Thanksgiving er amerikanernes yndlingshøjtid. Men der er ikke helt bred enighed om, hvor og hvordan traditionen opstod. Her kommer nogle trivia og fun facts om den store højtid.
Hvor var den første thanksgiving?
Kolonister og Wampanoag-indianere delte et høstmåltid i 1621 i Plymouth, Massachusetts. Det er de fleste enige om var den allerførste thanksgivingfejring, og fejringen strak sig over tre hele dage. Der er dog historikere, der hævder, at den første thanksgiving faktisk fandt sted i Florida. I 1565 kom en spansk flåde til de amerikanske kyster, og de plantede et kors i sandet, for at markere bosættelsen af St. Augustine. For at fejre ankomsten til det nye land, og takke Gud, delte de et festligt måltid med det indfødte folk, Timucuan.
Hvad spiste de ved den første thanksgiving?
Til måltidet i Plymouth spiste man rådyr og en del skaldyr – såsom hummer og muslinger. Der var den netop høstede græskar. Det minder ikke meget om nutidens måltid med kalkun, kartoffelmos, tranebærsauce og tærter.
Fun fact: Hver amerikaner spiser i gennemsnit 4,500 kalorier på denne dag.
Fun fact: Der bliver spist omkring 50 millioner græskartærter og omkring 45 millioner kalkuner på denne dag.