Tupac Shakur: Hvem var den amerikanske rapper?

Tupac Shakur var en berømt rapper, der var involveret i fejden mellem rapperne fra den amerikanske østkyst og vestkyst. I 1996 blev han myrdet ved et drive-by skyderi Han efterlod sig en indflydelsesrig musikalsk arv, i en alder af blot 25 år. 

Hvem var Tupac?

Tupac, eller 2pac som var hans kunstnernavn, var en amerikansk rapper og skuespiller. Han blev den helt store 1990’er gangsta-rapstjerne, og hans død satte dybe spor blandt fans og store dele af det amerikanske samfund. 2pac solgte over 75 millioner albums, og efterlod sig en sand musikskat. Han blev en af tidernes bestsælgende kunstnere.

Tupac var tydeligvis et musisk geni, men han havde også en problemfyldt sjæl. Den 7. september, 1996 blev kan skudt i Las Vegas, i et drive-by skyderi. Han døde seks dage efter, som 25-årig. Hans mord blev aldrig opklaret, og hele hans liv og død er omgivet af myter og mytisk.

2pac startede sin musikkarriere som en sand rebel. Han ønskede at sætte fokus på de uretfærdigheder, afroamerikanske borger oplevede i USA. Gennem sine tekster, blev Tupac talsmand for ikke blot sin egen generation, men også de der fulgte, der stadig kæmper for mere lighed i det amerikanske samfund.

Tupacs største kamp udkæmpede han dog nok i sit indre. Skæbnen første ham mod gangsta-rappen, og grænsen mellem eget liv og kunsten, blev til tider mudret.

Tupacs tidlige liv

Tupac blev født den 16. juni, 1971. Han fik navnet Lesane Parish Crooks. Han mor, Alice Faye Williams havde ikke fuldført gymnasiet, og hun blev gravid med Tupac, da hun var løstladt mod kaution. Hun var sigtet for at konspirere om at starte en racekrig. Da Alice blev involveret i Black Panther skiftede hun navn til Afeni Shakur, og lille Lesane fik sit nye navn, Tupac Amaru. Afeni døde som 69-årig i 2016.

Tupacs far, Billy Garland var også en del af Black Panther-partiet. Han mistede kontakten til Afeni, da Tupac var fem år gammel. 2pac så ikke sin far igen før 18 år senere. Tupac savnede en faderlig figur gennem sin opvækst, og han troede længe, at hans far var død.

Afeni fik en datter to år efter Tupac blev født. Lillesøster Sekiyas far, Mutulu Shakur blev dog heller ikke hængende. Afeni måtte opfostre sine to børn alene. Tupac tog dog stedfaderens efternavn til sig.

Den lille familie boede i Harlem i New York City, og pengene var meget små. Nogle gange boede de tre i hjemløsecenter, og de flyttede meget rundt. Da de flyttede til Baltimore, startede Tupac på kunstskole, og han følte sig fuldkommen fri, for første gang i sit liv. Her studerede han poesi, skuespil, ballet og jazz.

Californien og berømthedens begyndelse

I Baltimore var der for megt kriminalitet, så familen flyttede til Marin City i Californien. Det viste sig at være et frygteligt valg, da det var her, Afeni blev afhængig af crack. Senere solgte hendes søn det selvsamme stof på de selvsamme gader, som hun havde brugt til at købe det dødelige narkotikum.

For en stund trak Tupacs kærlighed til hip hop ham dig væk fra kriminalitet. Som 17-årig deltog Tupac i et skivekursus, afholdt af Leila Steinberg. Leila udtalte senere, at Tupac var fuld af karisma og en smittende latter, og han overtalte Steinberg til at være hans manager.

Gennem Leila mødte Tupac manageren, Atron Gregory, der gav ham det første rigtigt store job. 2pac blev roadie og danser for hip hop-gruppen, Digital Underground i 1990. Hurtigt herefter tog Tupac selv mikrofonen, og han fik sin musikdebut året efter. Gregory blev hans manager, og Tupacs debutalbum, 2pacalypse Now var en realitet.

Kriminalitet og uretfærdighed

I 1992 blev Tupac angrebet af en gruppe unge, i Marin City. Tupac trak sin pistol, men tabte den i nærkampen.  Pistolen gik af, da den ramte jorden. Den seks-årige Qa’id Walker-Teal (der cyklede 100 meter derfra) blev skudt og dræbt.

Selvom Tupac ikke var ansvarlig for drengens død, var han utrøstelig. Drengens familie sagsøgte Tupac i et civilt søgsmål, i 1995. De droppede søgsmålet, da Tupacs pladeselskab tilbød en kompensation på mellem $300,000 og $500,000.

I oktober, 1993, i Atlanta, skød og sårede 2pac to hvide betjente, der ikke var i tjeneste. Den ene betjent blev ramt i maven, og den anden i bagdelen. Hændelsen skete efter et skænderi. Sigtelserne mod Tupac blev droppet, da det i retten kom frem, at de to betjente havde drukket, at de havde startet skænderiet, og at en af betjentene havde truet Tupac med en stjålen pistol.

Sagen her illustrerede den uretfærdighed mange afroamerikanere oplevede i 1990’erne, i deres møde med ordensmagten. Præcis det, som Tupac skrev om i sine tekster. Hændelse blev fremlagt som en lovløs gangster i clinch med politet. I virkeligheden var det blot en ung mand, der forsvarede sit eget liv. 2pacs berømmelse fortsatte dog.

Tupac endte dog i fængsel i 1994, hvor han fik 15 dage i brummen for overfald på instruktøren, Allen Hughes. Hughes havde fyret 2pac fra filmen Menace II Society. 

