Ting du måske ikke vidste om Indiana

1. USA’s første togrøveri fandt sted i Indiana, den 6. oktober i 1866. Det skete, da banden, Reno Brothers, stoppede og røvede et tog i Jackson County. Udbyttet var $10,000.

2. Indbyggerne her kaldes for “Hoosiers” og delstaten kaldes ofte for “The Hoosier State”. Men, der er ikke rigtig nogen der ved, hvad Hoosier er. Der findes dog et dight fra 1830’erne, skrevet af poeten, John Finley, hvor titlen på digtet er “Hoosher’s Nest”. Men ingen ved altså helt præcist hvor udtrykket stammer fra.

3. Navnet ‘Indiana’ betyder ‘Indianernes land’, og blev givet på grund af den indfødte befolkning, der tildelte landeområdet til de hvide nybyggere.

4. Indianas flag er designet af en privatperson, som en del af en konkurrence. I forbindelse med Indianas 100 års fødselsdag som amerikansk delstat, udstedte man nemlig en offentlig konkurrence om designet på statsflaget. Faklen er symbol på frihed og oplysning, og strålerne symboliserer Indianas vidtrækkende indflydelse. Der er 19 stjerner, da Indiana var USA’s 19. delstat.

5. Mens Indiana var et territorie, flyttede man hovedstaden fra Vincennes til Corydon, i 1813. Corydon forblev hovedstad indtil 1825, hvor man flyttede den til Indianapolis.

6. Man mener, at omkring 20% af USA’s popcorn kommer fra Indiana.

7. Indiana er hjemstavn for Jackson-familien, og familiehuset i Gary står stadig. Det findes på 2300 Jackson Street, hvor der står en mindesstatue af Michael Jackson.

Flere fakta om Indiana

8. Der er knap 100 historiske overdækkede broer i Indiana. I 1800-tallet var der flere end 10,000 overdækkede broer i USA, men i dag er der blot omkring 800 tilbage. Parke County i Indiana er kendt som ‘de overdækkede broers hovedstad’ – selvom delstaten, Pennsylvania har flest af de historiske broer.

9. Elsker du Batman? Så skal du en tur til Indiana – for her findes verdens største Batman-samling. Kevin Silva er i Guinness Rekordbog, med sine flere end 2,500 souvenirs fra Gotham City.

10. Tegneseriekatten Garfield bor i Muncie.

11. Indy 500 har hjemme i denne delstat.

12. Wasbach var den første by i USA, der fik elektrisk gadelys. Byen bestod dengang af 320 mennesker, men omkring 10,000 var mødt op – dengang i 1880 – for at se lygterne tændes.

13. Indiana har noget af verdens bedste kalksten. Denne mineralrige kalksten er blandt andet blevet brugt i opførelserne af Empire State Building og Pentagon.

14. Den første benzinpumpe blev født i Fort Wayne, den 5. september i 1885.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button