Black Lives Matter: Film & TV, der gør dig klogere

Raceproblemerne i USA kan være svære at forstå for udenforstående. Men som #blackslivesmatter spreder sig, og raceproblemerne blusser op med jævne mellemrum, kan det være fordelagtigt at uddanne sig selv. Og hvorfor ikke gøre det gemme TV og film … Her anbefaler USAmerika en række dokumentarfilm, spillefilm og TV-serier, der kan gøre os klogere på, hvordan det er at være sort i USA, og opnå større forståelse for, hvad raceproblemerne i USA egentlig betyder i nutidens USA. Der vil også være historiske film, der skildrer fortidens raceproblemer og situationer i USA. 

I have a dream – historien om Martin Luther King (dokumentar)

Den amerikanske baptistpræst, Martin Luther King Jr. (1929-68) var fra 1956 en frontfigur i den amerikanske borgerrettighedsbevægelse. Et engagement der sluttede brat, da han i 1968 blev myrdet af en hvid racist. Arkivfilm og interview med gamle medkæmpere og nutidige aktivister tegner billedet af Martin Luther King og hans store betydning for kampen for de sorte amerikaneres rettigheder dengang og nu.

DR

If Beale Street Could Talk (film)

En kærlighedshistorie mellem Fonny – en afroamerikansk mand fra Harlem som bliver fængslet efter en falsk voldtægtsanklage – og Tris – Fonnys gravide kæreste, der prøver at bevise hans uskyld.

Umiddelbart er denne spillefilm ikke bygget på en sand historie, men rygtet siger, at historien er inspireret af manuskriptforfatterens ven, William “Tony” Maynard, Jr., der blev falsk anklaget for at myrde en hvid marinesoldat. Maynard sad seks år i fængsel.

Viaplay

Selma (film)

Dr. Martin Luther King Jr. samlede sine tilhængere på den episke march fra Selma til Montgomery i Alabama, en begivenhed, der blev en milepæl for borgernes rettigheder. Film baseret på virkelige hændelser.

Viaplay & Blockbuster

Who Killed Malcolm X (dokumentarserie)

Flere årtier efter mordet på den afroamerikanske leder Malcolm X kaster en aktivist sig ud i en kompleks mission for at finde sandheden i retfærdighedens navn.

Netflix

LA ’92 (dokumentar)

Optagelser, der aldrig har været vist før, er med til at genfortælle historien om Rodney King – sagen fra 1992, og om de civile optøjer, der fulgte efter.

Netflix & DR

Raceoptøjerne i Ferguson (dokumentar)

I 2014 skyder politiet den ubevæbnede 18-årige Michael Brown – og lader ham ligge på gaden. Det umotiverede mord og politimandens efterfølgende frifindelse får borgerne i byen Ferguson til at gå på gaden for at protestere mod tragedien. I dokumentaren (Whose Streets?) går man bag om optøjerne i Ferguson. Et hårdtslående øjebliksbillede, der giver indblik i kampen for retfærdighed og modstand mod ulighed, racediskrimination og politivold.

DR

Green Book (film)

Tony Lip, en udsmider fra Bronx, bliver hyret til at køre dr. Don Shirley, en sort pianist i verdensklasse, på en koncertturné fra Manhattan til sydstaterne. Turen byder på racisme, medmenneskelighed og humor. Baseret på en sand historie.

Viaplay & Blockbuster

Dear White People (dramaserie)

Sorte studerende må i dagligdagen sno sig gennem fornærmende politiske regler på et førende universitet, hvor man ikke er helt så politisk korrekt som man tror. Komedieserie med tre sæsoner.

Netflix

I Am Not Your Negro (dokumentar)

I 1979 skrev den amerikanske forfatter James Baldwin (1924-87) et brev til sin forlægger, hvor han beskrev sit næste projekt, Husk dette hus’, der skulle fortælle USA’s historie gennem tre af hans myrdede venners liv, Medgar Evers, Malcolm X og Martin Luther King. Bogen blev aldrig skrevet, men den haitianske instruktør Raoul Peck bruger det efterladte manuskript til med Baldwins egne ord at fortælle en desværre sørgelig aktuel historie om USA’s racistiske historie.

DR, Filmstriben & Dplay

BlacKkKlansman (film)

Ron Stallworth er den første afroamerikaner som har infiltreret Ku Klux Klan. Med hjælp fra sin politipartner snød han David Duke og steg i graderne i bevægelsen. Baseret på virkelige hændelser.

Viaplay & Netflix

Self Made: Inspired by the Life of Madam C. J. Walker (dramaserie)

Sarah vil ikke ende som vaskekone, og beslutter sig for at blive iværksætter, og gøre sorte kvinders hår smukt. Det kommer til at koste hende dyrt. Vi er i starten af 1900-tallet, og sorte amerikanere skal arbejde ekstremt hårdt for at opnå noget som helst. En vidunderlige miniserie, der bygger på sande hændelser, og en virkelig historie.

Netflix

Uncorked (film)

I denne spillefilm følger mand en ung afroamerikansk mand, der er splittet mellem sin drøm om at blive sommelier og sin fars forventninger om, at han skal overtage familieforetagenet.

