Gå på jagt efter aliens på disse overnaturlige steder i USA

Sandheden er derude! Er man på jagt efter det overnaturlige, og måske spotte aliens, i USA, er man ikke alene. Der er mange amerikanere – over 15% – der tror på aliens. Der laves film og dokumentarfilm om UFO’er og aliens, og der er talrige indberetninger fra amerikanere, der har set en UFO, eller måske ligefrem været bortført af rumvæsener. Det er blevet en helt turistattraktion og – oplevelse i sig selv. Læs om de mest overnaturlige steder i USA, hvor chancen for at få en aliens-oplevelse er størst. 

Berkshire County i Massachusetts

Aliens

Mange har måske set afsnittet af Unsolved Mysteries på Netflix, der drejer sig om en række oplevelser med UFO’er og aliens. I Berkshire County så adskillige børn og voksne nemlig meget mærkelige ting, den 1. september 1969. Oplevelserne varierede fra vilde lysglimt, flyvende tallerkener og kidnapning. Alle var uafhængigt af hinanden. Tag rundt i lokalområdet og undersøg området på egen hånd. Måske man er heldig at møde en lokal, der kan fortælle mere om den mystiske nat.

Elk River i Minnesota

WikiMedia Commons

Oplevelser med overnaturlige fænomener er eftersigende ganske normale i Elk River, der er en lille by nordvest for Minneapolis. Siden 1990 er der blevet set aliens, rumskibe af forskellig art, og store lyskegler i grønne, røde og blå farver. Der er noget der tyder på, at hele Minnesota er et godt sted at spotte aliens. Se alle indrapporteringerne her.

Vil man læse om alle observationerne, har USA naturligvis en hjemmeside, hvor folk kan indberette deres oplevelser. Læs med her, og se, om der er nogle andre steder, der skal overvejes på rejsen efter aliens.

Bennington Triangle i Vermont

Flickr/Brien Bouyea

Første gang man hørte om Bennington-trekanten var i 1992, da den lokale forfatter, Joseph A. Citro brugte det. Der har dog været underlig ting længe før, her i området. En legende siger, at bjerget Glastenbury Mountain er forbandet. Andre siger, at de har set et monster, der ligner Bigfoot: The Bennington monster. Mellem 1945 og 1950 var der adskillige tragiske forsvindinger, og konspirationsteorierne om aliens, UFO’er og bortførelser begyndte at dukke op.

Folk forsvundet i Bennington Triangle

Først forsvandt Middie Rivers, en 74-årige lokal guide. Middie var på jagt med fire andre i området, Hell Hollow da hun pludseligt var væk. Man ledte vidt og bredt efter Middie, men man fandt hende aldrig. At en stedkendt guide forsvandt ud af den blå luft, var stærkt bekymrende.

Året efter forsvandt Paula Welden. Paula var 18 år og studerende på Bennington College. Under sin Thanksgiving-ferie besluttede hun sig for at vandre på Long Trail. Da Paula ikke vendte tilbage i skole om mandagen, begyndte en storstilet eftersøgning. Mere end 1,000 mennesker ledte efter den unge kvinde, men Paula var forsvundet sporløst.

Præcis tre år efter steg den 68-årige James Tedford ombord på en bus til Bennington. Adskillige øjenvidner bekræftede efterfølgende, at de havde set James i bussen i hvert fald ved det sidste stop inden Bennington. Men da bussen nåede byen, var James væk. Tedford var forsvundet i den blå luft i en bus fyldt med passagerer. Hans bagage var stadig på sædet.

Knap et år senere, var det otteårige Paul Jepson, der forsvandt i Bennington Triangle. Sidst han blev set, var han glad og legede i familiens bil. Da moderen kom tilbage en time senere, efter at have fodret grise, var lille Paul væk. Eftersøgningen ledte ingen vegne.  Efterfølgende dukkede diverse konspirationsteorier op, blandt andet om, at lille Paul var blevet fodret til grisene, af sine egne forældre. Men Pauls far fortalte senere, at Paul havde snakket om noget der lurede i bjergene, i dagene inden han forsvandt.

