Ellis Island: Sidste stop inden den amerikanske drøm

Fra 1892 til 1954 ankom mere end 12 millioner immigranter til USA, gennem registreringsrummet på Ellis Island – en lille ø i New Yorks havn. Alle kom med forhåbningen om et bedre liv, og om at forlade forliste og bristede drømme i hjemlandet.

New York er fantastisk. Den er vild, voldsom og vidunderlig. Den er fyldt med mennesker, lys og alt, hvad hjertet begærer, hvornår og hvor du lyster. Og så er den stadig USA’s tydeligste eksempel på immigrationens betydning for nation-building. At USA er bygget af immigration er åbenlys for enhver, men her i NYC er det overraskende tydeligt. Der er China Town, Little Italy, Latino-kvarteret osv. New York føles som hele verden samlet på et sted.

Alt er tilladt og alle er velkomne. Sådan var det også under Ellis Islands storhedstid. Alle, der ville fralægge sig fortiden og assimileres, gled ofte gennem uden problemer. USA, og NYC, var en smeltedigel og en salatskål – hvor alle de forskellige kulturer smeltede sammen, komplimenterede hinanden, og resulterede i et nyt folkeslag. Et overvældende antal af immigranterne kom fra Europa på dette tidspunkt.

Ellis Island er et historisk sted. I 1892 åbnede man Ellis Island som en immigrationsstation – en funktion øen havde indtil 1955. Ellis Island er en statsejet ø, der ligger i New Yorks havn, i delstaterne New York og New Jersey. Flere end 12 millioner immigranter ankom til USA via Ellis Island, og man mener i dag, at 40 procent af alle amerikanske statsborgere kan spore en eller flere forfædre tilbage til Ellis Island.

Immigrationen til USA blomstrer

I 1790 vedtager man en lov, the Naturalization Act, der tillod, at alle hvide mænd, der havde boet i USA i over to år, kunne blive amerikanske statsborgere. Europæerne flokkes til, i søgen efter et bedre liv, og i flugten fra fattigdom og undertrykkelse. Da man i 1862 vedtager the Homestead Act, tager immigrationen for alvor fart. Med denne lov gav man bogstaveligt talt land væk, og for mange europæere, var det en chance, der var for god til at lade passere.

USA besluttede sig i 1875 for at forbyde prostituerede og kriminelle indgang til USA. De efterfølgende år bliver også kinesere udelukket, og senere også idioter, anarkister og galninge. Senere indfører man også test i læsefærdigheder på modersmålet.

Da man åbnede Ellis Island i 1892, var immigrationen til USA i fuld gang med at ændre sig. Der ankom færre og færre fra de nordlige og vestlige europæiske lande, og flere og flere fra det sydlige og østlige Europa. Især den politiske og økonomiske undertrykkelse i Rusland gjorde, at mange jøder flygtede over Atlanten. Mange polakkere, ungarere og grækere tog også rejsen til Amerika, i jagten på den amerikanske drøm.

Efter den lange rejse, blev immigranterne placeret i lange køer, hvor de ventede på helbredsundersøgelser og juridske tjek for at sikre, at de kunne rejse videre ind i USA.

Da Ellis Island var på sit højeste – i perioden 1900 – 1914 – ankom der mellem 5.000 og 10.000 immigranter hver eneste dag. De fleste, omkring 80 procent, gled igennem på et par timer, mens andre blev tilbageholdt i flere dage eller uger. Blot to procent blev afvist, og sendt retur til hjemlandet.

Rigtig mange ny-amerikanere valgte at blive i destinationsbyen New York, hvorfor storbyen er et sandt mekka af internationale områder og kulturer.

Ellis Islands historie

Hollænderen, Michael Paauw, erhvervede i 1630’erne den lille ø syd for Manhattan. Han kaldte den for Oyster Island på grund af den store mængde østers, der fandtes rundt omkring. I 1700-tallet bruges øen blandt andet til at hænge mænd, der er dømt for pirateri.

I tiden omkring den amerikanske Uafhængighedskrig, køber den lokale handelsmand, Samuel Ellis, øen, og her bygger han et lille værtshus, der servicerede de lokale fiskere. Da Ellis dør i 1794, køber delstaten New York øen af den efterladte familie for $10.000. Den føderale stat betaler sig i de efterfølgende år til at bruge øen til millitære formål. Blandt andet opbevarede man ammunition her under Krigen af 1812, og Borgerkrigen.

Efter en udvidelse af øen, indvier man den 1. janaur i 1892 den nye immigrations-ø. 700 immigranter passerer igennem på denne dag. Man tilføre herefter to nye menneskeskabte øer – en til hospital og en til psykiatrisk afdeling.

I 1907 opnår man over en millioner immigranter – 11.747 alene på den 17.april.

Da 1. Verdenskrig bryder ud, oplever man en stor nedgang i immigrationsbølgen, og anti-immigrationsfølelserne stiger hos amerikanerne.

I starten af 1920’erne indførte USA strengere immigrationslove, der kraftigt skar ned på antallet af tilladte immigranter. Også nationaliteterne på immigranterne blev voldsomt indskrænket, og immigrationen fra et enkelt land måtte ikke overstige tre procent af det samlede antal immigranter, fra 1921.