Netflix

The Hate U Give (film)

Da teenageren Starr Carter bliver vidne til, at hendes barndomsven bliver skudt og dræbt af en politimand, må hun finde sin egen stemme og stå op for retfærdigheden. Bygger op Angie Thomas’ roman af samme navn. Bogen er inspireret af den sande begivenhed fra 2009, hvor den 22-årige ubevæbnede Oscar Grant blev dræbt af en betjent, nytårsdag. Thomas blev så frustreret, at hun skrev en novelle om en dreng, Khalil – der var meget lig Oscar, og en pige, Starr – der var meget lig Angie selv.  Da flere unge sort mænd, herunder Trayvon Martin og Tamir Rice, blev dræbt af politiet, besluttede forfatteren, at novellen skulle være en hel roman.

Viaplay & Blockbuster

Fruitvale Station (film)

Apropos Oscar Grant, så bygger denne film også på hans historie. I filmen følger man Oscars liv i døgnet op til sit fatale møde med ordensmagten.

Filmstriben & Blockbuster

12 Years A Slave (film)

I 1841, tiden før borgerkrigen i USA, følger vi violinisten Solomon Northup, en fri sort mand fra det nordlige New York. En dag bliver han brutalt bortført og solgt til slaveri på en bomuldsfarm i det sydlige USA.

Filmstriben

Niceville ‘The Help’ (film)

Niceville foregår i 60’ernes Mississippi – en tid hvor forholdet mellem hvide og sorte er ekstremt anspændt. Det er en fortælling om mod og venskab mellem tre stærke kvinder, der forenes i et hemmeligt bogprojekt. Men projektet bryder samfundets uskrevne regler og betyder, at kvinderne lever livet farligt. Selvom filmen ikke bygger på sande figurer og historier, er fortællingen ikke desto mindre et historisk indblik i datidens hushjælp.

The Butler (film)

Som dreng oplever Cecil Gaines at se sin far blive skudt af en hvid mand. Den afroamerikanske dreng bliver derefter “husnigger” og lærer at tjene underdanigt, hvilket fører til en stilling som butler i Det Hvide Hus. Her tjener Gaines i perioden 1952 – 86 hele syv amerikanske præsidenter. Baseret på virkelige begivenheder, og en helt igennem fantastisk film, der skildrer en god del af den (sorte) amerikanske historie.

Filmstriben & Netflix

The Innocence Files (dokumentarserie)

Innocence Project udreder fejltrinene i en række sager om uskyldigt dømte og afslører den uretfærdighed, der er blevet begået mod ofrene og de anklagede.

Netflix

Fængslet: Kalief Bowders historie (dokumentarserie)

Denne serie følger den tragiske sag om Kalief Bowder – en teenager fra Bronx, der tilbragte tre år i fængsel, selvom han aldrig blev dømt for en forbrydelse.

Netflix

Den 13. forfatningsændring (dokumentar)

I denne tankevækkende og anmelderoste dokumentar analyserer akademikere, aktivister og politikere kriminaliseringen af afroamerikanere og USA’s fængselsboom.

Netflix

When They See US (dramaserie)

Fem teenagere fra Harlem fanges i et mareridt, da de bliver falsk anklaget for et brutalt angreb i Central Park. Baseret på virkelige hændelser.

Netflix

Et højreekstremt mord: Sagen der rystede USA (dokumentarserie)

Blev 19-årige Larnell Bruce dræbt, fordi han var sort? I 2016 kommer to mænd op at slås. Den ene løber sin vej, den anden forfølger ham i jeep og kører ham ned. Manden i jeepen er Russell Courtier – medlem af banden ‘European Kindred’ med tilknytning til Ku Klux Klan. I serien møder vi ofre for hadforbrydelser og undersøger, hvad der ligger bag racehad. Hvad førte op til Larnells chokerende død?

DR

The People Vs. O.J. Simpson (dokumentarserie)

Dramatiseringen følger de mange forviklinger i O.J. Simpsons mordsag og følger de manøvrer, der foregik bag kulisserne hos både anklager og forsvarer.

Netflix

Atlanta’s Missing and Murdered: The Lost Children (dokumentarserie)

En dokumentarserie i fem afsnit, der kaster nyt lys over efterforskningen af de forsvundne og dræbte børn i Atlanta sidst i 70’erne og først i 80’erne. Bygger på virkelige begivenheder.

HBO Nordic

Unsolved (dramaserie)

Dramatiseret version af efterforskingen af mordene på rap-ikonerne Tupac Shakur og Biggie Smalls. Bygger på sande hændelser.

Netflix

Detroit (film)

Skildring af de voldsomme uroligheder, der foregik i Detroit, Michigan i 1967. Der er særligt fokus på den hændelse på Algier Motel, hvor tre sorte mænd blev dræbt af politiet. Bygger på virkelige begivenheder.

Viaplay, Filmstriben & Blockbuster.

Hidden Figures (film)

En utrolig, inspirerende, og sand historie om tre afroamerikanske kvinder hos NASA, der stod bag en af verdenshistoriens største aktioner – astronauten John Glenns opsendelse i rummet.

Viaplay & Blockbuster

Michelle Obama – Min historie (dokumentar)

Kom tæt på den tidligere førstedame, Michelle Obamas liv i denne dokumentar.

Netflix

American Son (film)

Tiden går, og spændingerne stiger på en politistation i Florida, mens et fremmedgjort par af hver sin race afventer nyheden om deres forsvundne teenagersøn. Spillefilm.

Netflix

Tags

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Læs også

Close