John F. Kennedy aka JFK

Læs om den populære præsident, John F. Kennedy, der egentlig ikke var tiltænkt en rolle som leder af den frie verden, og hvis karisma, politik og død stadig står som et klart billede hos rigtig mange mennesker verden over.

Den 22 november 1963 er en dag som 9/11 – alle kan huske hvor de var, da de hørte, at USA’s 35. præsident, JFK var død. John F. Kennedy skrev sig dermed ind i den amerikanske historie, som den fjerde præsident, der var blevet myrdet:

• Abraham Lincoln blev skudt i Ford’s Theatre den 14 april 1865. Han døde af sine kvæstelser dagen efter.
• James Garfield blev skudt den 2 juli 1881. 80 dage senere, døde han af sine kvæstelser.
• William McKinley blev skudt den 6 september 1901. Han døde af sine kvæstelser en uge senere.

JFK skrev sig dog også ind i historiebøgerne for meget andet. Men hans død, og de efterfølgende konspirationsteorier, stadig fylder mest i det fleste bevidsthed, når snakken falder på Præsident Kennedy. Man kan nærmest snakke om en helgentilbedelse af den unge Jack. Hans liv og død er som skabt til store film og serier – der da også er lavet i tonsvis. Det er en periode og episode i amerikansk historie og selvbevidsthed, der forbliver mytisk og dragende.

John F. Kennedys tidlige liv

John blev født den 29 maj 1917 i i Brookline, Massachusetts, som andet barn i en søskendeflok på ni. Forældrene var velhavende, og faderen Joseph, havde stor succes som forretningsmand.

John fik muligheden for at gå på de bedste amerikanske universiteter, og Kennedy-børnene blev senere set på – af mange – som værende ude af trit med ‘den almene amerikaner’ – og som værende født med en sølvske i munden. Faderen Joe blev senere udpeget som ambassadør for USA i Storbritannien, og fremtiden med succes og muligheder lå åbne for Kennedy-klanen – dog ikke for stakkels Rosemary, der fik det hvide snit i 1941 – og levede på institution indtil sin død i 2005.

Joe Kennedy havde dog størst planer med sin førstefødte, Joseph Kennedy Jr, som han håbede ville gå ind i politik, og med tiden, forfølge landets højeste embede.

Joe Jr. omkom under Anden Verdenskrig, hvor John også deltog. Under krigen blev JFK skadet, og han kæmpede med eftervirkningerne og smerterne resten af livet.

For at opfylde sin fars store drøm om en søn indenfor amerikansk politik, besluttede John at forfølge en politisk karriere.

Kennedys politiske liv

I 1946 stillede Jack op til Repræsentanternes Hus under den demokratiske fane. Han havde sin fars støtte og penge til at føre en vellykket valgkamp. Kennedy førte kampagne på fagforeningsrettigheder, Sovjet-modstand og en bedre sygesikring til borgerne.

JFK blev valgt ind i Huset, i en alder af blot 29 år. Han var populær i sin valgkreds, og han fik genvalg til Kongressen i ’48 og ’50.

I 1952 blev han valgt til Kongressens andet kammer – Senatet. Fire år efter var Kennedy tæt på at blive det demokratiske partis vicepræsidentkandidat. Han havde nu etableret sig som en velkendt navn indenfor partiet. Ved det efterfølgende præsidentvalg, besluttede den unge John sig for, at han ville være USA’s næste præsident, til stor glæde for far Joe.

JFK stillede i primærvalget op imod Hubert Humphrey og sin senere vicepræsident, Lyndon B. Johnson. John slog de to modkandidater, og i præsidentvalgkampen i 1960 stod det endelig slag om Det Hvide Hus mellem den unge, karismatiske Kennedy og den garvede vicepræsident – republikanske Richard Nixon.

i 1960 var det fjernsynet, der var datiden helt nye platform – hvor det i 2008 var de sociale medier, der fik afgørende betydning for præsidentkandidaternes muligheder for at nå de amerikanske vælgere. Før 1960 bestod valgdebatterne over radioen, hvorfor kandidaternes udseende og aura var uden betydning. Nixon var populær (dengang), han var klog og erfaren. Han så længe ud til at vinde over den forkælede, unge og katolske Kennedy.

Men kort før valgdebatten slog Nixon sit knæ ganske alvorligt, og han havde store smerter, der fik ham til at virke svedende og svag. Kennedy vandt debatten overbevisende, blandt de, der havde set debatten. Blandt de vælgere, der havde hørt debatten i radio, var det Nixon, der vandt.

Præsidentskabet endte i sidste ende som bekendt hos Kennedy, der vandt en smal sejr, og som blev den yngste præsident i amerikansk historie – med en alder på blot 43. Han blev desuden den første katolik til at flytte ind i præsidentboligen.

Den 35. præsident

JFK endte kun med at sidde som præsident i en halv periode. Men det var et præsidentskab med store politiske tiltag og forandringer i det amerikanske samfund. Kennedy huskes for sine flotte taler, og mest berømt er nok hans: “Ask not what your country can do for you – ask what you can do for your country,” som han sagde under sin indsættelse i januar 1961.

Efter en del vaklen og afstandstagen fra problemerne blandt den sorte del af befolkningen, overgav Kennedy sig endelig til borgerettighedskampen og dets krav – og de sorte amerikanere fik endnu mere vind i sejlene under hans præsidentskab, i deres jagt efter lige rettigheder.

1960’erne var præget af Den Kolde Krig, og Kennedy stod overfor helt store og afgørende udfordringer under Cubakrisen. Efter en fejlslagen Svinebugt-invasion, var præsidenten tvunget til at opnå succes – ikke mindst i forhold til den store røde fjende fra Sovjet. Efter 13 dages tovtrækkeri og trussel om atomkrig, lykkedes det Kennedy administrationen af opnå en gensidig våbenhvile med Sovjetunionen, og krigen var afværget. Den Kolde Krig fortsatte, men Kennedy og hans mænd havde vist lederskab og politisk vovemod.

Kennedy og alle damerne

Jack og Jackie var et beundret par. Hun blev et stilikon, og selvom hun aldrig helt vandt amerikanernes hjerter og mange anså hende som alt for stiv og kold, blev de som par set som glamourøse – ofte sammenlignet med Camelot.

Det var velkendt, også af Jackie, at husbonden ikke kunne holde sig fra andre damer. De fleste kender til hans affære med Marilyn Monroe, men Kennedy havde også mange andre elskerinder. Han kunne simpelthen ikke holde sig fra damerne.