Aktuelle rabatter og rabatkuponer til ens rejse og road trip i USA

Amerikanerne elsker rabatter og rabatkuponer, og det gør USAmerika faktisk også. I Danmark er der også et stigende antal sider med deals, rabatter og tilbud, men det kan være lidt sværere at vide, hvor man finder de bedste deals i USA. Derfor har jeg lavet denne løbende opdaterede liste, over de forskellige rabatter, du kan få på din rejse rundt i USA. 

USA er i sandhed landet, hvor rabatkuponer blomstrer, og det er muligt at finde kuponhæfter rigtig mange steder rundt i USA. Hvis du investerer lidt tid, kan der være mange penge at spare på din rejse i USA.

Sådan gør du for at finde de bedste rabatter

Du kan vælge at opsøge rabatkuponerne, når du er i USA.

  • Du finder hæfter i hotellobbyen, på spisesteder, tankstationer, billetkontorer og så videre. Heri kan der være store rabatter til din næste middag, hotelophold eller indkøb. Og de er ganske gratis.
  • Når du får en bon efter indkøb, kan der nogle gange være en rabat til dit næste indkøb. Det kunne være til tøj, sko, mad eller hotelophold. Hold et ekstra øje med din kvittering …
  • Du kan også opleve, at du med en rabatkupon kan købe en ting, og så få en anden vare gratis. Det bruges meget i USA.
  • Amerikanerne selv benytter sig ofte af de rabatter, der findes i tilbudaviserne. Det er tidskrævende, og måske ikke det oplagte valg, hvis du er kort tid i USA. Men, det er altså en mulighed.

Du kan også vælge at søge på nettet. Det er her, de største og bedste deals er.

Groupon*

Det største site for deals i USA. Her finder du tilbud på hoteller, restauranter og oplevelser i alle afskygninger. Vil du have en billig klipning? Vil du prøve faldskærmsudspring? Vil du have rabat på attraktioner i storbyerne? Du finder det hele her. Hold løbende øje med Groupon – de opdaterer hele tiden, men det er også svært, ikke at lade sig friste. Deals i USA er generelt noget vildere end i Danmark, og det er jo helt perfekt for USA-elskere. Brugerfladen er fantastisk, med overskueligt design og gode søgekriterier. Se mere her*

CityPass 

CityPass leverer rabatpakker til seværdigheder og attraktioner i 10 amerikanske storbyer: Atlanta, Boston, Chicago, Dallas, Houston, New York, Philadelphia, San Francisco, Seattle og Tampa Bay.

Derudover har de en særlig rabatpakke til det sydlige Californien, med rabat til Legoland, Disneyland og Sea World.

Et Citypass købes online til netop den by, du planlægger at besøge. Herved får du en rabatpakke, til udvalgte attrationer i den valgte by. Når du har købt dit CityPass, skal du selv printe din voucher, og medbringe den til den første CityPass-seværdighed, som du besøger. Her ombytter de din voucher til et lille kuponhæfte, hvori alle de købte rabatter er. Det er vigtigt, at du ikke selv river nogle af kuponer ud af hæftet. Det gør de ansatte på de enkelte attraktioner.

Et CityPass er for dig, der gerne vil spare helt op til 50% af prisen på nogle af de helt klassiske seværdigheder i de amerikanske storbyen.

Vær opmærksom på, at et CityPass købes pr. person, og at der er voksen- og børnebilletter.

Go City Card

Go City Card, eller Smart Destinations, som de også hedder, er konkurrenten til CityPass, og fungerer på en lidt anden måde.

Her er der bare flere attraktioner at vælge imellem, og hos Go City Card er sloganet da også: desto mere du prøver, desto mere sparer du. Her køber du nemlig et kort, der er gyldig i enten 1, 2, 3, 4 eller 5 dage, med adgang til alt.

Der er tre forskellige pakker: den hvor du kan besøge alle, og spare op til 55% – her køber du adgang i op til 5 dage; en hvor du kan vælge 3-5 attraktioner, og spare op til 35% – det gælder i 30 dage fra det første besøg; og en du selv sammensætter, hvor du kan spare op til 20% – det gælder også i 30 dage fra første besøg.

Her kan du altså købe adgang til optil 50 attraktioner og seværdigheder i den by, du skal besøge – og du bestemmer, hvor mange dage, det skal gælde. Der kan købes et kort til: Boston, Chicago, Las Vegas, Los Angeles, Miami, New York, Orlando, OahuPhiladelphia, San Antonio, San DiegoSan Francisco og Washington DC.

