Væddeløbet efter land og en ny start i Oklahoma
Væddeløbet blev sat i gang, da et skud der bliver affyret. En kanon der brøler. Heste der bliver forskrækket, og vognen der sætter i gang. Klokken 12.00, den 22. April i 1889, strømmede nybyggere til nutidens delstat, Oklahoma, i jagten på en helt ny start, i form af gratis jordområder. Et sandt kapløb blev sat i gang, da omkring 50,000 håbefulde nybyggere satte alt ind på at finde og gøre krav på det mest attraktive jordområde de kunne finde. Her skabte man ‘boomers’ og ‘sooners’, fjernede de indfødte og deres rettigheder, og skabte helt nye byer, drømme og skæbner.
Optakten og lovgivningen for væddeløbet
Det var præsident Benjamin Harrison, der den 23. marts i 1889, underskrev Indian Appropriation Bill, der åbnede hele området op for lykkeriddere. Folk flokkedes fra alle egne, endda fra Europa, for at være en del af denne enestående mulighed. Ifølge Homestead Act af 1862, kunne en nybygger få et stykke jord kvit og frit, hvis denne kunne blive, forbedre og pleje jorden i fem år.
Området der var tale om, var et 8,000 km2 stort ‘ikke krævet’ området midt i Oklahoma-territoriet. Der boede godt nok indianerstammer her, men det var ikke tildelt specifikt. Den føderale stat besluttede, at området skulle bosættes ved hjælp af et væddeløb.
De indfødte og landområdet
De indfødte amerikanere så på dette kapløb noget anderledes end nybygerne. De indfødte var bange for, at de ville miste endnu mere af deres land. De havde allerede oplevet adskillige perioder, hvor de blev forflyttet til reservater og nye områder. Lidt efter lidt blev aftalerne brudt, og indianerne blev mere og mere kørt ud på sidelinien.
Det hele var så småt startet med Andrew Jacksons underskrivelse af Indian Removal Act i 1830. Selvom der var føderale og lokal forsøg på at beskytte indianerstammerne, var det for længst en kamp, der var tabt. Chocktaws blev den første stamme, der blev flyttet til Oklahoma-området. De gik i 1830 med til at blive forflyttet til Indian Territory. Her blev de lovet fuld egenrådighed. Mange omkom under rejsen. Herefter opgav Creek-stammen deres område i Alabama. Cherokees var den tredje stamme, der blev flyttet til Indian Territory. Knap en ud af fire omkom undervejs. Chickasaw-stammen forlod frivilligt deres område, og bosatte sig i territoriet. Flytningen af Seminole-stammen blev ikke frivillig, men meget blodig og dyr. Mere end halvdelen omkom i kampen mod militæret. Herefter fulgte adskillige stammer til bebyggelserne i det ubeboede territorie.
Man havde fra føderalside oprindeligt et ønske om, at dette ubeboede område skulle være til de nyligt frie slaver og de indfødte.
Men da boomers konstant overtrådte aftalerne, endte det hele med at man besluttede at give nybyggere en chance for en ny start her.
Boomer-bevægelsen
Amerikanerne oplevede i denne periode alle de problemer, som overbefolkningen i den østlige del gav. Samtidig var lysten til at søge lykken mod vest endnu større efter Borgerkrigen var slut. Problemet var blot, at Indian Territory ikke var åben for tilflyttere på dette tidspunkt. Amerikanerne, og enkelte indfødte såsom Elias C. Boudinot, opfordrede dog til at tillade den vestlige ekspansion. Lovgivingen tog hurtigt fart. Blandt andet tillod man i 1866, at jernbanen skulle gå gennem området, der var tildelt de forflyttede indianerstammer. Herefter boomede området af hvide og sorte tilflyttere, men Præsident Hayes fastslog, at de skulle holde sig ude af Indian Territory.
Sooners – der ikke kunne vente på væddeløbet
Der var nogen, der ikke helt havde tålmodighed til at vente på væddelæbet. De gemte sig på området, og gjorde krav på jordområder, inden andre kunne nå frem. De blev kaldt Sooners. Heraf Oklahomas kælenavn, The Sooner State.
Mange tror, at Boomers er de, der lovligt gjorde krav på landeområder. I virkeligheden dækker begrebet over de, der ønskede at åbne området endnu mere op for nybyggere.
David Payne
David Payne blev interesseret i Oklahoma, da han hørte, at man havde åbnet op for, at nybyggere kunne få jordområder i Oklahoma. I 1887 begyndte han at organisere folk til at flytte til det ubebyggede og ‘ikke tildelte’ område i Indian Territory. Det var ulovligt, og han blev anholdt hver gang han ledte folk derhen. Han fortsatte ufortrødent sin kamp for Boomer-bevægelsen, helt indtil sin død i 1884. Han døde af forgiftning. Efter Paynes død fortsatte kampen, helt indtil man åbnede for territoriet i 1889.
Væddeløbet og effekten
På dagen, den 22. april, forsøgte 50,000 at få et stykke jord. Ikke alle lykkedes, naturligvis. Dog blev Oklahoma City og Guthrie (den første hovedstad i Oklahoma) grundlagt, med 10,000 mennesker. Alt det i løbet af én dag. I løbet af den første måned, havde man oprettet fem banker og seks aviser. Da året var omme, havde 62,000 nybyggere bosat sig i det ‘ikke tildelte’ landråder.
Efter ræset var der adskillige retssager og konflikter omkring udfaldet – det var ikke alle, der var lige enige.
Folk fra Irland, Frankrig og England havde også deltaget i løbet. Det var nemlig ikke noget krav, at man havde statsborgerskab. Kvinder måtte også gerne deltage i kapløbet, selvom de end ikke havde stemmeret på dette tidspunkt.
Man fortsatte med disse væddeløb, og Indian Territory forsvandt så småt. De ‘ikke tildelte’ områder blev slået sammen med Oklahoma Territory i 1899, og i 1907 blev Indian Territory en del af Oklahoma, der blev den 46. delstat.
Man kan se Tom Cruise og Nicole Kidman i filmen Far and Away, hvor netop kapløbet i Oklahoma er omdrejningspunktet.
Topfoto: Wikimedia Commons