Voldtægt, Biggie Smalls og rivalisering

Og der var flere problemer på vej, for Tupac.

I februar, 1995 blev han idømt mellem 1,5 og 4,5 år i fængsel, for sexuelt overgreb mod en kvindelig fan. Hændelsen skete på Tupacs hotelværelse i New York City, i november, 1993. 2pac fastholdte, at han ikke havde voldtaget pigen, men fortalte en journalist, at han kunne have forhindret andre der var tilstede i suiten i at begå voldtægten.

I november, 1994 blev 2pac skudt adskillige gang, af to unge sorte mænd. Tupac troede, at det var hans store rival, Biggie Smalls aka The Notorious Big, der stod bag skyderiet. Ingen blev sigtet for skyderiet.

I juni, 1996 udgav 2pac Hit ‘Em Up, som var rettet mod Biggie Smalls og chefens for dennes pladeselskab (Bad Boy Records), Sean “Diddy” Combs. Sangen var et sønderlemmende lyrisk angreb på (primært) Biggie Smalls. Blandt andet sang han, at han havde dyrket sex med Faith Evans, der var gift med Biggie Smalls. Hermed steg spændingerne mellem vestkystens rap (Tupac og selskabet Death Row, ejet af Dr. Dre) og østkystens rap med Biggie Smalls og Bad Boy Records.

Indenfor tre måneder, blev Tupac dræbt. Seks måneder efter, blev Biggie Smalls dræbt.

Musikken og Death Row Records

Det var mens Tupac sad inde for voldtægt, at han fik besøg fra Suge Knight – den legendariske chef for Death Row Records. Knight tilbød at betale de $1,3 millioner i kaution, mod at Tupac blev en del af Death Row. 2pac takkede ja, og han blev løsladt i oktober, 1995.

På samme tid, som han blev berømt for sin lovløse adfærd, var Tupac i fuld sving med at støtte til et ungdomscenter. Han gav økonomisk støtte til lokale sportshold, og han fik etablerede en hotline for problemfyldte unge.

I slutningen af 1995 – mens han sad inde – dannede 2pac gruppen, Outlawz. Hvert medlem af gruppen fik et diktator-kælenavn. I gruppen var blandt andre Kastro, Mussolini, Yaki Kadafi og Napoleon.

Selv kaldte hans sig for Makaveli, efter den italienske renæssance filosof, Machiavelli, hvis skrifter havde inspireret ham, i tiden bag tremmer.

Tupac har udgivet 11 plantinalbums, og solgt over 75 millioner plader. Nogle før, andre efter, hans død. I 2017, blev han placeret på en 44. plads over alle tiders bedst sælgende singleartister. Hans tekster var fokuseret på samfundsproblemer, racisme, uretfærdighed og oprør med fattigdom.

Mordet på Tupac

Den 7. september, 1996 var 2pac I Las Vegas, sammen med Suge Knight, for at se Mike Tyson bokse, på MGM Grand Hotel & Casino. Da kampen var overstået, fik Knight’s vagter øje på Orlando “Baby Lane” Anderson, der var medlem af banden, Crips. På hotellets overvågningskamera kunne man se, at Tupac overfaldte Anderson. Orlando og andre bandelemmer fra Crips, havde tidligere på året overfaldet en mand fra Death Row, og man mener der var derfor, 2pac overfaldte Anderson.

Herefter forlod Knight og Shakur hotellet i bil. Ved 23-tiden blev de standse af politiet på Las Vegas Blvd, da de ikke havde nummerplader på bilen. De slap med en bøde, og kørte videre. 15 minutter senere holder de for rødt lys, da en Cadillac kører op på siden af dem, ruller vinduerne ned og affyrrede adskillige skud mod Tupac. Han blev ramt i brystet, hånden og bækkenet.

Han døde seks dage senere, den 13. september, af indre blødninger. Ved hans side var hans kæreste. Kidada og hans mor, Afeni.

Tupacs lig blev brændt, og medlemmer fra hans gamle band, Outlawz påstod, at de havde røget noget af asken, til ære for Tupac. Afeni valgte at sprede sin søns aske i Soweto, Sydafrika – hjemsted for hans forfædre. Asken blev spredt på Tupacs 26-års fødselsdag.

Mordet blev aldrig opklaret, og seks måneder senere, den 9. marts i 1997, blev 2pacs rival, Biggie Smalls dræbt i endnu et drive-by skyderi. Hans mord er heller aldrig opklaret.

Tupac – konspirationsteorier

Siden sin død, har der været adskillige konspirationsteorier omkring Tupac. Nogle fans mener, at Tupac fakede sin egen død, og ligesom med Elvis, er der adskillige folk der påstår, at de har set ham i live.

Suge Knight antydede også i 2017, at han måske mente, at Tupac kunne være i live. 2pac havde det nemlig fint, da Knight besøgte ham på hospitalet – og Suge havde svært ved at forstå, at Tupac pludselig var død. Samtidig udtalte Knight, at med Tupac kunne man aldrig vide. Han kunne godt finde på at leve et hemmeligt sted.

Tupac kan om ikke andet opleves på Madam Tussauds, og i 2017 udkom dokumentarfilmen om Tupacs liv, All Eyez on Me, hvor man kan se meget mere om Tupacs Thug Life. 

I 2017 blev Tupac Amaru Shakur optaget i Rock and Roll Hall of Fame.

Mysteriet omkring, hvem der slog ham ihjel, fortsætter.

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs også

Back to top button