Go City Card har også større pakkeløsninger – du kan nemlig vælge et kort til hele Californien eller hele Florida.

Personligt synes jeg dette giver mere mening end CityPass, men det er meget en smagssag og afhængig af hvilke behov man har. Fordelen ved Go City Card er, at det er meget mere individuelt, og alt efter hvilken løsning du vælger, også meget mere fleksibelt – du vælger på dagen, hvad du vil se.

Det foregår meget let ved, at du vælger den pakke og de steder, du gerne vil have på dit kort. Herefter får du det tilsendt på email. Du kan vælge at udskrive, eller beholde dit kort på din mobiltelefon. Det viser du så blot ved indgangen til den valgt attraktion. Du kan altså købe dit kort mens du er i USA, og få adgang øjeblikkeligt.

Her ydes desuden et års fuld returret, hvis du ikke benytter kortet alligevel.

The New York Pass*

Med dette kort får du gratis adgang til en lang række (over 90) forskellige attraktioner og oplevelser i NYC. Det her kort er oplagt, hvis du er i New York i mere end en dag, og på udkig efter at besøge, nogle af byens allerstørste seværdigheder.

Her får du blandt andet adgang til museer, Empire State Building, 9/11-memorial, Circle Line Cruise og mange mange andre. Alle attraktioner har tilsammen en værdi af over $2.000, hvis du købte den enkeltvis. Her koster det $124 pr. dag pr. voksen og $94 pr. dag pr. barn. Der ofte tilbud her, så hold endelig øje.

Med et New York Pass kan du altså virkelig spare mange penge, og med i prisen er også en hel del tidbesparelse. Du skal nemlig ikke stå i kø, for at købe billet, du går bare direkte mod indgangen, og igen er det bare dejligt, ikke at skulle prioritere de forskellige ting, hvis man gerne vil “det hele”. Når først du har købt dit kort, kan du simpelthen bare give den gas.

Også her har du mulighed for at få dit kort på din mobiltelefon, hvis ikke du ønsker et fysisk plastikkort. Jeg anbefaler sandelig at downloade New York Pass-appen, og dermed have adgang med det samme via din smartphone.

Du kan vælge adgang i 1, 2, 3, 4, 5, 7 eller 10 dage – prisen pr. dag falder naturligvis desto flere dage du vælger.

Med i prisen følger en guidebog til New York, og dit kort skal aktiveres indenfor et år fra købsdatoen.

Vær opmærksom på, at man kun kan besøge hver attraktion én gang på sit kort. Men med over 90 seværdigheder at vælge imellem, bliver dette næppe noget problem.

Kan VIRKELIG anbefales, hvis man er i, eller skal til, New York!

FDM-medlemmer og Show Your Card!

Hvis du er medlem af FDM, kan du få rabatter over hele USA, gennem det såkaldte Show Your Card! 

I skal blot vise jeres FDM-medlemskort, de steder der er med i Show Your Card! – samarbejdet. Det gælder blandt andet i Sea World, Six-Flags og Universal Studios. Det er også muligt at få rabatter på udvalgte restauranter.

Du kan læse mere her om de forskellige rabatter, du kan få gennem dit FDM-kort.

Rabat på shopping

Som nævnt, er der en masse rabatkuponer i hæfter og på bonerne. Derudover er det muligt at gøre en rigtig god handel på de forskellige outlets, der ligger rundt i USA. Særligt er det, hvis du er i en af de stater, der ikke har sales tax – og du dermed kan spare endnu mere. Læs mere om shopping i USA her.

Rabat på billeje

Som jeg beskrev i denne artikel kan du sagtens spare yderligere på din billeje, hvis du har tiden, eller hvis du er “ligeglad” med hvor du kører fra og til. Der er også rabatkuponer til billeje, og orker du ikke selv at søge, kan du følge med herunder, hvor jeg for så vidt muligt, vil forsøge at opdatere de aktuelle rabatter, du kan opnå i USA.

Aktuelle deals i USA

Her er de aktuelle rabatter, du kan få inden eller under dit road trip i USA. Jeg opdaterer løbende, men skriv gerne, hvis du falder over en rabatkupon, du mener andre kan have glæde af.

8% rabat hos Hotels.com* med AFFHCOM819

30% rabat på bådture i New York hos Viator*

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs også

Back to top button