Masseindvandringen til USA endte i den periode, og fra 1925 til lukningen den 12. november i 1954 ankom der blot 2,3 millioner immigranter til Ellis Island. De udgjorde dog stadig mere end halvdelen af alle, der ankom til USA.

Den Store Depression gjorde også sit til – og i den periode forlod flere immigranter landet, end der ankom. Da Den kolde Krig begynder, sørger man for, at ingen med tilknytning til kommunisme kan komme ind i USA.

Ellis Island museum

I 1965 bliver Ellis Island en del af Frihedsgudindens nationale monument, og en del af National Park Service. Det er også i dette år, at man fjerne de tidligere kvoter, og asiater igen får mulighed for at komme til USA, og gå efter den amerikanske drøm.

I 1976 åbnede man Ellis Island for offentligheden. Man kan besøge den renoverede ankomsthal, læse immigrationshistorier og se forskellige genstande fra Ellis Islands storhedstid. Der er rigeligt af danske fortællinger på øen også. Hvis man søger i en af databaserne ser man for eksempel, at der er knap 900.000 amerikanere, der har dansk blod i årerne.

Her kan man få et glimt af den amerikanske (immigrations)historie, og det er sandeligt ikke kedeligt. Ellis Island er i dag et U.S. National Monument. Omkring to millioner besøger hvert år Ellis Island.

Når man står på færgen til Freedom Island og Ellis Island, kan man mærke den forventning og alle de drømme, der fulgte med i rygsækken på de håbefulde immigranter. Det er et fantastisk syn, når båden sejler forbi Frihedsgudinden. Hun er lille af statur, men stor i symbolisme og betydning. På toilettet på Freedom Island, hvor den grønne gudinde står, har de sat ‘Star Bangled Banner’ på repeat, og når man træder ind i bygningen på Ellis Island, bliver man overvældet af følelser.

Selvom man ikke har forfædre, der har prøvet lykken her, er det at gå rundt blandt billeder, gamle rekvisitter, personlige beretninger og duften af forventninger i denne flotte og historiske bygning, nok til at gøre indtryk på enhver.

Man kan besøge Ellis Island ved at tage Staten Cruises fra Battery Park.

Trivia om Ellis Island

• Den første person, der ankom til immigrationssatione på Ellis Island, var Annie More fra Irland. På åbningsdagen, blev 17-årige Annie modtaget med hilsner og et $10 guldstykke. Annie og hendes to yngre brødre var rejst alene fra Irland til New York. De blev efterfølgende genforenet med deres forældre, der allerede boede i NYC.
• Lægerne undersøgte alle, der kom gennem Ellis Island, for mere end 60 forskellige sygdomme og udfordringer, der kunne diskvalificere en immigrant. De, der blev mistænkt for sygdomme, blev mærket med kridt, og holdt tilbage for nærmere undersøgelse. Var man senil, fik man for eksempel et “S” på tøjet. Et “H” betød hjerteproblemer, og “X”, at man havde mentale problemer. Ved for mange diagnoser og kridtstreger, blev man sendt retur til hjemlandet.
• Alle immigranter blev undersøgt for den smitsomme øjensygdom, trachoma. For at tjekke for sygdomme brugte lægerne en knaplukker, for at få øjenlågene vendt udad – en procedure, mange ankommere husker som smertefuld og forfærdelig.
• Der var rigeligt af mad på Ellis Island. Typsik bestod et måltid af oksekød, kartofler, sild og brød. Immigranterne blev også introduceret for nye former for mand, såsom bananer, is og sandwich.
• Både Sigmund Freud og Charles Chaplin immigrerede gennem Ellis Island.
• I 1998 afgjorde Højesteret, at det er delstaten New Jersey, og ikke New York, der har rettighederne til størstedelen af Ellis Island.
• Oprindeligt var Ellis Island – bygninger lavet af træ. Men efter en brand i 1887, der lukkede øen af i tre år – genopbyggede man øens immigrationsbygninger af andre materialer.

Det nye Ellis Island?

Efter starten af sidste århundrede, hvor immigrationen var begrænset til særligt europæisk immigration (man anså en europærer for nemmere at assimilere og som værende nærmere i sociokulturelle forhold til amerikaneren), åbnede man op for resten af verden.

I dag er mange amerikaneres bekymring ikke for mange russiske, jødiske, indiske eller andre ikke-vestlige kristne europæiske immigranter. Vejen til USA gennem Ellis Island er skiftet ud med den lange og udskældte grænse til Mexico, og det er nu den latinamerikanske immigrant, der er genstand for USA’s bekymring. Kan de integreres og smelte sammen med resten af landet?

USA og amerikaneren er lavet af en masse miskmask, hvor alle stammer fra ‘somewhere else’, og hvor ens baggrund er af stor betydning for ens personlighed. Immigrationen har været med til at bygge USA, men det er altså værd at huske på, at USA aldrig rigtigt har haft helt åbne døre for ALLE. Gennem historien har USA nemlig været opmærksom på, at immigrationen er en gave, men en gave, man gerne selv ville være med til at bestemme hvad var.