skrev historier og essays. I 1836 blev Harriet gift med Calvin Ellis Stowe. De fik sammen syv børn. I 1843 udgav hun sin første bog, Mayflower.
Mens hun boede i Cincinatti, stødte Harriet på flygtede slaver og the Underground Railroad. Det var i den forbindelse, at hun skrev ‘Onkel Toms hytte’.
Harriet fatter pennen
Hendes oplevelser og de historier hun hørte blev udgivet i The National Era som en føljeton, der strakte sig over 40 uger. Den første historie blev trykt den 5. juni 1851.
Romanen udkom den 20. marts i 1852. Stowe var oprevet over slaveriet og hvordan slaverne blev behandlet, og bogen var en reaktion på de stramme love og regler, der var for slaver der var på flugt.
I bogens kapitel 12 gengives en episode, som Harriet oplevede ombord på et dampskib. Her så hun hvordan man solgte mennesker, og ægtefolk blev skilt ad. Da Harriet selv havde oplevet at miste et spædbarn, påvirkede det hende voldsomt meget at se, når børn blev skilt fra deres forældre. Calvin og Harriets bror havde på et tidspunkt været nødt til at ledsage en slave på flugt – det er beskrevet i kapitel 10.
‘Onkel Toms hytte’ blev også inspireret af slaven Josiah Henson. Henson havde en hytte i Washington D.C. Men Josiah var ikke inspiration til Tom-skikkelsen. I modsætning til Tom, flygtede Henson nemlig til Canada i 1830. Tom-figuren repræsenterede nemlig mere ære og loyalitet.
Romanen solgte 300,000 eksemplar på blot tre måneder. Hurtigt havde den en enorm indflydelse på, hvordan amerikanerne så på slaveriet.
I 1853 rejste Harriet Beecher Stowe til England, hvor hun blev modtaget som en litterær heltinde. Sammen med Ralph Waldo Emerson blev hun en af de oprindelige bridragere til The Atlantic.
Da Lincoln i 1863 erklærede slaveriets ophævelse, dansede hun i gaderne. Hun fortsatte med at skrive hele sit liv. Harriet døde i 1896.
Fortællingen og effekten
Ifølge amerikanske historikere er det sandt nok, at Harriets ‘Uncle Tom’s Cabin’ var med til at antænde de begivenheder, der førte til den borgerkrigen, og dermed til enden på slaveriet. 
Romanen formede folkets holdninger, og pludselig, som ud af det blå, blev mange i nordstaterne opmærksomme på, hvad der egentlig foregik sydpå. I sydstaterne blev de rasende over den skildring af deres levevej, som bogen kom med. I nogle af sydstaterne kunne man sågar komme i fængsel, blot for at være i besiddelse af bogen. Dermed polariserede ‘Onkel Toms hytte’ den amerikanske befolkning i en tid, hvor spændingerne allerede kørte på højtryk.
I sin berømte fortælling, skildrer Harriet Beecher Stowe afroamerikanerne som rigtige mennesker, på lige fod med den hvide befolkning. Det er folk med humor, familiebånd, følelser og spiritualitet. På denne tid opfattede mange nemlig den sorte del af befolkningen som være som børn, dyr eller en slags undermennesker.
Harriet fortalte bevægende og yderst sentimentalt om slavernes daglige kamp, smerte og rædsel. Hendes overtalelsesevne var uovertruffen, og her kan der i sandhed tales om, at pennen er stærkere end sværdet.
Stowe var dog også bevidst om, ikke at lade hele syden fremstå som gemene slaveejere. Hun sørgede også for at beskrive hvordan mange plantageejere gjorde slavere som en “del af familien”. Det var trods alt ikke alle slaveejere der piskede og mishandlede deres slaver. Men ikke desto mindre havde hun åbnet for en dør, der ikke kunne lukkes igen. Og, hun havde vist en dør, som rigtig mange amerikanere slet og ret ikke anede eksisterede.
Internationale og nationale reaktioner
‘Onkel Tom’s hytte’ blev en international sensation. Der blev opført meget populære teaterversioner af historne, hvor der for alvor blev skruet op for dramaet og følelserne – noget der gik rent ind på denne tid. Romanen blev oversat til adskillige sprog, og var den allerførste amerikanske roman, der blev oversat til kinesisk.
Dens international gennemslagskraft gav sig også til udtryk i stigende bevægelser for at befrie undertrykte befolkningsgrupper. 
At Harriet voksede op i et religiøst hjem skinner igennem i hendes succesfulde roman. Blandt andet er sidste akt i romanen direkte inspireret af en vision hun havde, mens hun var til gudstjeneste. Her så hun for sig, en sort mand blive pisket til døde. Nogle af de andre akter skulle også have været kommet til hende på lignende vis. Tom er også en form for Kristus, der lider – og norden fremstillet som paradis. Syden er det stik modsatte.
Hovedpersonen Tom blev gjort til en martyr i historien. I dag er navnet Tom pludselig blevet en form for skældsord blandt den sorte del af befolkningen. “Uncle Tom” er nu lig med manglende selvrespekt og underkastelse. Årsagen hertil ligger i de efterfølgende fremstillinger af Tom. I romanen er han ung, stærk, modig og heroisk. I populærkulturen blev han mere fremstillet som en svag ældre mand, der parerede ordre.
I teateropførelserne var det ofte hvide skuespillere, og som med Blackface var det ofte karikerede og stereotype fremstillinger. Men i virkeligheden burde han sidestilles med helt store afroamerikanske figurer i historien, såom Martin Luther King. Hans figur, og den historie han var en del af, var i lige så høj grad med til at ændre de sortes vilkår, som borgerrettighedsforkæmperne.
Onkel Toms hytte blev reddet
Som beskrevet, fandt Stowe inspiration hos slaven Josiah Henson. Henson ejede en hytte i den amerikanske hovedstad, og mange opfatter Josiah som værende model for figuren Onkel Tom. Men, der er dog helt store forskelle, som nævnt. Hvorom alting er, kan der ikke herske megen tvivl om, hvorvidt Henson og hytten gav Harriet stor inspiration til sine fortællinger.
Huset og hytten var tidligere en del af en 1497 hektar stor tobaksplantage. Den ligger bag et grønt område, og indeni var hytten oprindeligt af sten. Gulvet er senere blevet skiftet til træ.
Indtil 2005 havde hytten været ejet af Mallet-Prevost familien i 40 år. De brugte den historiske hytte som kontor, og senere som soveværelse. Da Hildegarde Mallet-Prevost døde som 100-årig, besluttede familien at sætte ejendommen til salg.
I lokalsamfundet frygtede man at nye ejere ville modernisere og rive ned, så historien forsvandt. Men så kom myndighederne.
I 2006 købte embedsmænd fra Maryland nemlig den bevaringværdige ejendom for $1,000,000. Hytten og det nærliggende hus er nu sikret en historisk plads og bevaring.