Blot to uger efter forsvandt den 53-årige Frieda Langer på Long Trail. Frieda var på vandretur med sin fætter, Herbert Eisner, da hun faldt og måtte tilbage til lejren, for at skifte tøj. I lejren ventede Friedas mand. Men hverken fætteren eller manden så nogensinde Frieda. Man ledte længe og grundigt. Seks måneder efter fandt man Friedas lig, i et område man ellers havde eftersøgt grundigt.

Nogle mener, at de fem personer var offer for en seriemorder. Andre mener, at området er forbandet og overnaturligt, og at aliens har kidnappet dem i Bennington-trekanten.

Roswell i New Mexico

Flickr/ZapWizard

Roswell er en lille, stille by. Det var det i hvert fald indtil 1947, hvor aliens besluttede sig for at lande en UFO her. Selvom der ingen fysiske beviser er for de mange overnaturlige oplevelser, er Roswell blevet det ultimative hotspot i jagten på aliens. Rygterne går på, at den UFO folk så i 1947 nu befinder sig i Area 51. I 1990’erne åbnede man International UFO Museum and Research Center i Roswell.

Her kan man opleve alskens alienrelateret og konspirationsteorierne står i kø her. Generelt er Roswell et absolut must-stop, hvis man er til gode historier og overnaturlige begivenheder.

Phoenix i Arizona

Arizona er en af de bedste stater at besøge, hvis man er på jagt efter aliens og UFO’er. Phoenix er især et hotspot her i delstaten. Der er vedvarende rapporter om UFO’er herfra, og ørkenbyen er kendt for en af de mest kendte UFO-begivenheder kaldet “Phoenix Lights”. I 1997 påstod tusindvis af have set en trekantformet formation på himlen. Lignende oplevelser i 2020 blev kaldt for “Phoenix Lights 2.0”.

Nevada Triangle

Alle kender myten om Bermuda-trekanten, men mon man har kørt om den meget berygtede Nevada-trekant? Dette område i Nevada og Californien er et område, hvor mange fly er forsvundet. På grund af det øde område, bliver flyvrag sjældent fundet. Man mener, at flere end 2,000 mennesker er forsvundet i Nevada Triangle, de seneste 50 år

En af de mest populære historier, er forsvindingen af Steve Fossett, der forsvandt i 2007. Steve var en eventyrer og pilot, og den første person, der fløj jorden rundt alene i en luftballon. Da man ikke havde fundet Steve i 2008, begyndte konspirationsteorierne om, at han var blevet skudt ned i Area 51 eller havde faket sin egen død. Man fandt nedstyrtningsstedet, 100 kilometer fra startstedet, sent i 2008. En kilometer derfra fandt man to knogler, der viste sig at være fra Steve.

Nogle mener, at områdets klima er årsagen bag de mange flystyrt. Men rigtig mange mener, at det er aliens og overnaturlige begivenheder, der står bag de mange flystyrt og forsvindinger.

Skinwalker Ranch i Utah

Det her er ikke stedet, hvor man ønsker at være strandet alene. Nogle mener faktisk, at dette er det mest hjemsøgte, uhyggelige og overnaturlige sted i USA. Navnet kommer fra en Navajo-legende om onde hekse. Her er der foregået utallige skræmmende ting med UFO’er og muterede dyr. I 1990 fortalte gårdens ejere, Sherman-familien, om skræmmende historier om underligt lys og køer uden lemmer.

Der er svært at besøge dette sted, der har væbnet vagter. Ejeren, Bigelow, er en excentrisk UFO-entusiast med milliarder på bankbogen. Han har grundlagt sit helt eget rumagentur. Man finder dette uhyggelige sted i Ballard.

Space Acorn i Pennsylvania

Flickr/Grover Schrayer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Læs også

Back to top button